Kapitel 11

Bibelens indre harmoni

Forestil dig et bibliotek på 66 bøger skrevet af cirka 40 mennesker over en periode på 1600 år. Skribenterne benyttede tre forskellige sprog. De levede i flere forskellige lande, havde forskellig personlighed, forskellige evner og forskellig baggrund. Men da bøgerne til sidst blev samlet, viste det sig at de i virkeligheden udgjorde ét værk som behandlede det samme gennemgående tema fra begyndelsen til slutningen. Det er svært at forestille sig at noget sådant kunne lade sig gøre, ikke sandt? Men Bibelen er netop et sådant værk.

1. (Med indledningen.) Hvilken bemærkelsesværdig harmoni i Bibelen vidner om at den er inspireret af Gud?

INGEN som ærligt læser Bibelen kan undgå at blive slået af den harmoni der præger den. Selv om den er sammensat af forskellige bøger, udvikler den ét overordnet tema, og hele vejen igennem fremmer den tilbedelsen af én og samme Gud, hvis egenskaber aldrig forandres. Denne indre harmoni er et magtfuldt vidnesbyrd om at Bibelen virkelig er Guds ord.

2, 3. Hvilken profeti som blev udtalt i Eden gav grundlag for håb, og hvilke omstændigheder førte til at profetien blev udtalt?

² Bibelens grundtema nævnes allerede i de første  kapitler af Første Mosebog. Dér læser vi at vore første forældre, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne og sat i en paradisisk have, Eden. En slange henvendte sig imidlertid til Eva og anfægtede retmæssigheden af Guds love og forledte hende med underfundige løgne til at synde. Adam fulgte hende og var ulydig mod Gud. Resultatet? Begge blev drevet ud af Eden og dømt til døden. Vi der lever i dag, lider stadig under resultaterne af dette første oprør. Vi har alle arvet synden og døden fra vore første forældre. — 1 Mosebog 3:1-7, 19, 24; Romerne 5:12.

³ På dette tragiske tidspunkt udtalte Gud imidlertid en profeti som gav grundlag for håb. Profetien blev henvendt til slangen, men den blev udtalt i overværelse af Adam og Eva, så de kunne fortælle deres børn om den. Gud sagde: „Og jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15; Romerne 8:20, 21.

4. Hvilke parter blev nævnt i Jehovas profeti i Eden, og hvordan ville forholdet mellem dem være?

⁴ Læg mærke til at der nævnes fire parter i dette temavers: slangen og dens afkom samt kvinden og hendes afkom. Disse fire skulle blive hovedpersoner i begivenheder der ville strække sig årtusinder frem i tiden. Der skulle bestå et stadigt fjendskab mellem på den ene side kvinden og hendes afkom og på den anden side slangen og dens afkom. Dette fjendskab ville omfatte den stadige strid mellem godt og ondt, mellem sand tilbedelse og falsk tilbedelse. På et tidspunkt ville slangen opnå en tilsyneladende fordel når den knuste hælen på kvindens afkom. Men til  sidst skulle kvindens afkom knuse slangens hoved, og Gud selv ville blive ophøjet når ethvert spor af dette oprindelige oprør blev fjernet.

5. Hvordan ved vi at kvinden i profetien ikke var Eva?

⁵ Hvem er kvinden og slangen? Og hvem er deres respektive afkom? Da Eva fik sin første søn, Kain, udbrød hun: „Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.“ (1 Mosebog 4:1) Måske mente hun at hun var kvinden i profetien og at denne søn ville vise sig at være afkommet. Men Kain havde en dårlig indstilling, ligesom slangen. Han blev morder, idet han dræbte sin yngre broder Abel. (1 Mosebog 4:8) Det var tydeligt at profetien havde en dybere, symbolsk betydning som kun Gud kunne forklare. Og det gjorde han, lidt efter lidt. Alle Bibelens 66 bøger bidrager på den ene eller den anden måde til at åbenbare betydningen af denne, den første profeti i Bibelen.

Hvem er slangen?

6-8. Hvilke ord af Jesus hjælper os til at se hvilken magt der stod bag slangen? Forklar.

⁶ Først: Hvem er den slange der omtales i Første Mosebog 3:15? Ifølge beretningen var det en bogstavelig slange der henvendte sig til Eva i Eden.  Men bogstavelige slanger kan ikke tale. Der må have stået en eller anden magt bag denne slange, som fik den til at gøre hvad den gjorde. Hvilken magt var det? Dens identitet blev ikke klart afsløret før i det første århundrede e.v.t., da Jesus udførte sin tjeneste på jorden.

⁷ Jesus talte ved en lejlighed med nogle selvretfærdige jødiske religiøse ledere som pralede af at de var Abrahams sønner. Alligevel havde de hårdnakket modstået sandheden som Jesus forkyndte. Han sagde derfor til dem: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

⁸ Jesu ord var stærke og direkte. Han beskrev Djævelen som „en manddraber“ og „løgnens fader“. De første registrerede løgne var dem der blev udtalt af slangen i Eden. Ophavet til disse løgne var derfor „løgnens fader“. Disse løgne førte til døden for Adam og Eva, så denne gamle løgner blev samtidig en morder. Det er derfor tydeligt at den magt der stod bag slangen i Eden var Satan Djævelen; det var i virkeligheden ham Jehova talte til i den gamle profeti.

9. Hvordan blev Satan til?

⁹ Nogle har spurgt: Hvis Gud er god, hvorfor skabte han så Djævelen? Jesu ord hjælper også til at besvare det spørgsmål. Jesus sagde om Satan: „Han var en manddraber da han begyndte.“ Det var  altså da Satan løj for Eva at han begyndte at være Satan — et hebraisk ord der betyder „modstander“. Gud skabte ikke Satan, men en engel som indtil da havde været trofast, tillod et uret begær at udvikle sig i hans hjerte sådan at han blev Satan. — 5 Mosebog 32:4; jævnfør Job 1:6-12; 2:1-10; Jakob 1:13-15.

Slangens afkom

10, 11. Hvordan hjælper Jesus og apostelen Johannes os til at udpege slangens afkom?

¹⁰ Hvordan så med ’slangens afkom’? Jesu ord hjælper os også til at løse denne del af gåden. Han sagde til de jødiske religiøse ledere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ De var efterkommere af Abraham, sådan som de pralende sagde. Men deres onde gerninger gjorde dem til åndelige børn af Satan, syndens ophav.

¹¹ Ved slutningen af det første århundrede forklarede apostelen Johannes direkte hvem der hører til slangens eller Satans afkom. Han skrev: „Den der øver synd er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. . . . Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.“ (1 Johannes 3:8, 10) Det er tydeligt at slangens afkom har eksisteret og været meget virksomt hele vejen op gennem historien!

Hvem er kvindens afkom?

12, 13. (a) Hvordan åbenbarede Jehova for Abraham at kvindens afkom skulle fremstå blandt hans efterkommere? (b) Hvem gik løftet om afkommet i arv til?

¹² Hvem er da ’kvindens afkom’? Det er et af de  vigtigste spørgsmål man kan stille, for det er kvindens afkom der til sidst vil knuse Satans hoved og råde bod på alt det onde der blev følgen af det første oprør. Helt tilbage i det 20. århundrede f.v.t. åbenbarede Gud for den trofaste Abraham et vigtigt fingerpeg om dette afkoms identitet. På grund af Abrahams stærke tro gav Gud ham en række løfter vedrørende det afkom han ville få. Et af disse løfter viste at ’kvindens afkom’ der skulle ’knuse slangens hoved’, ville fremstå blandt Abrahams efterkommere. Gud sagde til ham: „Dit afkom vil tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:17, 18.

¹³ Som årene gik blev Jehovas løfte til Abraham gentaget for Abrahams søn Isak og for hans sønnesøn Jakob. (1 Mosebog 26:3-5; 28:10-15) Med tiden blev Jakobs efterkommere til tolv stammer, og en af disse stammer, Juda, fik et særligt løfte: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Afkommet skulle åbenbart fremstå i Judas stamme.

14. Hvilken nation blev organiseret og forberedt på at modtage afkommet?

¹⁴ Ved slutningen af det 16. århundrede f.v.t. blev Israels tolv stammer organiseret til en nation og gjort til Guds særlige folk. Med dette for øje indgik  Gud en højtidelig pagt med dem og gav dem en lovsamling. Hovedformålet med dette var at forberede et folk til at tage imod afkommet. (2 Mosebog 19:5, 6; Galaterne 3:24) Fra da af kom Satans fjendskab over for kvindens afkom til udtryk i nationernes fjendskab over for Guds udvalgte folk.

15. Hvilket sidste fingerpeg blev givet med hensyn til hvilken slægt blandt Abrahams efterkommere afkommet skulle frembringes i?

¹⁵ Det sidste fingerpeg om hvilken slægt afkommet skulle frembringes i, blev givet i det 11. århundrede f.v.t. Gud talte da til Israels anden konge, David, og lovede at afkommet skulle fremstå i hans slægt og at dette afkoms trone skulle være „grundfæstet for stedse“. (2 Samuel 7:11-16) Fra da af kunne afkommet med rette omtales som Davids søn. — Mattæus 22:42-45.

16, 17. Hvordan beskriver Esajas de velsignelser afkommet ville bringe?

¹⁶ I årene der fulgte lod Gud profeter fremstå for at give flere inspirerede oplysninger om det lovede afkom. For eksempel skrev Esajas i det ottende århundrede f.v.t.: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der  ingen ende være, over Davids trone og over hans rige.“ — Esajas 9:6, 7.

¹⁷ Esajas profeterede videre om dette afkom: „Med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden. . . . Og ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:4-9) Afkommet skulle tydeligvis bringe store velsignelser!

18. Hvilke yderligere oplysninger om afkommet nedskrev Daniel?

¹⁸ I det sjette århundrede f.v.t. fremsatte Daniel også en profeti om afkommet. Han forudsagde at en der var som en menneskesøn ville træde frem i himmelen, og sagde at „der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (Daniel 7:13, 14) Det lovede afkom skulle altså arve et himmelsk rige, og hans kongelige myndighed skulle omfatte hele jorden.

Gåden løses

19. Hvilken opgave skulle Maria få i forbindelse med afkommets fremtræden?

¹⁹ Ved begyndelsen af vor tidsregning blev afkommets  identitet endelig afsløret. I år 2 f.v.t. viste en engel sig for en ung jødisk pige ved navn Maria, som var en efterkommer af David. Engelen forklarede hende at hun skulle føde et ganske særligt barn, og sagde: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Den lange venten på afkommet var omsider ved at være forbi.

20. Hvem er det lovede afkom, og hvilket budskab forkyndte han i Israel?

²⁰ I år 29 e.v.t. (et år som Daniel længe i forvejen havde peget frem til) blev Jesus døbt. Den hellige ånd dalede da ned over ham, og Gud anerkendte ham som sin søn. (Daniel 9:24-27; Mattæus 3:16, 17) I tre og et halvt år derefter forkyndte han for jøderne: „Himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 4:17) I løbet af denne tid opfyldte han så mange profetier fra De Hebraiske Skrifter at der ikke kunne være nogen tvivl om at han var det lovede afkom.

21. Hvilken forståelse havde de første kristne af afkommets identitet?

²¹ De første kristne forstod dette. Paulus forklarede sine trosfæller i Galatien: „Nu blev løfterne  udtalt til Abraham og til hans afkom. Der siges ikke: ’Og til dine efterkommere,’ som når der er mange, men, som når der er én: ’Og til dit afkom,’ som er Kristus.“ (Galaterne 3:16) Jesus skulle være den „Fredsfyrste“ Esajas havde forudsagt. Når han en dag kom i sit rige, ville der blive indført ret og retfærdighed på hele jorden.

Hvem er så kvinden?

22. Hvem er kvinden som blev omtalt i Jehovas profeti i Eden?

²² Hvis Jesus er afkommet, hvem er da kvinden der blev omtalt dengang i Eden? Eftersom det var en åndeskabning der stod bag slangen, skulle det ikke overraske os at kvinden også er åndelig og ikke noget menneske. Apostelen Paulus talte om en himmelsk „kvinde“ da han sagde: „Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ (Galaterne 4:26) Andre skriftsteder viser at dette „Jerusalem som er oventil“, allerede havde eksisteret i årtusinder. Det er nemlig Jehovas himmelske organisation af åndeskabninger, hvorfra Jesus blev sendt til jorden for at udfylde rollen som ’kvindens afkom’. Det var kun en sådan åndelig „kvinde“ der kunne være udsat for ’slangens’ fjendskab i årtusinder. — Åbenbaringen 12:9; Esajas 54:1, 13; 62:2-6.

23. Hvorfor er den fremadskridende måde som betydningen af Jehovas profeti i Eden blev åbenbaret på, så bemærkelsesværdig?

²³ Dette korte overblik over hvordan enkelthederne i den gamle profeti i Første Mosebog 3:15 er blevet åbenbaret, er et talende vidnesbyrd om den enestående harmoni der præger Bibelen. Det er bemærkelsesværdigt at profetien kun kan forstås når man sammenholder begivenheder og udtalelser fra  det 20., det 11., det 8. og det 6. århundrede f.v.t. med udtalelser og begivenheder fra det første århundrede e.v.t. Det kan ikke være tilfældigt. Der må være en som har styret alt dette. — Esajas 46:9, 10.

Hvad det betyder for os

24. Hvad betyder det for os at det er blevet fastslået hvem afkommet er?

²⁴ Hvad betyder alt dette nu for os? Som vi har set, sigtede den gamle profeti om ’kvindens afkom’ til Jesus. Den forudsagde at hans hæl skulle ’knuses’ af slangen, og dette skete da Jesus døde på marterpælen. En læsion i hælen kan heles igen. Slangens tilsyneladende sejr blev hurtigt vendt til nederlag da Jesus blev oprejst. (Som vi så i kapitel 6, er der overvældende vidnesbyrd om at dette skete.) Jesu død blev grundlaget for retsindige menneskers frelse, hvorved afkommet begyndte at blive til velsignelse, sådan som Gud havde lovet Abraham. Men hvordan så med profetierne om at Jesus skulle herske i et himmelsk rige og udøve herredømme over hele det jordiske domæne?

25, 26. Hvilket stridsspørgsmål var inddraget i fjendskabet mellem ’kvindens afkom’ og slangen, sådan som det beskrives i Åbenbaringen?

 ²⁵ I et profetisk syn der beskrives i Åbenbaringens 12. kapitel, skildres dette riges oprettelse som et drengebarn der fødes i himmelen. Det lovede afkom tiltræder magten i dette rige under titlen Mikael, der betyder „Hvem er som Gud?“ Han viser at ingen med rette kan anfægte Jehovas suverænitet, idet han for altid kaster „slangen fra fortiden“ ud af himmelen. Vi læser: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

²⁶ Dette er en befrielse for himmelen, men det medfører trængsler på jorden. Sejrsråbet lyder: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Og videre læser vi: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:10, 12.

27. Hvornår blev profetien om at Satan skulle kastes ud af himmelen, opfyldt? Hvordan ved vi det?

²⁷ Kan vi sige hvornår denne profeti skulle opfyldes? Det var i virkeligheden det spørgsmål disciplene stillede Jesus da de spurgte ham om ’tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ — det vi behandlede i kapitel 10. (Mattæus 24:3) Som vi så, er der overvældende vidnesbyrd om at Jesu nærværelse som konge i det himmelske rige begyndte i 1914. Siden den tid har vi mærket til store ’veer’ på jorden.

28, 29. Hvilke store forandringer skal der ske på den jordiske skueplads, og hvordan ved vi at de snart vil finde sted?

 ²⁸ Men læg mærke til at stemmen fra himmelen bekendtgjorde at Satan „kun har en kort tidsperiode“. Opfyldelsen af den gamle profeti i Første Mosebog 3:15 nærmer sig sit højdepunkt. Slangen, dens afkom, kvinden og hendes afkom er alle blevet identificeret. Kvindens afkom har fået ’hælen knust’, men har forvundet det. Snart vil Satan (og hans afkom) begynde at blive knust under Guds regerende konge, Kristus Jesus.

²⁹ Dette vil medføre kolossale forandringer på den jordiske skueplads. Sammen med Satan vil de der viser sig at være hans afkom, blive fjernet. Som salmisten forudsagde: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke.“ (Salme 37:10) Hvilken radikal forandring vil det ikke være! Derefter vil salmistens næste ord blive opfyldt: „Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11.

30. Hvorfor er det dem der tvivler på Bibelens inspiration og Guds eksistens, der er urealistiske?

³⁰ På denne måde vil Fredsfyrsten omsider bringe fred på jorden, i overensstemmelse med det bibelske løfte vi så i Esajas 9:6, 7. I denne skeptiske tidsalder finder mange et sådant løfte urealistisk. Men hvilket alternativ har menneskene at tilbyde? Intet! På den anden side står dette løfte tydeligt skrevet i Bibelen, og Bibelen er Guds ufejlbarlige ord. Det er i virkeligheden skeptikerne der er urealistiske. (Esajas 55:8, 11) De ignorerer Gud, som inspirerede Bibelen og er den største af alle realiteter.

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 151]

Bibelens første profeti gav den faldne menneskehed grundlag for håb

[Illustration på side 154]

I det 20. århundrede f.v.t. sagde Jehova til Abraham at det lovede afkom ville fremstå blandt hans efterkommere

[Illustration på side 155]

I det 11. århundrede f.v.t. erfarede kong David at afkommet ville fremtræde i hans kongelige slægtslinje

[Illustration på side 156]

I det 8. århundrede f.v.t. forudsagde Esajas de velsignelser afkommet ville bringe

[Illustration på side 157]

I det 6. århundrede f.v.t. forudsagde Daniel at afkommet ville herske i et himmelsk rige

[Illustration på side 159]

Kort før begyndelsen af det første århundrede e.v.t. erfarede Maria at hun skulle føde et barn, Jesus, som ville vokse op og blive det lovede afkom