Kapitel 114

Mindehøjtiden

EFTER at Jesus har vasket apostlenes fødder, citerer han fra Salme 41:9: „Den som plejede at spise mit brød har løftet sin hæl imod mig.“ Derefter bliver han stærkt foruroliget i ånden og forklarer: „En af jer vil forråde mig.“

Apostlene bliver bedrøvede, og den ene efter den anden spørger: „Det er ikke mig, vel?“ Selv Judas Iskariot spørger om dette. Johannes, der ligger til bords ved siden af Jesus, læner sig tilbage mod Jesu bryst og spørger: „Herre, hvem er det?“

„Det er en af de tolv, en som dypper sammen med mig i den fælles skål,“ svarer Jesus. „Menneskesønnen går ganske rigtig bort, sådan som der står skrevet om ham, men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det ville have været bedre for det menneske om det ikke var blevet født.“ Igen går Satan i Judas og udnytter at han har åbnet sit hjerte, der er blevet ondt. Senere samme nat kalder Jesus med rette Judas for „undergangens søn“.

Jesus siger nu til Judas: „Det du gør, gør det hurtigere.“ Ingen af de andre apostle forstår hvad Jesus taler om. Nogle mener at eftersom Judas har pengekassen, giver Jesus ham besked om at ’købe hvad de har brug for til højtiden’ eller om at gå ud og give noget til de fattige.

Da Judas er gået, indstifter Jesus en helt ny højtid, eller mindedag, sammen med sine trofaste apostle. Han tager et brød og beder en takkebøn, hvorefter han brækker det i stykker og giver det til dem, idet han siger: „Tag, spis.“ Han forklarer: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“

Da alle har spist af brødet, tager Jesus et bæger vin, øjensynlig det fjerde bæger man drak til påskemåltidet. Dette siger han også en takkebøn over, rækker det til dem, beder dem om at drikke af det og siger: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“

Dette er i virkeligheden en højtid til minde om Jesu død. Som Jesus befaler skal den gentages hvert år den 14. nisan til minde om ham. Det vil hjælpe deltagerne til at huske hvad Jesus og hans himmelske Fader har gjort for at tilvejebringe en udfrielse fra dødens forbandelse, som hviler over menneskeheden. For de jøder der er blevet Kristi disciple, erstatter denne højtid den jødiske påske.

Den nye pagt, der bliver gjort gyldig ved Jesu udgydte blod, erstatter den gamle Lovpagt. Den bliver bragt i stand med Jesus Kristus som mellemmand mellem to parter — på den ene side Jehova Gud og på den anden side de 144.000 åndsavlede kristne. Ud over at bringe tilgivelse for synder, gør pagten det også muligt at der dannes en himmelsk nation af kongepræster. Mattæus 26:21-29; Markus 14:18-25; Lukas 22:19-23; Johannes 13:18-30; 17:12; 1 Korinther 5:7.

▪ Hvilken profeti i Bibelen citerer Jesus med henblik på en af sine disciple, og hvordan anvender han den?

▪ Hvorfor bliver apostlene dybt bedrøvede, og hvad spørger hver enkelt om?

▪ Hvad befaler Jesus Judas at gøre, men hvordan forstår de andre apostle denne befaling?

▪ Hvilken højtid indstifter Jesus efter at Judas er gået, og hvilket formål tjener den?

▪ Hvem er de to parter i den nye pagt, og hvad udretter pagten?