Angela, der bor i Surinam, besøgte et hjem for forældreløse børn der ligger i nærheden af hvor hun bor. Lederen af børnehjemmet var en uvirksom søster, så hun gav med det samme Angela lov til at forkynde for børnene. Angela talte med 85 børn og viste dem film fra jw.org, og senere begyndte hun at studere med mange af dem. To pionerer  sluttede sig til, og de fik hver sin gruppe. Den uvirksomme søster fortalte at hun havde lært børnene sange fra vores sangbog, og at hun læste bibelhistorier for dem om aftenen. Hun udtrykte ønske om at komme til møderne, men hun kunne ikke efterlade de 85 børn alene hjemme. Derfor sørgede man for at de alle kunne komme med i rigssalen. Børnehjemmet ligger i gåafstand fra rigssalen, så nogle brødre hjalp med at følge børnene derhen. Nu kommer søsteren og alle 85 børn trofast til møderne.

På vej hjem fra et stævne i Paraguay funderede den seksårige Gabriel over hvor vigtigt det er at forkynde budskabet om Riget. Det gik op for ham at der var én han rigtig gerne ville være sammen med i Paradiset – hans morfar. Men hans morfar havde aldrig vist interesse for sandheden og havde været imod at hans kone og børn var Jehovas Vidner.

Samme dag bad Gabriel sine forældre om at foretage et videoopkald til sin mormor og morfar der bor i Argentina. Gabriel forklarede sin morfar hvorfor det er så vigtigt at studere Bibelen, og spurgte ham direkte: “Har du lyst til at studere med mig, morfar?” Hans morfar sagde ja. Gabriel foreslog at de skulle studere brochuren Lyt til Gud og få evigt liv. De følgende måneder gennemgik de brochuren sammen. Da de begge havde svært ved at læse flydende, øvede de sig inden. Hver gang de skulle studere, forberedte Gabriel lektionen og tog skjorte og slips på.

 Senere besluttede bedsteforældrene at besøge Gabriels familie i nogle uger. Under besøget var hans morfar med til møderne sammen med familien. Da morfaren rejste tilbage til Argentina, fortsatte han med at studere med en lokal bror. Han har gjort gode fremskridt og er nu udøbt forkynder. Nu beder Gabriels bedsteforældre sammen hver dag. Gabriel har også gjort gode fremskridt og er blevet udøbt forkynder. Hans morfar har givet udtryk for at han har indviet sig til Jehova og ønsker at blive døbt.

I Brasilien var Jennifer med i kampagnen med traktaten Kan de døde virkelig få livet igen? Hun bankede på hos en kvinde der havde travlt fordi hun skulle til en nær vens begravelse. Jennifer fortalte hende at hun  helt tilfældigt netop kom for at give hende en traktat der handlede om håbet om igen at komme til at se dem vi har mistet i døden. Kvinden studsede et øjeblik over titlen, men hun tog imod traktaten. Jennifer spurgte om hun ville have nogle flere traktater med som hun kunne give til den sørgende familie. Det syntes kvinden var en god idé og bad om ni traktater mere.

Da Jennifer senere kom på genbesøg, sagde kvinden: “Den dag vi mødtes første gang, gik det op for mig at dit besøg ikke var et tilfælde. Gud havde sendt dig med et trøstende budskab som jeg havde hårdt brug for.” Hun havde uddelt alle traktaterne. Det familiemedlem der holdt begravelsestalen, læste hele traktaten højt. Alle satte pris på det og takkede hende for det trøstende budskab. Kvinden sagde ja til at studere Bibelen.

Tre betelitter i Haiti kørte med en tap tap, en farverig taxa der bruges til offentlig transport. Under deres to og en halv time lange tur forkyndte de budskabet om Riget for andre passagerer og uddelte i alt 50 blade og 30 traktater. En af betelitterne, Gurvitch, læste et uddrag af Vågn op! for en passager. En ung mand ved navn Pépé lyttede med og tog hurtigt del i drøftelsen. Han bad om et bibelstudium, og det viste sig at han boede i den menigheds distrikt hvor Gurvitch kom. Siden sin første kontakt med Jehovas Vidner i januar 2014 har Pépé stort set overværet alle møder og stævner. Han taler med andre om sin nye tro og håber snart at kunne blive udøbt forkynder.