Adam og Eva var de første mennesker der syndede. De var ulydige mod Gud da de spiste af “træet til kundskab om godt og ondt”, og derved begik de den første synd. a (1. Mosebog 2:16, 17; 3:6; Romerne 5:19) Adam og Eva havde ikke lov til at spise frugten af det træ, for det repræsenterede Guds myndighed, hans ret, til at afgøre hvad der er rigtigt og forkert for mennesker. Da Adam og Eva overtrådte buddet, viste de at de selv ville have lov til at bestemme hvad der er rigtigt og forkert. På den måde gjorde de oprør mod Gud og hans myndighed på det moralske område.

•  Hvilke konsekvenser fik den første synd for Adam og Eva?

•  Hvordan berører den første synd os?

•  Kan vi blive befriet for følgerne af den første synd?

•  Forkerte opfattelser af den første synd

 Fordi Adam og Eva syndede, blev de gamle, og med tiden døde de. De ødelagde deres venskab med Gud og mistede udsigten til at leve evigt med et fuldkomment helbred. – 1. Mosebog 3:19.

 Adam og Eva gav ufuldkommenheden videre til alle deres efterkommere. Det svarer til når forældre videregiver genetiske defekter til deres børn. (Romerne 5:12) Altså er alle mennesker født som syndere, b et udtryk der betyder at vi er født ufuldkomne og med tilbøjeligheden til at begå fejl. – Salme 51:5; Efeserne 2:3.

 Den nedarvede synd, eller ufuldkommenhed, gør at vi bliver syge, gamle og dør. (Romerne 6:23) Vi må også leve med konsekvenserne af vores egne og andres fejl. – Prædikeren 8:9; Jakob 3:2.

 Ja. I Bibelen står der at Jesus døde “som et sonoffer for vores synder”. (1. Johannes 4:10) Jesus’ offer kan befri os fra konsekvenserne af den nedarvede synd og give os mulighed for at opnå det Adam og Eva mistede – udsigten til at leve evigt med et fuldkomment helbred. – Johannes 3:16. c

 Forkert opfattelse: På grund af den første synd kan vi aldrig få et godt forhold til Gud.

 Faktum: Gud bebrejder ikke os det Adam og Eva gjorde. Han ved at vi er ufuldkomne, og han forventer ikke mere af os end vi kan. (Salme 103:14) Selvom vi må leve med de sørgelige konsekvenser af den synd vi har arvet, har vi mulighed for at opnå det privilegium at få et nært venskab med Gud. – Ordsprogene 3:32.

 Forkert opfattelse: Dåben befrier et menneske fra arvesynden, der er en følge af den første synd, så derfor skal spædbørn døbes.

 Faktum: Det er rigtigt at det er vigtigt at blive døbt for at kunne blive frelst, men det er kun gennem tro på Jesus’ offer at man kan blive renset for synd. (1. Peter 3:21; 1. Johannes 1:7) Ifølge Bibelen er tro baseret på viden, og derfor er det ikke muligt for spædbørn at have tro. Det er grunden til at Bibelen ikke opfordrer til barnedåb. Det er tydeligt at det også var sådan de første kristne så på det. Dem de døbte, var ikke spædbørn, men nogle som havde tro – “mænd og kvinder” der havde fået tro på Guds ord. – Apostlenes Gerninger 2:41; 8:12.

 Forkert opfattelse: Gud forbandede kvinder fordi Eva var den første der spiste af den forbudte frugt.

 Faktum: Gud forbandede ikke kvinder, den han forbandede, var “slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan”, som lokkede Eva til at synde. (Åbenbaringen 12:9; 1. Mosebog 3:14) Desuden placerede Gud hovedansvaret for den første synd hos Adam, ikke hos hans hustru. – Romerne 5:12.

 Hvorfor sagde Gud at Adam skulle herske over sin hustru? (1. Mosebog 3:16) Den udtalelse er ikke ensbetydende med at Gud godkender en sådan opførsel. Han forudsagde blot en af syndens sørgelige konsekvenser. Gud forventer at en mand elsker sin hustru og viser hende ære, og at han respekterer kvinder generelt. – Efeserne 5:25; 1. Peter 3:7.

 Forkert opfattelse: Den første synd var seksuelt samvær.

 Faktum: Den første synd kan ikke have været seksuelt samvær af følgende grunde:

•   Gud forbød Adam at spise af træet til kundskab om godt og ondt mens Adam stadig var alene og endnu ikke havde en hustru. – 1. Mosebog 2:17, 18.

•   Gud sagde til Adam og Eva: “Få børn og bliv mange.” (1. Mosebog 1:28) Det ville have været ondt hvis Gud straffede det første menneskepar for at gøre noget som han havde befalet.

•   Adam og Eva syndede hver for sig – først Eva og bagefter hendes mand. – 1. Mosebog 3:6.

•   Bibelen godkender det seksuelle samliv mellem mand og hustru. – Ordsprogene 5:18, 19; 1. Korinther 7:3.