Hvad sker der når vi dør?
Kapitel 8
Hvad sker der når vi dør?
1. Hvilke spørgsmål stiller folk ofte angående de døde?
MÅSKE KENDER du den følelse af håbløs forladthed man oplever når en af ens nærmeste dør. Hvor kan man føle sig fortvivlet og hjælpeløs! Da er det kun naturligt at spørge: Hvad sker der med dem der dør? Lever de videre et eller andet sted? Vil de levende nogen sinde være sammen med de døde igen her på jorden?
2. Hvad skete der med det første menneske, Adam, da han døde?
2 For at kunne svare vil det være en hjælp for os at vide hvad der skete med Adam da han døde. Efter at han havde syndet sagde Gud til ham: ’Du skal vende tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!’ (1 Mosebog 3:19) Tænk på hvad det betyder. Før Adam var blevet skabt af støvet, var han overhovedet ikke til. Der fandtes ingen Adam. Da han døde, vendte han tilbage til den samme tilstand — han eksisterede ikke.
3. (a) Hvad er døden? (b) Hvad får vi at vide i Prædikeren 9:5, 10 angående de dødes tilstand?
3 Enkelt sagt er død det modsatte af liv. Det fremgår af Bibelens ord i Prædikeren 9:5, 10. Her står der: „Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“
4. (a) Kan man tænke når man er død? (b) Hvorfor ophører sanserne med at fungere når man dør?
4 Det betyder at de døde intet kan foretage sig og intet kan føle. De har heller ikke længere nogen tanker, for Bibelen siger: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Salme 146:3, 4, NW) Menneskets ånd, det vil sige dets livskraft, som opretholdes ved åndedrættet, „går bort“ ved døden. Den eksisterer ikke længere. Mennesket kan heller ikke længere høre, se, føle, lugte eller smage, da alle sanserne afhænger af at hjernen fungerer. Således viser Bibelen at de døde kommer i en tilstand hvor der ikke er nogen som helst bevidsthed.
5. (a) Hvordan fremgår det af Bibelen at døde mennesker og døde dyr er i samme tilstand? (b) Hvad er den „ånd“ der gør mennesker såvel som dyr levende?
5 Det er både mennesker og dyr der ved døden kommer i denne tilstand uden bevidsthed. Bemærk hvordan Bibelen understreger dette: „Som den ene dør, dør den anden, og en og samme ånd har de alle; mennesket har intet forud for dyrene, thi alt er tomhed. Alle går sammesteds hen, alle blev til af muld, og alle vender tilbage til mulden.“ (Prædikeren 3:19, 20) Den „ånd“ der gør dyrene levende, er den samme som den der gør mennesker levende. Når denne „ånd“ eller usynlige livskraft går bort, må mennesker såvel som dyr vende tilbage til mulden, eller støvet, som de er dannet af.
SJÆLEN DØR
6. Hvordan fremgår det af Bibelen at dyrene også er sjæle?
6 Nogle har sagt at forskellen mellem mennesker og dyr er at mennesker har en sjæl, mens dyrene ikke har nogen sjæl. Imidlertid fortæller Bibelen i Første Mosebog 1:20 og 30 at Gud skabte „levende sjæle“ til at leve i vandet, og at dyrene har „liv som en sjæl“. Visse bibeloversættelser bruger ganske vist ordet „væsen“ (for eksempel den danske autoriserede oversættelse af 1931) eller „liv“ i stedet for „sjæl“, men på originalsproget bruges faktisk ordet „sjæl“ her, hvor dyrene omtales. Et andet sted hvor Bibelen omtaler dyrene som sjæle, er Fjerde Mosebog 31:28. Her tales der, ifølge den danske oversættelse af 1871, om „een Sjæl af hver fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg“.
7. Hvordan viser Bibelen at både dyresjæle og menneskesjæle dør?
7 Eftersom dyrene er sjæle, dør dyrenes sjæle når dyrene selv dør. Bibelen siger således: „Hver levende sjæl døde, ja, de der var i havet.“ (Åbenbaringen 16:3) Men hvad så med menneskesjæle? Som nævnt i foregående kapitel skabte Gud ikke mennesket med en sjæl. Mennesker er en sjæl. Menneskesjælen dør derfor når mennesket dør. Bibelen viser gang på gang at det forholder sig sådan. Ikke et eneste sted siger Bibelen at sjælen er udødelig. „Den sjæl, der synder, den skal dø,“ hedder det i Ezekiel 18:4 og 20. Og hvis du læser Josua 10:28-39, vil du finde syv steder hvor der tales om at levende sjæle bliver dræbt. — Se også Salme 22:29, NW.
8. Hvordan ved vi at Jesus Kristus, der også var en menneskesjæl, virkelig døde?
8 I en profeti om Jesus Kristus siger Bibelen: „Han udtømte sin sjæl til døden . . . dog bar han manges synd.“ (Esajas 53:12) Ifølge læren om genløsningen var det en sjæl (nemlig Adam) der syndede, og for at menneskene kunne blive genløst måtte en tilsvarende sjæl (et menneske) ofres. Det var Kristus der ofrede denne løsesum ved at ’udtømme sin sjæl til døden’. Jesus var altså en menneskesjæl, og han døde.
9. Hvad betyder ordene: ’Ånden vender tilbage til Gud, som gav den’?
9 Som vi har set er „ånden“ ikke det samme som sjælen. Ånden er livskraften i os. Denne livskraft findes i hver eneste af cellerne hos både mennesker og dyr. Den opretholdes ved åndedrættet. Hvad betyder det da når Bibelen siger at „støvet vender tilbage til jorden som før [når vi dør] og ånden til Gud, som gav den“? (Prædikeren 12:7) Når vi dør, vil livskraften efterhånden forlade alle cellerne i vort legeme, og legemet begynde at gå i opløsning. Det betyder dog ikke at livskraften i os bogstavelig talt forlader jorden og bevæger sig gennem rummet op til Gud. Nej, ånden vender tilbage til Gud i den forstand at vort håb om at få livet igen nu afhænger helt og holdent af Gud. Kun ved hans kraft kan vi få ånden eller livskraften tilbage, så vi kan leve igen. — Salme 104:29, 30.
LAZARUS VAR DØD I FIRE DAGE
10. Hvad sagde Jesus om Lazarus, skønt denne var død?
10 Det der skete med Lazarus, som var død i fire dage, hjælper os til at forstå hvilken tilstand de døde befinder sig i. Jesus havde sagt til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ Hertil sagde hans disciple: „Herre, hvis han er gået til hvile, vil han blive rask.“ Jesus sagde da rent ud: „Lazarus er død.“ Hvorfor sagde Jesus at Lazarus sov, når han i virkeligheden var død? Lad os se.
11. Hvad gjorde Jesus for Lazarus, som var død?
11 Da Jesus nærmede sig den landsby hvor Lazarus havde boet, kom Marta, Lazarus’ søster, ham i møde. Snart efter gik de, sammen med mange andre, hen til den grav hvori Lazarus var lagt. Det var en hule, og der var lagt en stor sten for åbningen. Jesus sagde: „Tag stenen væk.“ Men fordi Lazarus havde været død i fire dage, indvendte Marta: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke.“ Men stenen blev alligevel taget væk, og Jesus råbte: „Lazarus, kom ud!“ Og Lazarus kom! Han kom ud i live, endnu omvundet med ligklæderne. „Løs ham og lad ham gå,“ sagde Jesus. — Johannes 11:11-44.
12, 13. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Lazarus var uden bevidsthed mens han var død? (b) Hvorfor sagde Jesus da at Lazarus sov, mens han i virkeligheden var død?
12 Men hvilken tilstand havde Lazarus været i, de fire dage hvor han var død? Havde han været i himmelen? Lazarus havde været et godt menneske, men han sagde ikke bagefter noget om at han havde været i himmelen, hvilket han selvfølgelig ville have fortalt hvis han havde været der. Nej, Lazarus var simpelt hen død, som Jesus sagde. Hvorfor sagde Jesus da først til sine disciple at Lazarus kun var faldet i søvn?
13 Jo, Jesus vidste at Lazarus, mens han var død, var uden bevidsthed. Som Bibelen siger: „De døde ved ingenting.“ (Prædikeren 9:5) Så længe et menneske er levende kan det vækkes, selv om det er faldet i dyb søvn. Jesus ville nu vise at han, ved hjælp af den kraft Gud havde givet ham, også kunne vække sin ven Lazarus op fra døden.
14. Når vi ved at Kristus har magt til at oprejse de døde, hvad bør dette da tilskynde os til?
14 Når man har været i dyb søvn, husker man intet. Sådan er det også med de døde. De føler intet som helst. De eksisterer ikke længere. Men når Guds tid er inde vil de døde som er genløst af Gud, få livet igen. (Johannes 5:28) Vores viden om dette bør få os til at gøre alt hvad vi kan for at vinde Guds behag. Hvis Gud har behag i os vil han huske os, og hvis vi skulle dø vil han give os livet igen. — 1 Tessaloniker 4:13, 14.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 76]
ADAM blev skabt af støvet . . . og vendte tilbage til støvet
[Illustration på side 78]
I hvilken tilstand var Lazarus før Jesus oprejste ham?
