Kapitel 33

Esajas’ profeti opfyldes

DA JESUS finder ud af at farisæerne og tilhængerne af Herodes’ parti har i sinde at slå ham ihjel, trækker han og hans disciple sig tilbage til Galilæas Sø. Her samler store skarer fra hele Palæstina sig om ham, ja nogle kommer endog fra områder uden for Palæstinas grænser. Han kurerer mange, med det resultat at alle som har alvorlige lidelser trænger sig frem for at røre ved ham.

Fordi folkemængden er så stor siger Jesus til sine disciple at de hele tiden skal holde en båd i beredskab til ham. Ved at lægge fra land kan han afholde folkeskarerne fra at trænge sig ind på ham. Han kan undervise dem fra båden eller rejse videre til et andet område langs bredden for at hjælpe folk dér.

Disciplen Mattæus bemærker at Jesu gerning opfylder det som var „udtalt gennem profeten Esajas“. Derefter citerer Mattæus den profeti som Jesus opfylder:

„Se! Min tjener som jeg har udvalgt, min elskede, som min sjæl har godkendt! Jeg vil lægge min ånd på ham, og hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne. Han vil ikke skændes med nogen, ikke råbe højt, og ingen vil høre hans stemme på de brede gader. Intet siv der er knækket, vil han knuse, og ingen ulmende væge af hør vil han slukke, før han har ført retten frem til sejr. Ja, på hans navn vil folk fra nationerne håbe.“

Den elskede tjener som Gud godkender er selvfølgelig Jesus. Det er Jesus der gør det klart hvad der er ret, hvilket er blevet tilsløret af falske religiøse traditioner. Farisæerne vil, på grund af deres urette udlægning af Guds lov, ikke engang hjælpe et sygt menneske på sabbatten! Ved at ’gøre klart hvad der er ret’ i Guds øjne befrier Jesus folk for de byrder som de uretfærdige traditioner har lagt på dem, hvilket fører til at de religiøse ledere forsøger at slå ham ihjel.

Hvad vil det sige at han ’ikke vil skændes med nogen, eller råbe højt for at høres på de brede gader’? Jo, når Jesus helbreder folk ’pålægger han dem strengt ikke at gøre ham kendt’. Han ønsker ingen larmende opmærksomhed om sig i gaderne, og vil ikke at fordrejede rygter skal gå fra mund til mund.

Jesus bringer sit trøstende budskab til mennesker der billedligt talt er som knækkede siv, nedbøjede og trådt under fode. De er som en ulmende væge hvis sidste livsgnist er ved at slukkes. Jesus knuser ikke det knækkede siv og slukker ikke den flakkende, rygende væge. Men med kærlighed og ømhed taler han på en dygtig måde til de ydmyge så de opløftes. Jesus er sandelig den på hvem nationerne kan håbe! Mattæus 12:15-21; Markus 3:7-12; Esajas 42:1-4.

▪ Hvordan gør Jesus klart hvad der er ret, uden at skændes med nogen eller råbe højt på de brede gader?

▪ Hvem er som et knækket siv og en væge af hør, og hvordan behandler Jesus disse?