Jesus frelste trofaste mennesker da han gav sit liv som en løsesum. (Matthæus 20:28) Bibelen kalder derfor Jesus for “verdens Frelser”. (1. Johannes 4:14) Den siger også: “Der er ikke frelse ved nogen anden, for der er ikke under himlen givet mennesker noget andet navn som vi kan blive frelst ved.” – Apostlenes Gerninger 4:12.

 Jesus døde “til gavn for alle” der tror på ham. (Hebræerne 2:9; Johannes 3:16) Derefter ‘oprejste Gud ham fra de døde’, og Jesus vendte tilbage til himlen som en åndeskabning. (Apostlenes Gerninger 3:15) Der kan Jesus “helt og fuldt frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, for han er altid i live så han kan gå i forbøn for dem”. – Hebræerne 7:25.

Hvorfor er det nødvendigt at Jesus går i forbøn for os?

 Vi er alle syndere. (Romerne 3:23) Synden danner en barriere mellem os og Gud, og den fører til død . (Romerne 6:23) Men Jesus virker som “talsmand” for dem der viser tro på ham. (1. Johannes 2:1, fodnote) Han går i forbøn for dem, idet han beder Gud om at høre deres bønner og tilgive deres synder på grundlag af at han har ofret sit liv for dem. (Matthæus 1:21; Romerne 8:34) Gud reagerer på sådanne anmodninger fordi de er i harmoni med hans vilje. Han sendte Jesus til jorden “for at verden skulle frelses gennem ham”. – Johannes 3:17.

Er tro på Jesus alt hvad der skal til for at blive frelst?

 Nej. Vi må naturligvis tro på Jesus for at blive frelst, men der kræves mere. (Apostlenes Gerninger 16:30, 31) Bibelen siger: “På samme måde som kroppen er død uden åndedræt, er troen død uden handlinger.” (Jakob 2:26) For at blive frelst skal vi:

•   Lære om Jesus og hans Far, Jehova. – Johannes 17:3.

•   Have tro på dem. – Johannes 12:44; 14:1.

•   Vise vores tro ved at adlyde deres bud. (Lukas 6:46; 1. Johannes 2:17) Jesus sagde at ikke alle der kaldte ham “Herre”, ville blive frelst, men kun dem der “gør [hans] himmelske Fars vilje”. – Matthæus 7:21.

•   Blive ved med at vise vores tro trods vanskeligheder. Jesus gjorde dette klart da han sagde: “Den der holder ud til enden, bliver frelst.” – Matthæus 24:13.