Hvorfor vi må kende Guds navn

„ENHVER som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ (Romerne 10:13) Med disse ord understregede apostelen Paulus hvor vigtigt det er for os at kende Guds navn. Hans udtalelse fører os tilbage til vort oprindelige spørgsmål: Hvorfor nævnte Jesus ’helligelsen’ af Guds navn som det allerførste i sin mønsterbøn, før så mange andre vigtige ting? For at forstå dette må vi se lidt nærmere på betydningen af de to nøgleord.

For det første: Hvad ligger der i ordet ’hellige’, som det er anvendt her? Det betyder bogstaveligt „at gøre helligt“. Men er Guds navn da ikke allerede helligt? Jo, det er det. Når vi helliger Guds navn, gør vi det derfor ikke mere helligt end det er. Men vi anerkender det som helligt, giver det en særlig plads, agter det højere end alt andet. Når vi beder om at Guds navn må blive helliget, betyder det at vi ser frem til den tid da hele skaberværket vil respektere det som helligt.

For det andet: Nøjagtig hvad ligger der i ordet „navn“? Vi har set at Gud har et navn, Jehova, og at hans navn forekommer tusinder af gange i Bibelen. Vi har også været inde på betydningen af at dette navn genindsættes på sin retmæssige plads i bibelteksten. Hvordan skulle salmistens ord ellers kunne gå i opfyldelse: „De der kender dit navn vil stole på dig, for du forlader ikke dem der søger dig, Jehova.“ — Salme 9:10.

Vil det at ’kende Guds navn’ da blot sige at man rent forstandsmæssigt er klar over at Guds navn på hebraisk er JHVH, eller på dansk Jehova? Nej, det indebærer langt mere. Da Moses var oppe på Sinaj bjerg, ’steg Jehova ned i skyen og stillede sig hos ham dér og udråbte Jehovas navn’. Hvad omfattede denne udråbelse af Jehovas navn? En beskrivelse af hans egenskaber, for vi læser at han råbte: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed.“ (2 Mosebog 34:5, 6) Kort før sin død mange år senere sagde Moses til israelitterne: „Jehovas navn vil jeg forkynde.“ Og hvad fulgte? En omtale af nogle af Guds storslåede egenskaber, og derefter en gennemgang af alt hvad Gud havde gjort for Israel for sit navns skyld. (5 Mosebog 32:3-43) At kende Guds navn indebærer altså at man lærer hvad dette navn står for, og tilbeder den Gud der bærer det.

Eftersom Jehova har knyttet sit navn til sine egenskaber, sine hensigter og sine handlinger, forstår vi hvorfor Bibelen siger at hans navn er helligt. (3 Mosebog 22:32) Det er majestætisk, stort, frygtindgydende og ophøjet. (Salme 8:1; 99:3; 148:13) Ja, Guds navn er mere end blot en betegnelse. Det beskriver ham som den person han er. Det var ikke blot et midlertidigt navn der skulle bruges et stykke tid og derefter afløses af en  titel som „Herren“. Jehova sagde selv til Moses: „’Jehova . . .’ Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“ — 2 Mosebog 3:15.

Uanset hvor meget mennesker forsøger på det, vil de aldrig kunne fjerne Guds navn fra jorden. „’Fra det sted hvor solen står op til det sted hvor den går ned vil mit navn nemlig blive stort blandt nationerne, og alle steder vil man bringe røgofre, frembære ofre til mit navn, ja, rene offergaver; for mit navn skal blive stort blandt nationerne,’ siger hærstyrkers Jehova.“ — Malakias 1:11; 2 Mosebog 9:16; Ezekiel 36:23.

Helligelsen af Guds navn har således langt større betydning end noget andet. Alle Guds hensigter er knyttet til hans navn. Menneskehedens problemer begyndte da Satan som den første vanhelligede Jehovas navn ved i realiteten at kalde ham en løgner og påstå at han var uegnet til at herske over menneskeslægten. (1 Mosebog 3:1-6; Johannes 8:44) Først når Guds navn atter bliver hævdet, vil menneskene blive fuldstændig befriet for de ulyksalige følger af Satans løgn. Det er grunden til at de kristne beder så inderligt om at Guds navn må blive helliget. Men de kan også selv gøre noget for at hellige det.

Hvordan kan vi hellige Guds navn?

En ting vi kan gøre, er at tale med andre om Jehova og fremholde hans rige ved Kristus Jesus som menneskets eneste håb. (Åbenbaringen 12:10) Mange gør dette, som en nutidig opfyldelse af følgende profeti hos Esajas: „På den dag skal I sige: ’Tak Jehova! Påkald hans navn. Gør hans gerninger kendt blandt folkeslagene. Mind om at hans navn er ophøjet. Syng og spil for Jehova, for han har handlet ypperligt. Dette gøres kendt på hele jorden.’“ — Esajas 12:4, 5.

Noget andet vi kan gøre, er at adlyde Guds love og befalinger. Jehova sagde til israelitterne: „I skal holde mine bud og følge dem. Jeg er Jehova. Og I må ikke vanhellige mit hellige navn, men jeg skal helliges blandt Israels sønner. Jeg er Jehova som helliger jer.“ — 3 Mosebog 22:31, 32.

Hvordan blev Jehovas navn helliget ved at israelitterne holdt hans lov? Jo, de havde fået Loven på grundlag af hans navn. (2 Mosebog 20:2-17) Når de overholdt Loven, viste de altså den rette respekt og ærefrygt for navnet. Desuden var Jehovas navn nævnet over israelitterne som nation betragtet. (5 Mosebog 28:10; 2 Krønikebog 7:14) Når de handlede ret, bragte de ham pris, ligesom et barn der opfører sig godt, gør sin fader ære.

Når israelitterne derimod ikke holdt Guds lov, vanhelligede de hans navn. Syndige handlinger som dét at ofre til afguder, sværge falsk, undertrykke de fattige og begå utugt, beskrives i Bibelen som at ’vanhellige Guds  navn’. — 3 Mosebog 18:21; 19:12; Jeremias 34:16; Ezekiel 43:7.

Ligesom israelitterne har de kristne fået bud eller befalinger i Guds navn. (Johannes 8:28) De tilhører også ’et folk for Jehovas navn’. (Apostelgerninger 15:14) En kristen der oprigtigt beder: „Helliget vorde dit navn,“ vil derfor hellige dette navn i sit eget liv ved at adlyde alle Guds bud. (1 Johannes 5:3) Dette indbefatter også de bud der blev givet af Guds søn, Jesus, der altid herliggjorde sin Fader. — Johannes 13:31, 34; Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Aftenen før sin henrettelse fremhævede Jesus hvor meget Guds navn betød for de kristne. Efter at han i en bøn havde sagt til sin Fader: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det,“ forklarede han videre: „for at den kærlighed hvormed du har elsket mig kan være i dem og jeg i samhørighed med dem.“ (Johannes 17:26) At disciplene lærte Guds navn at kende, indebar at de fik et personligt kendskab til Guds kærlighed. Jesus havde gjort det muligt for dem at lære Gud at kende som deres kærlige Fader. — Johannes 17:3.

Hvordan det berører dig

Ved et møde som blev holdt af de kristne apostle og ældste i Jerusalem i det første århundrede, sagde disciplen Jakob: „Simeon har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn.“ Kan man høre til det folk Gud udtager „for sit navn“, hvis man ikke bruger eller bærer dette navn? — Apostelgerninger 15:14.

Selv om mange viger tilbage for at bruge navnet Jehova og mange bibeloversættere udelader det af deres oversættelser, er der rundt om i verden millioner af mennesker som med glæde har taget imod det privilegium at bære Guds navn, at bruge det ikke blot i tilbedelsen men også i hverdagen, og at forkynde det for andre. Hvis nogen kom og talte med dig om Bibelens Gud og brugte navnet Jehova, hvilken religiøs retning ville du da forbinde ham med? Der er kun ét samfund i verden der altid bruger Guds navn i tilbedelsen, ligesom hans tilbedere i fortiden gjorde. Det er Jehovas Vidner.

Det bibelsk begrundede navn Jehovas Vidner viser at disse kristne er ’et folk for Guds navn’. De er stolte over at bære dette navn, for det er et navn som Jehova Gud selv har givet sine sande tilbedere. I Esajas 43:10 læser vi: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“ Hvem talte Gud om her? Lad os betragte nogle af de foregående vers.

I vers 5 til 7 i det samme kapitel siger Esajas: „Vær ikke bange, for jeg er med dig. Fra solopgangen vil jeg bringe dit afkom, og fra solnedgangen vil jeg samle dig. Jeg vil sige til norden: ’Giv slip!’ og til syden: ’Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, og mine døtre fra jordens ende, enhver som kaldes med mit navn og som jeg har skabt til min herlighed, som jeg har dannet, ja, som jeg har frembragt.’“ Disse vers beskriver i vor tid Guds eget folk — de mennesker han har samlet fra alle nationer for at de skal prise ham og være hans vidner. Guds navn står altså ikke blot for ham selv, men er også med til at vise hvem der er hans sande tjenere i dag.

 Velsignelser ved at kende Guds navn

Jehova beskytter dem der elsker hans navn. Salmisten sagde: „Fordi han har knyttet sig til mig, bringer jeg ham i sikkerhed. Jeg beskytter ham fordi han kender mit navn.“ (Salme 91:14) Han husker dem også. Der siges profetisk: „Da talte de som frygter Jehova med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ — Malakias 3:16.

Ja, når man kender og elsker Guds navn, medfører det goder som rækker ud over dette liv. Jehova har lovet lydige mennesker evigt liv i lykke på en paradisisk jord. David blev inspireret til at skrive: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:9, 11.

Hvordan vil dette blive muligt? Jesus gav svaret. I den samme bøn hvor han lærte os at bede: „Lad dit navn blive helliget,“ tilføjede han: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Ja, Guds rige med Jesus Kristus som konge vil hellige Guds navn og indføre gode forhold på jorden. Det vil udrydde det onde og fjerne både krig, kriminalitet, hungersnød, sygdom og død. — Salme 46:8, 9; Esajas 11:9; 25:6; 33:24; Åbenbaringen 21:3, 4.

Du kan opnå evigt liv under dette rige. Hvordan? Ved at lære Gud at kende. „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig med dette. — Apostelgerninger 8:29-31.

Det er vort håb at oplysningerne i denne brochure har overbevist dig om at Skaberen har et personligt navn som han sætter meget højt. Vi håber at du også sætter det højt. Ja, måtte du indse betydningen af at kende dette navn og bruge det, især i din tilbedelse.

Og måtte du være besluttet på at sige som profeten Mika frimodigt sagde for mange hundrede år siden: „Alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ — Mika 4:5.

[Tekstcitat på side 28]

At ’kende Guds navn’ indebærer mere end blot at vide at Guds navn er Jehova

[Tekstcitat på side 30]

Jehovas navn er ’majestætisk, stort, frygtindgydende og ophøjet’. Alle Guds hensigter er knyttet til hans navn

[Ramme på side 29]

I en artikel i bladet Anglican Theological Review (oktober 1959) har dr. Walter Lowrie skrevet følgende om vigtigheden af at kende Guds navn: „For os mennesker har det den største betydning at vi kender det rette navn, det personlige navn, på den vi holder af, på den vi taler med eller taler om. Det har præcis lige så stor betydning når det gælder menneskets forhold til Gud. Et menneske der ikke kender Gud ved navn, kender ham ikke virkelig som person og taler ikke fortroligt med ham (hvilket er hvad bøn betyder), og det kan ikke elske ham hvis det kun kender ham som en upersonlig kraft.“