KAPITEL ET

Hvad kan give livet mening?

HAR du nogen sinde drømt om at få et bedre liv — enten i et tropisk paradis eller på mere hjemlige breddegrader? Det har de fleste af os.

I 1891 rejste den franske maler Paul Gauguin til Tahiti i håb om at finde lykken dér. Men han blev snart indhentet af sin egen fortid. Det udsvævende liv han havde ført, bragte sygdom og lidelser over ham selv og andre. Da han mærkede døden nærme sig, malede han et billede der er blevet kaldt „det endegyldige udtryk for hans kunstneriske kraft“. Bogen Paul Gauguin 1848-1903 — The Primitive Sophisticate giver denne kommentar: „Det brede spektrum af menneskeligt virke som dette maleri skildrer, omfatter hele livsforløbet fra fødsel til død . . . Han tolkede livet som ét stort mysterium.“

Gauguin kaldte sit værk for „Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen?“ *

Lyder spørgsmålene bekendt? Mange har stillet dem. Efter at have peget på de videnskabelige og tekniske fremskridt menneskene har gjort, skriver en redaktør ved avisen The Wall Street Journal: „I vor grublen over mennesket selv, dets dilemmaer og dets plads i dette univers er vi ikke nået ret langt siden tidernes morgen. Vi står stadig med de store spørgsmål om hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvor vi går hen.“

Der er ganske vist nogle som lader sig opsluge af arbejde og familie, af rejser eller andre personlige interesser — måske fordi de ikke kender nogen anden  mening med tilværelsen. Albert Einstein sagde engang: „Den der betragter sit liv som meningsløst, er ikke bare et ulykkeligt menneske; han er nærmest ikke i stand til at leve.“ Ud fra en sådan overbevisning søger nogle at give deres liv mening ved at beskæftige sig med kunst, videnskabelig forskning eller humanitært arbejde. De fleste af os kender sådanne mennesker.

Det er med god grund man stiller de fundamentale spørgsmål angående livets mening. Hvor ofte har forældre hvis barn er blevet ramt af en dødelig sygdom, ikke spurgt: Hvorfor alle disse lidelser? Er der en mening med dem? Mange unge spekulerer på det samme når de ser den megen fattigdom, sygdom og uretfærdighed. Også de grusomme krige får os til at spørge om der kan være en mening med det hele.

 Selv de der ikke personligt har været ude for tragedier, er måske enige med professor Freeman Dyson i disse ord: „Jeg er i fint selskab, for jeg tænker på de samme spørgsmål som [den bibelske person] Job stillede: Hvorfor lider vi? Hvorfor er verden så uretfærdig? Hvad er meningen med lidelser og ulykker?“ Det ville du måske også gerne vide.

Hvis vi kan finde nogle tilfredsstillende svar, kan det få stor betydning for os. En professor der overlevede rædslerne i koncentrationslejren Auschwitz, har udtalt: „Intet i verden giver en så effektiv hjælp til at overleve selv de værste forhold som kundskaben om, at der er en mening med ens liv.“ Hans opfattelse var at vor mentale sundhed ligefrem er forbundet med denne søgen efter mening.

Der har i årtusinder været mange som søgte svarene i religionen. Da Gautama (Buddha) havde set en syg, en gammel og en død, søgte han at finde „oplysning“ eller mening ad religiøs vej, men uden at tro på en personlig Gud. Andre har vendt sig til deres kirke.

Hvad gør folk i dag? Mange fokuserer på videnskaben og afviser „Gud“ og religion som irrelevante størrelser. I bogen Religion and Atheism hedder det: „Jo større fremskridt videnskaben gør, jo mindre plads synes der at være for Gud. Han er blevet fortrængt.“

Hvorfor nogle prøver at klare sig uden en Skaber

Denne afvisning af religion og eksistensen af en Gud stammer fra menneskers filosofi som tillægger den menneskelige fornuft altoverskyggende betydning. Charles Darwin mente at livet bedre kunne forklares ved „naturlig udvælgelse“ end ved eksistensen af en Skaber. Sigmund Freud lærte at Gud var en  illusion. Og den idé at ’Gud er død’, har vundet gehør fra Friedrich Nietzsches tid frem til i dag. Østens tænkere har i realiteten lignende synspunkter. Buddhismens fortalere mener ikke at vi har behov for at vide noget om Gud. Og hvad shintoismen angår, har professor Tetsuo Yamaori erklæret at „guderne blot er mennesker“.

Den skeptiske indstilling til eksistensen af en Skaber er altså udbredt. Men er den velbegrundet? Vi kender alle eksempler på at gamle dages ’videnskabelige kendsgerninger’ siden er blevet modbevist. I århundreder mente de lærde at Jorden var flad, og at vor Jord var universets midtpunkt. I dag ved vi bedre.

Hvad har senere tiders videnskab at byde på? Filosoffen David Hume (1711-1776), der forkastede troen på en Skaber, kunne for eksempel ikke forklare det faktum at de komplekse biologiske forhold på Jorden bærer præg af en hensigt, af at være udtænkt. Darwin søgte med sin teori at forklare hvordan livsformerne udviklede sig, men kunne ikke give svar på hvordan livet opstod, eller hvad der er meningen med livet.

Det er af sådanne grunde at mange, forskere såvel som lægfolk, føler at der mangler noget. Videnskaben kan med sine teorier prøve at forklare hvordan noget er sket. Men de vigtigste spørgsmål begynder med ordet hvorfor. De dukker også op hos folk der er opdraget til at tro på en Skaber. En ung kvindelig historiestuderende i et europæisk land siger: „For mig er Gud død. Hvis han virkelig var til, ville der ikke være sådan et kaos i verden: Uskyldige mennesker sulter; dyrearter uddør . . . Det giver slet ingen mening at tro på en Skaber.“ Mange mener som hun, at hvis der var en Skaber til, ville han gøre noget for at rette op på forholdene i verden.

 Mange forkaster dog troen på en Skaber af en anden grund, nemlig fordi de ikke ønsker at tro. „Om så Gud selv talte til mig og forlangte at jeg skulle lave om på mit liv,“ sagde en europæisk industrileder til en ansat, „så ville jeg ikke gøre det. Jeg vil leve mit liv som jeg har lyst til.“ Ja, mange har en følelse af at hvis de anerkendte en Skaber, ville hans autoritet gribe ind i deres frihed eller i det liv de foretrækker at leve, og det ønsker de ikke. Deres undskyldning lyder ofte: ’Jeg tror kun på det jeg kan se, og jeg kan ikke se nogen Skaber.’

Men uanset hvorfor nogle har foretrukket at klare sig uden en Skaber, står spørgsmålene om livet og dets mening tilbage. Dagen efter at de første mennesker var landet på månen, blev teologen Karl Barth bedt om en kommentar til denne teknologiske bedrift. „Det har ikke besvaret nogen af de spørgsmål der holder mig vågen om natten,“ udtalte han. I dag kan mennesker bevæge sig rundt både i det ydre rum og i cyberspace. Men eftertænksomme mennesker forstår at vi stadig har brug for noget der giver vort liv mening.

Vi opfordrer alle læsere til fordomsfrit at tænke over dette. I bogen Belief in God and Intellectual Honesty (Gudstro og intellektuel hæderlighed) nævnes det at den der ejer „intellektuel hæderlighed“, kendetegnes af „villighed til at efterprøve det som vedkommende mener er rigtigt“ og til at være „tilstrækkeligt vågen over for andre tilgængelige vidnesbyrd“.

På det område vi her har taget op til behandling, kan de „tilgængelige vidnesbyrd“ hjælpe os til at se om der står en Skaber bag livet og universet. Hvis der findes en Skaber, hvordan er han da? Har han en personlighed der tiltaler os? En nærmere overvejelse af disse spørgsmål kan kaste lys over hvordan vort liv kan blive rigere og mere meningsfyldt.

[Fodnote]

 [Helsides illustration på side 4]

[Illustration på side 6]

Gauguins maleri rejste spørgsmål om livets mening