Kapitel 119

Føres til Annas, og så til Kajfas

BUNDET som en forbryder føres Jesus hen til den indflydelsesrige Annas, der var ypperstepræst dengang Jesus som 12-årig forbløffede de rabbinske lærere ved templet. Flere af Annas’ sønner har senere været ypperstepræster, og i øjeblikket er det hans svigersøn Kajfas der beklæder denne stilling.

At Jesus først bliver ført til Annas’ hjem, skyldes formentlig at Annas længe har været en fremtrædende personlighed i jødernes religiøse liv. Dette besøg giver desuden ypperstepræsten, Kajfas, tid til at indkalde Sanhedrinet, den jødiske højesteret som tæller 71 medlemmer, og til at finde nogle falske vidner.

Den overordnede præst Annas spørger nu Jesus ud om hans disciple og hans lære. Jesus svarer: „Jeg har talt offentligt til verden. Det har altid været i en synagoge eller i templet jeg har undervist, dér hvor alle jøderne kommer sammen; i det skjulte har jeg intet udtalt. Hvorfor spørger du mig ud? Spørg dem ud som har hørt hvad jeg har fortalt dem. Se! De ved hvad jeg har sagt.“

Derpå giver en af de omkringstående betjente Jesus en lussing og siger: „Er det den måde du svarer den overordnede præst på?“

„Hvis jeg har talt uret,“ svarer Jesus, „så aflæg vidnesbyrd om det urette; men hvis jeg har talt ret, hvorfor slår du mig da?“ Efter denne ordveksling sender Annas Jesus bundet til Kajfas.

Efterhånden er alle de øverste præster, de ældste og de skriftlærde, ja hele Sanhedrinet, begyndt at indfinde sig. Mødestedet er øjensynlig Kajfas’ hjem. Det strider klart imod jødisk lov at holde retssag påskenat. Men dette afholder ikke de religiøse ledere fra at gennemføre deres onde forehavende.

Flere uger forinden — nemlig dengang Jesus oprejste Lazarus — er Sanhedrinet allerede enedes om at dødsdømme Jesus. Og blot to dage tidligere — om onsdagen — har de religiøse ledere lagt råd op om at pågribe ham med list og dræbe ham. Jesus er faktisk dømt på forhånd, før hans sag kommer for!

Nu forsøger man at finde vidner med falske beskyldninger så der kan føres sag mod Jesus. Men ingen af vidnernes udsagn stemmer overens. Til sidst står to frem og siger: „Vi har hørt ham sige: ’Jeg vil nedrive dette tempel der er gjort med hænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet der ikke er gjort med hænder.’“

„Svarer du slet ikke?“ spørger Kajfas. „Hvad er det de vidner imod dig?“ Men Jesus tier. Det er ydmygende for Sanhedrinet at heller ikke de vidner der fremsætter denne falske anklage, kan få deres vidnesbyrd til at stemme overens. Ypperstepræsten skifter derfor taktik.

Kajfas ved at jøderne straks vil blive bragt i oprør hvis nogen påstår at være Guds søn. Ved to tidligere lejligheder har de overilet stemplet Jesus som en gudsbespotter hjemfalden til dødsstraf, fordi de troede at han hævdede at være lig Gud. Udspekuleret spørger Kajfas derfor nu: „Jeg tager dig i ed ved den levende Gud, at du skal sige os om du er Messias, Guds søn!“

Uanset hvad jøderne tror, er Jesus jo Guds søn. Og hvis han tier, vil det blive opfattet som om han benægter at være Messias. Modigt svarer Jesus derfor: „Det er jeg, og I skal se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme med himmelens skyer.“

Derpå sønderriver Kajfas — meget dramatisk — sine klæder og udbryder: „Han har spottet Gud! Hvad brug har vi mere for vidner? Se! Nu har I hørt gudsbespottelsen. Hvad mener I?“

„Han er skyldig til døden,“ svarer Sanhedrinet. Derefter gør de nar af ham og håner ham. De spytter ham i ansigtet og slår ham. Andre tildækker hans ansigt, slår ham med knytnæver og siger spydigt: „Profetér for os, Kristus. Hvem var det der slog dig?“ Disse grove, ulovlige overgreb sker under den natlige retssag. Mattæus 26:57-68; 26:3, 4; Markus 14:53-65; Lukas 22:54, 63-65; Johannes 18:13-24; 11:45-53; 10:31-39; 5:16-18.

▪ Hvor bliver Jesus først ført hen, og hvad sker der med ham dér?

▪ Hvor bliver Jesus derefter ført hen, og i hvilken hensigt?

▪ Hvordan får Kajfas Sanhedrinet til at kende Jesus skyldig til døden?

▪ Hvilke grove, ulovlige overgreb finder sted under retssagen?