Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?

Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?

Kapitel 15

Er euforiserende stoffer nøglen til lykke?

1, 2. (a) Er brugen af medicin og euforiserende stoffer meget udbredt blandt dem du kender? (b) Hvad er grunden til stofmisbruget blandt unge?

TRANGEN til at spise piller og anden medicin er typisk for samfundet i dag. Der er sket en stærk stigning i forbruget og produktionen af medicin — og især af opkvikkende og beroligende piller. I De forenede Stater, for eksempel, har medicinalindustrien forøget sit salg til det tredivedobbelte siden den anden verdenskrig. Dr. Mitchell S. Rosenthal siger at de amerikanske læger på et enkelt år har udskrevet så mange recepter på blot denne slags medicin at det var nok til at „holde hver mand, hver kvinde og hvert barn i [De forenede Stater] enten ’oppe’ eller ’nede’ eller totalbedøvet i en hel måned“.

2 Når læger udsteder recepter på den slags medicin, er det som regel til voksne. Men en hel del af medicinen bruges af børn og unge som tager den på grund af den øjeblikkelige nydelse den giver dem. Desuden bruger mange unge andre stoffer, for eksempel heroin, LSD, hash og marihuana, stoffer der ikke almindeligvis bruges som lægemidler. Nogle unge er tilbøjelige til at tænke: „Hvis de voksne sluger piller, ryger tobak og drikker sig fulde, hvorfor skulle jeg så ikke nyde livet lidt ved at prøve at ryge hash og tage nogle stoffer?“ Hvad mener du selv? Tror du at euforiserende stoffer er nøglen til opnåelse af større glæde og lykke?

Stoffer som anvendes af mange

3-9. (a) Nævn hovedgrupperne af de stoffer der indtages for rusvirkningens skyld. Hvordan virker de på brugeren? (b) Har du hørt om nogen som har haft oplevelser der bekræfter at stofferne virker på denne måde?

3 Blandt stofmisbrugere anvendes der flere forskellige former for euforiserende stoffer. Du har måske allerede hørt meget om de forskellige stoffer som misbrugerne indtager for at opnå den lystfølelse de søger så ihærdigt. Her vil vi kort nævne de vigtigste grupper af euforiserende stoffer.

4 Der er de såkaldte barbiturater, hvortil de fleste former for sovepiller hører. Der findes over fireogtyve forskellige arter af denne medicin, og alene i De forenede Stater produceres der hvert år mere end 476 tons af dem. En stor del af denne produktion omdirigeres ad illegale kanaler.

5 Desuden er der de opkvikkende eller stimulerende stoffer. Amfetaminerne er en af de vigtigste grupper af disse. Nogle læger ordinerer dem for at holde appetitten nede, bekæmpe træthed eller lindre depression hos en patient. Det anslås imidlertid at halvdelen af de legalt fremstillede amfetaminer finder vej til illegale markeder.

6 LSD * er det stærkeste af de mange forskellige stoffer der kan fremkalde hallucinationer (sansebedrag). I de senere år er der opstået mange „undergrundslaboratorier“ som fremstiller LSD illegalt. Stoffet fremkalder en ejendommelig virkning hos brugeren. Synet bliver forstyrret, ja selv flere måneder efter at man sidst har taget en dosis kan der optræde illusioner og hallucinationer. På et „skævt trip“ kan de syner man oplever, være direkte rædselsvækkende.

7 Hash og marihuana hører til de mest anvendte af de euforiserende stoffer. De er begge fremstillet af cannabis-planten, men af forskellige dele af planten, og hash regnes for at være fem gange stærkere end marihuana. Kender du nogen som har indtaget hash? Det virker mildere end LSD, men også det kan forvrænge sanseindtrykkene. Når man indtager hash kan fem minutter forekomme som en time. Lyde og farver virker stærkere.

8 Heroin er fremstillet af morfin, et stof der er udvundet af opiumsvalmuen. Det er et yderst farligt rusmiddel. Mange er blevet afhængige efter blot nogle få indsprøjtninger og gennemgår frygtelige pinsler hvis ikke de får mere af stoffet. Når man bliver afhængig af heroin kan viljestyrken og evnen til at lære blive helt ødelagt. Man bliver slave af en vane der langsomt men sikkert ødelægger en. Et amerikansk kongresmedlem fra New York har skrevet: „Heroin har lammet vort skolesystem.“

9 Der er selvfølgelig andre stoffer som af mange regnes for at kunne give større udbytte af livet. Der er kokain, og der er nikotinet i tobak. Bør du prøve disse stoffer? Som det foregående kapitel har vist fordømmer Bibelen ikke at man nyder alkoholiske drikke med mådehold — det kan virke afslappende og glæde hjertet. Men hvad med de stoffer vi har nævnt i dette kapitel — er det rigtigt, og er det klogt, at indtage nogen af dem i et forsøg på at opnå større tilfredshed i livet?

Berettiget anvendelse

10-12. (a) Hvornår kan det være berettiget at anvende sådanne stoffer? (b) Hvordan kan stofmisbrug volde stor skade?

10 Det er klart at medicin har en berettiget anvendelse; du har måske selv fået ordineret et eller andet lægemiddel af din læge i behandlingen af en sygdom. Hvis en patient har stærke smerter vil lægen måske give en morfinindsprøjtning til lindring. Barbiturater og amfetaminer har utvivlsomt hjulpet mange under forskellige sygdomme. Også heroin anvendes undertiden, for eksempel til lindring af svære smerter hos patienter med en alvorlig kræftsygdom.

11 Imidlertid volder sådanne stoffer også megen skade på millioner af mennesker. I U.S.A. er der efter sigende omkring en million der er afhængige af barbiturater, og hvert år er der over 3000 som dør af overdosis. Heroinafhængigheden betyder ikke alene at der hver dag er mange som dør af overdosis, men også at titusinder er blevet desperate forbrydere. Narkomanerne skal betale høje priser for deres stoffer, og mange af dem skaffer simpelt hen pengene ved tyveri; i byen New York begår narkomaner tyverier til en gennemsnitlig værdi af 18.000.000 kroner om dagen!

12 Hvad betyder nu alt dette? Bør alle stoffer der kan virke euforiserende, forbydes? Ikke nødvendigvis, for mange af disse stoffer har en berettiget anvendelse som medicin. Problemet er den udbredte misbrug af dem. Millioner af mennesker tager dem af andre grunde end sygdom, og i langt større doser end man bruger i sygdomsbehandling. Mange bruger dem blot for at komme i en slags drømmetilstand, måske ligefrem en form for trance. Er dette en berettiget anvendelse?

Hvordan virker det på legemet?

13-17. (a) Hvad er al medicin i virkeligheden, som det fremgår af bøger om lægemidler? (b) Hvorfor er det derfor forbundet med risiko at tage medicin, selv når det sker for at behandle en sygdom? (c) Hvad viser følgende skriftsteder om Guds syn på det at indtage euforiserende stoffer blot for virkningens skyld: 2 Korinter 7:1; Romerne 13:13; 12:1?

13 Du ved sikkert at mange former for medicin kun sælges mod recept fra en læge, og at nogle stoffer endda er forbudte i visse lande. Hvad er grunden til det? Jo, det er en beskyttelse for os alle. Stofferne kan være farlige, mange endda dødsensfarlige. De er som et tveægget sværd — i nogle tilfælde er de gavnlige og helbredende, men i andre tilfælde skadelige eller dræbende. En bog med titlen Drugs, som en professor i farmakologi har været medforfatter til, siger:

14 „Al medicin er gift, og al gift er medicin. Det er ikke noget tilfælde at [de engelske ord] ’poison’ og ’potion’ kommer af samme rod [’poison’ betyder ’gift’, og ’potion’ betyder ’drik (af et lægemiddel eller en gift)’], eller at det græske ord farmakon, som vi kender fra ordene ’farmaceut’ og ’farmakologi’ [lægemiddellære], oprindelig både betød et helbredende udtræk og et dødbringende middel.“

15 Selv når man er syg må man altså regne med en vis risiko når man tager medicin. Men da man gerne vil bevare livet vælger man måske at acceptere risikoen, og tager medicinen for at lindre smerten eller råde bod på et dårligt helbred. Men ville det være rigtigt af dig at sluge, ryge, indsprøjte eller indsnuse et stof blot for virkningens skyld — for at blive „høj“, for at glemme virkeligheden og flygte bort til en drømmeverden? Er det i harmoni med Skaberens hensigt at bruge det uforlignelige legeme han har givet os, på denne måde?

16 Tænk engang på følgende: Hvis du havde råd til at købe en flot og dyr gave til en eller anden, for eksempel en helt ny luksusbil, hvad ville du da sige hvis modtageren med vilje misbrugte den? Lad os sige at han aldrig fyldte olie på, eller aldrig skiftede olien — eller at han brugte den nye bil til at køre gødning ud på marken med! Ville du så ikke blive vred over hans dumhed og væmmes ved den måde han misbrugte din gave på? Hvad tror du da at Jehova Gud vil mene om det hvis vi misbruger vort vidunderlige legeme og ganske uden grund fylder det med en eller anden gift, blot for at opnå en rus, få et „trip“? Hans eget ord giver os svaret i form af denne tilskyndelse: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd, idet vi fuldender hellighed i gudsfrygt.“ (2 Korinter 7:1) Vi kan altså ikke leve i harmoni med Guds vilje hvis vi, blot for at opnå en rus, indtager stoffer der besmitter legemet.

17 Overvej også dette: Vi har allerede nævnt Skaberens vejledning angående drukkenskab. Han har tydeligt vist i sit ord at den der mister herredømmet over sig selv fordi han har drukket for meget, nedværdiger sig selv, virker tåbelig og gør et pinligt indtryk på andre, og risikerer at blive uren. Det er hævet over enhver tvivl at Skaberen fordømmer drukkenskab, og det med rette. Har Gud mon et andet syn på dem der mister kontrollen over sig selv på grund af heroin, hash eller et andet euforiserende stof? Sådanne stoffer giver måske ikke nøjagtig den samme virkning som alkohol, men de kan i hvert fald føre til at man mister selvbeherskelsen i mindst lige så høj grad som hvis man havde drukket sig fuld. Ud fra Bibelens kloge og fornuftige råd kan vi altså se hvor vigtigt det er at holde sig fra euforiserende stoffer.

Hvad med tobak?

18-21. (a) Hvorfor er der så mange der ryger tobak, selv om de ved at det er sundhedsfarligt? (b) Giv mindst to grunde til at det er forkert for kristne at ryge.

18 Nu spørger du måske: „Hvad så med tobak — det indeholder jo også et skadeligt stof, nemlig nikotin? Millioner af voksne ryger, bare fordi ’de kan lide det’, som de siger. Er det rigtigt af dem?“ Nej; og at rygning bestemt ikke er ufarligt, fremgår af at cigaretpakninger i mange lande, for eksempel U.S.A., skal være forsynet med denne advarsel: RYGNING ER SUNDHEDSFARLIGT. At tobaksrygning er sundhedsfarligt gælder uanset i hvilket land man bor. Hvorfor er der da så mange voksne der sætter et dårligt eksempel for de unge og samtidig ødelægger deres eget helbred ved at ryge? I mange tilfælde fordi de er blevet afhængige. En rapport fra bladet Science World siger:

19 „Det stof . . . der skaber afhængighed er nikotin. . . . Hvis der ikke er nogen nikotin, ’hungrer’ kroppen efter den. Undertiden bliver kroppen ligefrem syg hvis den ikke får nikotin. Afvænningssymptomer — sygdomsfornemmelser — melder sig. . . . Blandt disse symptomer kan nævnes døsighed, anfald af hovedpine, mavebesvær, svedeture og uregelmæssig hjertevirksomhed.“

20 Det er ganske klart at tobaksrygning er misbrug af legemet; det er en af de ’besmittelser af kødet’ som Skaberen opfordrer kristne til at rense sig for. Så måske vil du mene at voksne der selv ryger, ikke har noget særlig godt grundlag for at kritisere unge der volder sig selv skade ved at bruge euforiserende stoffer. Det er også rigtigt. Hvis forældre bliver ved med at ødelægge sig selv ved at inhalere nikotin, hvordan kan de da forvente at børnene skal tage deres advarsler mod stofmisbrug alvorligt? Imidlertid er hver enkelt af os over for Gud ansvarlig for sine handlinger, lige meget hvad andre gør og siger. Guds ord, Bibelen, siger også noget andet som betyder at tobaksrygning er forkert for kristne.

21 Bibelen giver dette bud: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Men kan man sige at man elsker sin næste hvis man ryger i andres nærværelse? Dette kan man med god grund spørge om, i betragtning af hvad lægetidsskriftet Medical Tribune har sagt: „Cigaretrygning er ikke alene skadeligt for rygerens helbred — det kan også skade den uskyldige person der opholder sig i nærheden.“ I et andet kendt lægetidsskrift står der: „Hvor luftcirkulationen er udpræget dårlig vil ikke-rygeren være udsat for en betydelig sundhedsfare fra en ryger.“ Da tobaksrygning altså også er farligt for dem der opholder sig i nærheden af rygeren, er det klart at man på ingen måde viser næstekærlighed hvis man ryger.

Er det noget andet med hash?

22-25. (a) På hvilken måde virker selv et moderat forbrug af hash eller marihuana helt anderledes end alkohol? (b) Hvordan kan man sige at Gud i virkeligheden hjælper os til at få det bedste ud af livet, når han advarer os mod noget der kan skade os? (Esajas 48:17; Salme 16:11; Ordsprogene 3:1-7)

22 Nogle unge prøver at sammenligne hash med alkoholiske drikke. De ser måske deres forældre eller andre voksne drikke sig fulde, og deraf slutter de unge at det ikke er spor værre hvis de ryger hash for at opnå samme virkning. Men hvordan forholder det sig?

23 Husk at Bibelen ganske vist godkender mådeholden nydelse af alkohol, men at den fordømmer frådseri og drukkenskab. „Drankere . . . skal [ikke] arve Guds rige.“ (1 Korinter 6:9, 10) Nu vil mange unge måske sige at de kun bruger hash med måde og aldrig indtager så meget at det virker som om de var berusede. Hash er imidlertid noget andet end alkohol. Legemet kan omdanne alkohol til en slags „brændstof“ som det kan forbrænde i kropsvævene. Det er en form for næring. Derimod har hash ingen anvendelse i legemet. Desuden bliver alkohol ikke oplagret i legemet eller hjernecellerne i længere tid; det udskilles fra legemet efter nogle få timer. Giftstofferne i hash udskilles derimod ikke så let, og de har skadelige virkninger i legemet. Seks læger fra det medicinske og kirurgiske fakultet ved Columbia University har i et læserbrev i New York Times skrevet:

„Marihuana indeholder giftige stoffer . . . som kun er opløselige i fedt og som opsamles i kropsvæv, også i hjernen, i ugevis og månedsvis, ligesom DDT. Vævene har kapacitet til at oplagre enorme mængder af disse stoffer — hvilket forklarer hvorfor skadevirkningerne hos vanerygere viser sig så langsomt. Ingen der bruger disse stoffer mere end en gang om ugen, er stoffri.“

24 En læge fra Tulane University i U.S.A., dr. Robert Heath, kalder det „latterligt“ at sammenligne hash og marihuana med alkohol. Han erklærer at alkohol har „en midlertidig virkning. Marihuana er kompliceret og har en mere varig virkning“. Det ser ud til at et stadigt forbrug, ja selv et meget moderat forbrug, af disse stoffer kan være skadeligt, som avisen Free Press fra Detroit fortæller: „Medicinske forskere melder om nye opdagelser der tyder på at marihuana — og dens storebroder [hash] — faktisk er både fysisk og mentalt skadelige når de indtages regelmæssigt, selv om det kun er en eller to gange om ugen.“

25 Vi kan i sandhed være taknemmelige for de retningslinjer vores Skaber har givet os. Han holder af os, og derfor opfordrer han os til at undgå det der ikke vil bidrage til vor lykke og vort vel, men vil besmitte vort legeme og derved skade os. Visse stoffer kan selvfølgelig anvendes som medicin og derved gavne en der er syg, men hvis man indtager dem blot for fornøjelsens skyld, kan de kun volde skade. Euforiserende stoffer er ikke nøglen til lykke.

[Fodnote]

^ par. 6 Lysergsyrediætylamid.

[Studiespørgsmål]

[Helsides illustration på side 108]

[Illustration på side 113]

Millioner af voksne ryger — men behøver du at gøre det samme af den grund?