Jesus fordømmer sine modstandere
Kapitel 109
Jesus fordømmer sine modstandere
JESUS har gjort sine religiøse modstandere så grundigt til skamme at de er bange for at spørge ham om mere. Han tager derfor selv initiativet til at afsløre deres uvidenhed. „Hvad mener I om Messias?“ spørger han. „Hvis søn er han?“
„Davids,“ svarer farisæerne.
Jesus benægter ikke at David er Messias’, eller Kristi, kødelige forfader, men spørger: „Hvordan kan det da være at David under inspiration [i Salme 110] kalder ham ’Herre’, idet han siger: ’Jehova sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder“’? Når David kalder ham ’Herre’, hvordan er han så hans søn?“
Farisæerne svarer ikke, for de ved ikke hvem Kristus, den salvede, i virkeligheden er. Messias er ikke blot en kødelig efterkommer af David, sådan som farisæerne tilsyneladende tror. Nej, han har eksisteret i himmelen, hvor han har stået over David og været hans Herre.
Jesus henvender sig nu til folkeskarerne og til sine disciple og advarer dem mod de skriftlærde og farisæerne. Da de „har taget sæde på Moses’ stol“ og underviser i Guds lov, giver Jesus denne opfordring: „Alt det de siger jer, skal I . . . gøre og overholde.“ Men samtidig tilføjer han: „I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“
De er hyklere, og Jesus fordømmer dem i næsten de samme vendinger som han brugte da han nogle måneder tidligere havde spist hos en farisæer. „Alle deres gerninger gør de for at blive bemærket af folk,“ siger han. Og som eksempel nævner han følgende:
„De skriftstedskapsler som de går med som en beskyttelse, gør de brede.“ Disse relativt små kapsler der blev båret på panden eller på armen, indeholdt fire brudstykker af Loven: Anden Mosebog 13:1-10, 11-16 og Femte Mosebog 6:4-9; 11:13-21. Farisæerne har imidlertid gjort disse kapsler større for at give det udseende af at de er nidkære med hensyn til Loven.
Endvidere siger Jesus at de ’gør frynserne på deres klæder store’. I Fjerde Mosebog 15:38-40 får israelitterne befaling til at lave frynser på deres klæder, men farisæerne laver deres frynser større end alle andres. De gør det kun for at vise sig! „De kan godt lide den fornemste plads ved aftensmåltiderne,“ siger Jesus fordømmende.
Sørgeligt nok er hans egne disciple blevet påvirket af dette ønske om at være fremtrædende. Han giver dem derfor denne vejledning: „Men I, I skal ikke lade jer kalde rabbi, for én er jeres lærer, og I er alle brødre. Desuden skal I ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske. I skal heller ikke lade jer kalde ’førere’, for én er jeres Fører, Messias.“ Disciplene må aflægge deres ønske om at være nummer ét! „Den største iblandt jer skal være jeres tjener.“
Derefter udtaler han en række veer over de skriftlærde og farisæerne, og kalder dem for hyklere. De „lukker himlenes rige for folk,“ siger han, og „det er dem der opsluger enkernes hjem og som et skalkeskjul siger lange bønner“.
„Ve jer, blinde vejledere,“ siger Jesus. Han fordømmer farisæernes manglende sans for åndelige værdier som kommer til udtryk ved deres vilkårlige fortolkninger. For eksempel siger de: ’Det betyder intet hvis nogen sværger ved templet, men hvis nogen sværger ved guldet i templet, så er han forpligtet.’ Ved at lægge større vægt på guldet i templet end på de åndelige værdier der findes ved dette tilbedelsessted, afslører de deres moralske blindhed.
Ligesom tidligere fordømmer Jesus nu farisæerne for at de har forsømt „det der er vigtigere i loven, nemlig ret og barmhjertighed og trofasthed“ mens de lægger stor vægt på at betale tiende (en tiendedel) af uanselige urter.
Jesus kalder desuden farisæerne for „blinde vejledere, som sier myggen fra men sluger kamelen“! En myg i deres vin sier de fra, ikke bare fordi den er et insekt, men fordi den er ceremonielt uren. Deres tilsidesættelse af de vigtigere ting i Loven kan imidlertid sammenlignes med det at sluge en kamel, som også er et ceremonielt urent dyr. Mattæus 22:41–23:24; Markus 12:35-40; Lukas 20:41-47; 3 Mosebog 11:4, 21-24.
▪ Hvorfor tier farisæerne da Jesus spørger dem om hvad David sagde i Salme 110?
▪ Hvorfor gør farisæerne deres skriftstedskapsler og frynserne på deres klæder større end andres?
▪ Hvilken vejledning giver Jesus sine disciple?
▪ Hvilke vilkårlige fortolkninger giver farisæerne sig af med, og hvordan fordømmer Jesus dem fordi de tilsidesætter de vigtigere ting?