Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Johannes ser den herliggjorte Jesus

Johannes ser den herliggjorte Jesus

Kapitel 5

Johannes ser den herliggjorte Jesus

Første syn — Åbenbaringen 1:10–3:22

Emne: Jesus inspicerer det åndelige Israel på jorden og giver kærlig opmuntring

Tiden for opfyldelsen: Dette træk ved Herrens dag strækker sig fra 1914 indtil den sidste af de trofaste salvede dør og bliver oprejst

1. I hvilken sammenhæng præsenteres det første syn, og hvordan viser Johannes hvilken tid det i virkeligheden tager sigte på?

 DET første syn i Åbenbaringsbogen begynder i kapitel 1, vers 10. Ligesom de øvrige syner i bogen bliver dette syn indledt med en erklæring om at Johannes hører eller ser noget usædvanligt. (Åbenbaringen 1:10, 12; 4:1; 6:1) Synet bliver præsenteret i en datidig ramme eller sammenhæng, idet der stiles budskaber til syv menigheder som fandtes på Johannes’ tid. Men Johannes viser hvilken tid synet i virkeligheden tager sigte på idet han siger: „Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.“ (Åbenbaringen 1:10a) Hvornår er denne „dag“? Har den nogen forbindelse med de voldsomme verdensbegivenheder i disse stormfulde tider? I så fald bør vi give nøje agt på profetien, for da berører den direkte os — ja vort liv. — 1 Thessaloniker 5:20, 21.

På Herrens dag

2. Hvornår begynder Herrens dag, og hvornår slutter den?

2 I hvilken tidsramme placerer dette udtryk Åbenbaringens opfyldelse? Apostelen Paulus omtaler Herrens dag som en tid hvor der skal dømmes og Guds løfter opfyldes. (1 Korinther 1:8; 2 Korinther 1:14; Filipperne 1:6, 10; 2:16) Når denne „dag“ oprinder, vil Jehovas storslåede hensigter være på vej mod deres sejrrige gennemførelse. ’Dagen’ begynder med at Jesus krones til konge i himmelen. Efter at Jesus har fuldbyrdet dommen over Satans verden, fortsætter Herrens dag med at Paradiset genoprettes og menneskeheden fuldkommengøres, indtil Jesus til sidst „overgiver riget til sin Gud og Fader“. — 1 Korinther 15:24-26; Åbenbaringen 6:1, 2.

3. (a) Hvordan hjælper Daniels profeti om ’de syv tider’ os til at se hvornår Herrens dag begynder? (b) Hvilke begivenheder på jorden bekræfter at Herrens dag begyndte i året 1914?

3 Andre bibelprofetiers opfyldelse hjælper os til at se hvornår Herrens dag begynder. Daniel beskrev for eksempel hvordan herredømmet i kong Davids slægt blev ’fældet’ eller omstyrtet, og han forudsagde at det efter „syv tider“ ville blive kendt at „den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han ønsker“. (Daniel 4:23, 24, 31, 32) Den større opfyldelse af denne profeti begyndte med ødelæggelsen af Juda rige, der ifølge bibelske vidnesbyrd var fuldført i oktober 607 f.v.t. Af Åbenbaringen 12:6, 14 fremgår det at 3 1/2 tid svarer til 1260 dage; syv tider (det dobbelte) må derfor være 2520 dage. Når vi regner „en dag for et år“, kommer vi så til det resultat at de „syv tider“ svarer til 2520 år. (Ezekiel 4:6) Jesus Kristus må derfor være tiltrådt sit himmelske herredømme i sidste halvdel af 1914. Udbruddet af den første verdenskrig i dette år markerede „en begyndelse til veer“ som stadig plager menneskeheden. De begivenheder der er indtruffet på vor blodplettede klode siden 1914, har tydeligt bekræftet at ’dagen’ for Jesu nærværelse begyndte i det år! — Mattæus 24:3-14. a

4. (a) Hvad viser Åbenbaringens egne ord om tiden for opfyldelsen af det første syn? (b) Hvornår slutter opfyldelsen af det første syn?

4 Dette første syn og den vejledning der gives i det, er altså bestemt for Herrens dag fra 1914 og fremefter. Denne tidsangivelse underbygges af den omstændighed at Åbenbaringen senere beskriver fuldbyrdelsen af Guds sande og retfærdige domme — begivenheder som Herren Jesus spiller en fremtrædende rolle i. (Åbenbaringen 11:18; 16:15; 17:1; 19:2, 11) Hvis synets opfyldelse begyndte i 1914, hvornår slutter den så? Som det fremgår af budskaberne selv, er de henvendt til Guds menighed af salvede på jorden. Opfyldelsen af dette første syn afsluttes derfor når det sidste trofaste medlem af den salvede menighed dør og bliver oprejst til liv i himmelen. Men Herrens dag med velsignelser til de andre får på jorden fortsætter frem til afslutningen af Jesu Kristi tusindårige regering. — Johannes 10:16; Åbenbaringen 20:4, 5.

5. (a) Hvad befaler en stemme Johannes at gøre? (b) Hvorfor var det ikke vanskeligt at sende en skriftrulle til „de syv menigheder“?

5 Før Johannes ser noget i dette første syn, hører han noget: „Og jeg hørte bag mig en kraftig stemme, som lyden af en trompet, der sagde: ’Hvad du ser skal du skrive i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.’“ (Åbenbaringen 1:10b, 11) Myndigt og bydende som et trompetstød befaler en stemme Johannes at skrive til „de syv menigheder“. Han vil få en række budskaber og skal offentliggøre det han kommer til at se og høre. Læg mærke til at de menigheder der nævnes, var nogle der fandtes på Johannes’ tid. De lå alle i Lilleasien, ikke langt fra Patmos. De var forbundet med hinanden af de udmærkede romerske veje der fandtes i området. En budbringer ville ikke have svært ved at bringe skriftrullen fra den ene menighed til den anden. Disse syv menigheder kunne sammenlignes med et udsnit af en nutidig kreds af Jehovas Vidner.

6. (a) Hvad sigtes der til med udtrykket „det som er“? (b) Hvorfor kan vi gå ud fra at forholdene i de salvede kristnes menighed i dag må svare til forholdene i menighederne på Johannes’ tid?

6 De fleste af Åbenbaringens profetier skulle først opfyldes efter Johannes’ tid. De angik ’det som skulle ske efter dette’. Men vejledningen til de syv menigheder tog sigte på „det som er“, situationer der virkelig eksisterede i datidens syv menigheder. Budskaberne var en værdifuld hjælp for de trofaste udnævnte ældste i de syv menigheder, samt i alle andre menigheder af salvede kristne dengang. b Men eftersom synet i første række gjaldt Herrens dag, er Jesu udtalelser et varsko om at lignende forhold kan forventes i de salvede kristnes menighed i vor tid. — Åbenbaringen 1:10, 19.

7. Hvem ser Johannes i dette første syn, og hvorfor er dette af stor interesse og betydning for os i dag?

7 I dette første syn ser Johannes den strålende Herre Jesus Kristus i hans himmelske herlighed. Hvad kunne være mere passende i en bog med profetier om den store dag der netop er forbundet med denne Herre som himmelen har udpeget? Og hvad kunne have større betydning for os, som nu lever i denne tidsperiode og nøje adlyder alle hans bud? Enhver som støtter Jehovas suverænitet bliver hermed forvisset om at det messianske afkom, som udholdt alle de prøvelser og al den forfølgelse som Satan rettede imod ham og led en smertefuld død da hans ’hæl’ blev knust for næsten 2000 år siden, nu lever i himmelen, med magt og myndighed til at gennemføre Guds storslåede hensigt! — 1 Mosebog 3:15.

8. Hvad er Jesus nu rede til?

8 Det er tydeligt at Jesus nu er rede til at skride til handling som den indsatte konge. Han er blevet udnævnt til som Jehovas øverste domsfuldbyrder at eksekvere Jehovas endelige domme over denne gamle, onde tingenes ordning og dens djævelske gud, Satan. Han er også rede til at dømme medlemmerne af sin salvede menighed og deres medarbejdere af den store skare, foruden verden i almindelighed. — Åbenbaringen 7:4, 9; Apostelgerninger 17:31.

9. (a) Hvordan beskriver Johannes den herliggjorte Jesus Kristus midt iblandt guldlampestanderne? (b) Hvad leder de tempellignende omgivelser og den klædning Jesus bærer, tanken hen på? (c) Hvad symboliserer hans guldbælte?

9 Johannes vender sig ved lyden af den kraftige stemme, og fortæller hvad han ser: „Jeg vendte mig for at se den stemme som talte med mig, og da jeg havde vendt mig så jeg syv guldlampestandere.“ (Åbenbaringen 1:12) Han får senere at vide hvad disse syv lampestandere symboliserer. Men det er en som står mellem lampestanderne der specielt tiltrækker sig hans opmærksomhed. „Midt iblandt lampestanderne [så jeg] én ligesom en menneskesøn, iført en klædning der nåede ned til fødderne, og med et guldbælte spændt om brystet.“ (Åbenbaringen 1:13) Menneskesønnen, Jesus, præsenterer sig her for den overvældede tilskuer, Johannes, som en prægtig skikkelse. Han fremtræder i blændende herlighed blandt tændte guldlampestandere. Denne tempellignende ramme fortæller Johannes at Jesus her optræder i rollen som Jehovas store ypperstepræst, med magt og myndighed til at dømme. (Hebræerne 4:14; 7:21-25) Hans lange, pragtfulde klædning svarer til hans præstelige embede. Ligesom de jødiske ypperstepræster i fortiden, bærer han et bælte — et guldbælte som han har spændt om brystet så det dækker hans hjerte. Det symboliserer at han helhjertet vil fuldføre det hverv han har fået af Jehova Gud. — 2 Mosebog 28:8, 30; Hebræerne 8:1, 2.

10. (a) Hvad er Jesu snehvide hår og hans flammende øjne et udtryk for? (b) Hvad betyder det at Jesu fødder er som glødende kobber?

10 Johannes fortsætter sin beskrivelse: „Endvidere var hans hoved og hans hår hvidt som hvid uld, som sne, og hans øjne som en ildflamme.“ (Åbenbaringen 1:14) Hans snehvide hår er udtryk for et langt livs visdom. (Jævnfør Ordsprogene 16:31.) Og hans flammende øjne viser at han er vågen og klarsynet når han udforsker, ransager eller giver udtryk for vrede. Endog Jesu fødder fanger Johannes’ opmærksomhed: „Og hans fødder var ligesom fint kobber når det gløder i en ovn; og hans stemme var som lyden af mange vande.“ (Åbenbaringen 1:15) I synet er Jesu fødder ligesom kobber der er blankt og skinnende — en passende beskrivelse af en der vandrer nidkært og har et godt ståsted i Jehova Guds nærhed. Mens det guddommelige i Bibelen ofte skildres ved guld, skildres det menneskelige undertiden ved kobber. c At Jesu fødder gløder ligesom fint kobber minder os derfor om hvor ’skønne’ hans fødder var da han gik på jorden og forkyndte den gode nyhed. — Esajas 52:7; Romerne 10:15.

11. (a) Hvad minder den herlighed der er forbundet med Jesu fødder, os om? (b) Hvad vil det sige at Jesu stemme er „som lyden af mange vande“?

11 Som fuldkomment menneske havde Jesus en udstråling der var tydelig for både engle og mennesker. (Johannes 1:14) Hans fødders herlighed minder os også om at han betræder hellig grund i Jehovas organisation, hvori han tjener som ypperstepræst. (Jævnfør Anden Mosebog 3:5.) Desuden taler han med en rungende tordenrøst der lyder som et mægtigt, brusende vandfald. Hans stemme vækker ærefrygt, som man kunne forvente af den der kaldes Guds Ord, den der kommer for at „dømme den beboede jord med retfærdighed“. — Apostelgerninger 17:31; Johannes 1:1.

12. Hvad betyder det lange, skarpe, tveæggede sværd?

12 „Og han havde i sin højre hånd syv stjerner, og af hans mund udgik et langt, skarpt, tveægget sværd, og hans ansigt var som solen når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.“ (Åbenbaringen 1:16, 17a) Lidt længere fremme forklarer Jesus selv hvad de syv stjerner betyder. Men læg mærke til hvad der udgår af hans mund: „et langt, skarpt, tveægget sværd.“ Dette er et meget rammende symbol, for Jesus er den der er udnævnt til at afsige Jehovas endelige domme over hans fjender. De beslutninger der udgår af hans mund, fører til at alle de onde bliver udslettet. — Åbenbaringen 19:13, 15.

13. (a) Hvad minder det os om at Jesu ansigt skinner klart som solen? (b) Hvilket helhedsindtryk får vi af Johannes’ beskrivelse af Jesus?

13 At Jesu ansigt skinner klart, minder os om at Moses’ ansigt strålede efter at Jehova havde talt med ham på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 34:29, 30) Husk også at da Jesus blev forvandlet for øjnene af tre af sine apostle for næsten 2000 år siden, ’skinnede hans ansigt som solen, og hans yderklæder blev blændende som lyset’. (Mattæus 17:2) Som han fremstilles i synet på Herrens dag afspejler hans ansigt igen den stråleglans der kendetegner en der har opholdt sig i Jehovas nærhed. (2 Korinther 3:18) Ja, fremstillingen som helhed giver indtryk af en overmåde strålende herlighed. Fra det snehvide hår, de flammende øjne og det skinnende ansigt ned til de glødende fødder er det et ypperligt syn af den der nu bor i „et utilgængeligt lys“. (1 Timoteus 6:16) Synet er så realistisk at det forekommer som virkelighed. Hvordan reagerer den overvældede Johannes? Apostelen fortæller: „Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.“ — Åbenbaringen 1:17.

14. Hvordan bør vi reagere når vi læser skildringen af Johannes’ syn af den herliggjorte Jesus?

14 Den malende, detaljerede skildring af Johannes’ syn fylder i dag Guds folk med dyb værdsættelse. Vi har allerede oplevet over 90 år af Herrens dag med synets spændende opfyldelse. Jesu rigsherredømme er ikke et fremtidshåb for os, men en levende, nærværende realitet. Som Rigets loyale undersåtter bør vi derfor følge interesseret med i Johannes’ fortsatte beskrivelse af sit første syn og lytte opmærksomt til den herliggjorte Jesu Kristi ord.

[Fodnoter]

a En mere indgående redegørelse findes på siderne 88-92 og 215-18 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

b Når en menighed i det første århundrede fik et brev fra en apostel, var det almindeligt at den sendte brevet videre til andre menigheder sådan at alle kunne få gavn af vejledningen deri. — Jævnfør Kolossenserbrevet 4:16.

c Den indre udsmykning og inventaret i Salomons tempel var lavet af eller overtrukket med guld, mens der til forgårdens udstyr blev anvendt kobber. — 1 Kongebog 6:19-23, 28-35; 7:15, 16, 27, 30, 38-50; 8:64.

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 23]

Ruinerne af de syv byer hvor de syv menigheder lå, er med til at bekræfte Bibelens beretning. Det var her de kristne i det første århundrede modtog Jesu opmuntrende budskaber som nu styrker og animerer den verdensomspændende menighed

PERGAMUM

SMYRNA

TYATIRA

SARDES

EFESUS

FILADELFIA

LAODIKEA