UNGE SPØRGER
Hvorfor bør jeg hjælpe andre?
To hemmeligheder som mange ikke kender
Hemmelighed nr. 1: Når du giver, får du sikkert noget tilbage!
Folk vil lægge mærke til at du er gavmild. Det fører sikkert til at de vil være gavmilde mod dig. Bibelen siger det på denne måde:
“Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. ... Med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.” – Lukas 6:38.
“Sådan som I behandler andre, vil I selv blive behandlet.” – Lukas 6:38, Contemporary English Version.
Hemmelighed nr. 2: Når du hjælper andre, hjælper du dig selv!
Når du gør godt mod andre, booster du din selvrespekt, og du føler den tilfredshed der kommer af at give. Bibelen siger det på denne måde:
“Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.” – Apostelgerninger 20:35.
“Når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med.” – Lukas 14:13, 14.
Unge der tænker på andre
Unge der tænker på andre, findes overalt! Tænk over følgende eksempler.
“Nogle gange når jeg bare har lyst til at sidde i sofaen og se fjernsyn, tænker jeg på min mor og far der er på arbejde, og hvor trætte de må være når de kommer hjem. Så rejser jeg mig og tager opvasken, støvsuger og støver af. Jeg laver også en kande kaffe, for mine forældre elsker kaffe. Når min mor kommer hjem, siger hun: ‘Nej, hvor er her fint! Og her dufter også godt. Tusind tak, søde skat!’ Jeg har det altid godt når jeg gør noget for min mor og far.” – Casey.
“Mine forældre har altid støttet mig og sørget for alt hvad jeg har haft brug for. Så da deres bil gik i stykker sidste år, skrev jeg en check så de kunne få den repareret, selvom jeg brugte en stor del af min opsparing på det. De prøvede selvfølgelig at afslå tilbuddet, men jeg insisterede på at hjælpe dem. Mine forældre fortjener meget mere end det. Og det føltes skønt at være gavmild og at kunne give dem noget.” – Holly.
Vidste du det? Mange unge blandt Jehovas Vidner har erfaret glæden ved at hjælpe andre når de underviser i Bibelen. Nogle unge er endda flyttet til et fremmed land hvor der er behov for nogle der kan undervise andre i hvad Bibelen lærer.
“Jeg flyttede fra USA til Mexico for at hjælpe med at undervise i Bibelen. Nogle gange er det vanskeligt at være gavmild med penge eller ting fordi jeg ikke har ret meget at give af. Men jeg har fundet ud af at når jeg giver af min tid og mine kræfter i forkyndelsen, bliver det meget mere værdsat end hvis jeg bare giver materielle ting.” – Evan.
Hvordan kan jeg hjælpe andre?
Vil du gerne opleve glæden ved at hjælpe andre? Her er hvad du kan gøre.
For at hjælpe din familie:
Støvsug, vask op eller ryd op – uden at du er blevet bedt om det
Lav et måltid mad
Skriv et takkekort til dine forældre
Hjælp en af dine søskende med at lave lektier
For at hjælpe dem uden for familien:
Send et kort til en der er syg
Lav havearbejde for en ældre nabo
Besøg en der er bundet til hjemmet
Køb en gave til en der har det svært
Tip: Find selv på flere måder at hjælpe på. Gør det til dit mål at hjælpe én hver uge. Du vil måske blive overrasket over hvor godt du får det!
“Når du hjælper andre, bliver du selv glad. Du føler at du virkelig får udrettet noget, og du kan se at andre værdsætter det. Det kan være det var sjovt at gøre det – selvom du ikke troede det til at begynde med. Måske føltes det slet ikke som et offer fordi du selv fik så meget ud af det.” – Alana.