Gå direkte til indholdet

FORKLARING AF BIBELVERS

Matthæus 6:34 – “Lad ... være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen”

Matthæus 6:34 – “Lad ... være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen”

 “I skal ... aldrig være bekymret for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har problemer nok i sig selv.” – Matthæus 6:34, Ny Verden-Oversættelsen.

 “Lad ... være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.” – Matthæus 6:34, Bibelen på Hverdagsdansk.

Hvad betyder Matthæus 6:34?

 Jesus, som sagde disse ord, forsikrede sine tilhørere om at de ikke skulle være overdrevet, eller unødigt, bekymret for hvad der kunne ske i fremtiden. Det ville være bedre for dem at tage de problemer de ville komme ud for, én dag ad gangen.

 Jesus mente ikke at vi skal lade være med at lægge planer for fremtiden eller undgå at tænke over hvad der skal ske den næste dag. (Ordsprogene 21:5) Nej, han hjalp os til ikke at være overdrevet bekymret eller bange for hvad der kunne ske i morgen. Den form for bekymring kan nemlig få os til at miste glæden og distrahere os fra de ting vi gerne vil have gjort. Vi kan ikke løse en svær situation der endnu ikke er opstået, ved at bekymre os om den i dag. Desuden er det slet ikke sikkert at det vi bekymrer os om, kommer til at ske, og hvis det alligevel sker, går det sjældent så galt som vi havde forestillet os.

Hvad er baggrunden for Matthæus 6:34?

 Jesus’ ord er en del af den kendte bjergprædiken, som vi kan læse i Matthæus, kapitel 5-7. I denne tale forklarede Jesus at unødige bekymringer hverken kan forbedre eller forlænge ens liv. (Matthæus 6:27) Han sagde også at når vi sætter Gud på førstepladsen i vores liv, behøver vi ikke at være overdrevet bekymret for hvad der vil ske i morgen. Ligesom Gud tager sig af planterne og dyrene, vil han også tage sig af dem der tjener ham. – Matthæus 6:25, 26, 28-33.

Læs Matthæus, kapitel 6, og se de tilhørende fodnoter, krydshenvisninger og billeder.