Kapitel 86

Den fortabte søn

JESUS har netop fremholdt to billedtaler for farisæerne — én om et får der blev borte men blev fundet igen, og én om et drakmestykke der blev tabt — og fundet igen. Nu fortsætter han med endnu en billedtale, denne gang om en kærlig fader som har to sønner der begge begår nogle alvorlige fejltrin.

Først beder den yngste søn, billedtalens hovedperson, om at få sin arv udbetalt, hvilket hans fader imødekommer uden tøven. Derefter rejser sønnen hjemmefra og begynder at leve et meget umoralsk liv. Lyt engang mens Jesus fortæller lignelsen, og prøv om du kan finde ud af hvem de forskellige personer skildrer.

„Der var en mand som havde to sønner,“ begynder Jesus, „og den yngste af dem sagde til faderen: ’Fader, giv mig den del af formuen som tilkommer mig.’ Så delte [faderen] sine midler mellem dem.“ Hvad gjorde den yngste søn med sin arv?

Jesus fortæller: „Senere, ikke mange dage derefter, samlede den yngste søn alle sine ting og rejste ud til et fjernt land, og dér satte han sin formue til ved at føre et udsvævende liv.“ Han brugte sine penge på prostituerede kvinder. Men som Jesus videre beretter, blev det senere strenge tider:

„Da han havde givet alt ud, blev der en streng hungersnød i hele det land, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og sluttede sig til en af borgerne i landet dér, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. Og han havde hele tiden et brændende ønske om at mætte sig med de bælgfrugter som svinene åd, og ingen gav ham noget.“

Hvor nedværdigende at være nødt til at vogte svin, som ifølge Loven var urene dyr! Det var dog ikke først og fremmest dette, men snarere den nagende sult der plagede sønnen; den fik ham til endog at ønske sig svinenes føde. Denne forfærdelige situation gjorde imidlertid at han „kom til fornuft“.

Jesus fortæller at sønnen sagde til sig selv: „’Hvor mange daglejere hos min fader har ikke overflod af brød, mens jeg er ved at omkomme af sult her! Jeg vil bryde op og rejse til min fader og sige til ham: „Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig. Jeg er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig til en af dine daglejere.“’ Så brød han op og gik til sin fader.“

Her er noget vi bør tænke over: Hvis faderen var blevet hidsig og havde råbt i vrede efter sønnen da han forlod hjemmet, ville denne måske ikke have valgt at vende hjem igen. Muligvis ville han have forsøgt at finde arbejde et andet sted i sit hjemland for ikke at møde sin fader. Men sønnen ikke så meget som overvejede dette. Han var ikke i tvivl: Det var hjemme han ønskede at være!

Faderen i Jesu billedtale skildrer tydeligvis vor kærlige og barmhjertige himmelske Fader, Jehova Gud. Måske er du også nået til det resultat at den fortabte søn svarer til nogle der er kendt for at være slået ind på et syndigt liv. Farisæerne, som Jesus taler til, har tidligere kritiseret ham for at spise sammen med sådanne. Men hvem er den ældste søn et billede på?

Den fortabte søn vender tilbage

Hvilken modtagelse får den fortabte søn i Jesu billedtale da han vender tilbage til sin faders hus? Jesus fortæller:

„Mens han endnu var langt borte fik hans fader øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham ømt.“ Denne barmhjertige og kærlige fader er et glimrende billede på vor himmelske Fader, Jehova!

Skønt faderen sikkert har hørt om sønnens udsvævende liv, byder han ham straks velkommen da han vender tilbage, uden først at vente på en nærmere forklaring. På samme måde er Jesus imødekommende når han henvender sig til de syndere og skatteopkrævere der i billedtalen er skildret ved den fortabte søn.

Den forstandige fader i Jesu billedtale kan sikkert læse angeren i sønnens nedtrykte, forpinte ansigt. Og som Jesus videre fortæller, gør faderens kærlighed og imødekommenhed det lettere for den hjemkomne søn åbent at tilstå sine synder over for faderen: „Så sagde sønnen til ham: ’Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig. Jeg er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig til en af dine daglejere.’“

Sønnen har knap nok sagt disse ord før faderen befaler sine trælle: „’Hurtigt! hent en lang klædning frem, den bedste, og giv ham den på, og sæt en ring på hans hånd og giv ham sandaler på fødderne. Og kom med fedekalven, slagt den og lad os spise og være glade, for min søn her var død og er kommet til live igen; han var blevet væk og er fundet.’ Og de begyndte at være glade.“

Imens var faderens ældste søn „ude på marken“. Tænk over hvem han mon skildrer mens du lytter til resten af historien. Om den ældste søn siger Jesus: „Da han kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. Han kaldte da en af tjenerne til sig og forhørte sig om hvad dette betød. Han sagde til ham: ’Din broder er kommet, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham sund og rask tilbage.’ Men han blev vred og ville ikke gå ind. Så kom hans fader ud og bønfaldt ham. Som svar sagde han til sin fader: ’Se! i så mange år har jeg trællet for dig, og aldrig har jeg overtrådt dit bud, og dog har du aldrig givet mig et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner. Men så snart din søn her, som har opædt dine midler sammen med skøger, kom, slagtede du fedekalven til ham.’“

Hvem har ligesom den ældste søn kritiseret at der blev vist syndere barmhjertighed og opmærksomhed? Er det ikke farisæerne og de skriftlærde? Eftersom det netop er deres kritik af at Jesus tager imod syndere der har fået ham til at fremholde denne billedtale, må det være dem der skildres ved den ældste søn.

Jesus slutter sin beretning med at faderen giver sin ældste søn følgende formaning: „Barn, du har altid været hos mig, og alt det der er mit er dit; men vi kunne ikke andet end glæde os og fryde os, fordi din broder her var død og er kommet til live, og han var blevet væk og er fundet.“

Jesus fortæller ikke hvordan den ældste søn reagerede på det faderen sagde. Faktisk begyndte „en stor skare præster . . . at adlyde troen“ efter Jesu død og opstandelse, og blandt disse har der muligvis også været nogle af dem Jesus skildrede ved den ældste søn.

Hvem i nutiden er de to sønner et billede på? Det må være nogle der kender Guds hensigter så godt at de har kunnet træde ind i et nært forhold til ham. Den ældste søn skildrer nogle af medlemmerne af ’den lille hjord’, „menigheden af førstefødte som er blevet indskrevet i himlene“. Det var nogle der indtog samme holdning som den ældste søn, idet de ikke ønskede at byde en jordisk skare af „andre får“ velkommen, fordi de følte at denne nye skare stjal billedet fra dem.

Den fortabte søn svarer til nogle der forlader Guds folk for at nyde de fornøjelser verden tilbyder. I tide ændrer de imidlertid sind og vender tilbage for atter at blive aktive tjenere for Gud. Ja, vor himmelske Fader, Jehova, er i sandhed kærlig og barmhjertig mod dem der erkender deres behov for tilgivelse og vender om til ham! Lukas 15:11-32; 3 Mosebog 11:7, 8; Apostelgerninger 6:7; Lukas 12:32; Hebræerne 12:23; Johannes 10:16.

▪ Hvem fortæller Jesus denne billedtale eller lignelse, og hvorfor?

▪ Hvem er billedtalens hovedperson, og hvad sker der med ham?

▪ Hvem skildrer henholdsvis faderen og den yngste søn på Jesu tid?

▪ Hvordan efterligner Jesus den medfølende faders eksempel?

▪ Hvad mener den ældste søn om den velkomst hans broder får, og hvordan ligner farisæerne den ældste søn i deres holdning?

▪ Hvordan kan Jesu billedtale anvendes på vor tid?