“DENNE tid er en prøvelsens tid,” stod der i The Watch Tower for 1. marts 1915. “Har vi førhen blot været aktive fordi vi håbede på vores herlige forvandling i 1914 e. Kr., eller har vi været aktive på grund af vores kærlighed til og loyalitet over for HERREN og hans budskab og brødrene?” I 1915 kæmpede nogle af Bibelstudenterne med en følelse af skuffelse. Men en stor del af verden var præget af en anden slags kampe.

Den Store Krig, der senere blev kaldt Første Verdenskrig, bredte sig i Europa. Mekaniseret krigsførelse ændrede måden man førte krig på, og påvirkede civile som aldrig før. I 1915 begyndte tyske ubåde for eksempel at krydse vandene omkring Storbritannien. Den 7. maj 1915 sænkede en af disse ubåde det britiske passagerskib Lusitania. Mere end 1.100 døde.

Bibelstudenterne ønskede ikke at tage del i denne krig. Men dengang forstod de ikke fuldt ud hvad kristen neutralitet indebærer. De gik ikke frivilligt ind i militæret, men nogle af dem accepterede værnepligt og forsøgte at få opgaver hvor de ikke skulle i kamp. Andre mente at hvis de blev tvunget i skyttegravene, kunne de bare “skyde hen over fjendens hoved”.

Vagt-Taarnet for september 1915 bragte en historie om en ungarsk soldat der blev døbt mens han kom sig efter at være blevet såret, og som senere vendte tilbage til fronten. Beretningen fortæller hvad der skete: “Han kom nu frem til en Afstand af 400 Alen fra de russiske Linjer og fik sammen med andre Befaling til at foretage et Bajonetangreb. Den ungarske Broder stod ved Enden af venstre Fløj. Han søgte blot at beskytte sig selv mod Fjenden og bestræbte sig derfor kun paa at slaa Bajonetten ud af Haanden paa  den Russer, han kom til at staa overfor. Da lagde han Mærke til, at Russeren bar sig ad paa samme Maade ... Russeren [kastede] sin Bajonet paa Jorden og brast i Graad. Vor Broder tog da ‘Fjenden’ nærmere i Øjesyn [og] opdagede, at han bar Kors- og Krone-Mærket paa sin Vaabenfrakke. Russeren var ogsaa en Broder i Herren.” *

Artiklen “Den Kristnes Pligt og Krigen”, der blev bragt i Vagt-Taarnet for oktober 1915, behandlede emnet kristen neutralitet. Der stod: “Dette at blive optaget i Hæren og iføre sig Uniformen indbefatter, at man anerkender og er gaaet ind paa at gøre en Soldats Pligter. ... Vilde ikke den kristne være fuldstændig ude af sin rette Stilling under saadanne Forhold?” Efterhånden blev det tydeligt at kristne absolut ikke kunne have nogen del i krig.

I 1915 fik 70 medlemmer af betelfamilien i New York at vide at de på grund af manglende midler var nødt til at forlade Betel og fortsætte deres tjeneste i distriktet. Man sagde til dem: “Vi må ikke sætte os i gæld eller generelt bringe arbejdet i fare; derfor er det blevet besluttet at skære ned på udgifterne på alle områder.”

Clayton J. Woodworth og to andre brødre underskrev et fælles brev fra “de 70 afrejsende”. Deres brev blev trykt i The Watch Tower for 1. maj 1915. De afrejsende skrev at de rejste “med en følelse af glæde og taknemmelighed over de mange velsignelser og privilegier” de havde fået “som medlemmer af ‘betelfamilien’”.

Selvom den nye opgave var en udfordring, gav den disse brødre mulighed for at vise om de var loyale. Ville de forblive  trofaste mod Gud, eller ville de blive bitre? Bror Woodworth fortsatte med at forkynde. I 1919 vendte han tilbage til Betel, hvor han blev den første redaktør på The Golden Age (på dansk Den Gyldne Tidsalder), der i dag er kendt som Vågn op! Han var bladets redaktør indtil 1946.

I løbet af dette svære år opfordrede The Watch Tower vores brødre til at fortsætte med at forkynde. Enkeltpersoner der tidligere havde vist interesse, fik særlig opmærksomhed. “Vi har lister over folk fra hele landet der har skrevet ind og bedt om litteratur,” stod der i udgaven for 15. december 1915. “Vi foreslår at disse bliver besøgt ... i den hensigt at finde ud af om de er blevet ført på afveje.” Målet var at opflamme deres interesse og at give dem “nidkærhed for Gud og for sandheden”.

Dengang var det ligesom i dag vigtigt at kristne forblev fokuserede på Rigets interesser. “Vi, der nu er vaagne, bør være meget virksomme og energiske i Guds Tjeneste,” stod der i Vagt-Taarnet for april 1915. Guds tjenere måtte forblive på vagt. Vagt-Taarnet fortsatte: “Vi maa vaage. Hvad skal vi da vaage over? Først og fremmest over os selv, at vi maa blive bevaret fra Nutidens Snarer.”

Årsteksten for 1916 tilskyndede brødrene til fortsat at blive “styrket i troen”, som der står i Romerbrevet 4:20 ifølge den danske autoriserede oversættelse af 1871. Dette skriftsted ville opmuntre de trofaste i det kommende år, et år der bragte sine egne prøvelser.