Fuldfører du det du begynder på?
Kapitel 12
Fuldfører du det du begynder på?
1, 2. Hvad kræves der for at opnå tilfredsheden ved at fuldføre noget?
NÅR et menneske er lykkeligt skyldes det ofte at det har fuldført noget det er begyndt på. Hvis du for eksempel har besluttet at du gerne vil lære at spille guitar, og så øver dig indtil du er ret god til det, da får du glæde af det. Men hvis du holder op kort efter at du er begyndt, får du aldrig denne glæde og tilfredshed. Det samme gælder alt andet som kræver at man øver sig og arbejder med det i et stykke tid.
2 Imidlertid har vi alle i denne forbindelse visse tilbøjeligheder vi må vokse fra eller overvinde.
Nogle problemer
3-8. (a) Hvad kan være en hjælp til at overvinde utålmodighed? (b) Hvad er det klogt at gøre før man går i gang med et forehavende? Hvis råd kan være til gavn når man skal træffe sin beslutning? (c) Under hvilke omstændigheder kan det være bedre ikke at fuldføre det man er begyndt på?
3 Som du ved har små børn svært ved at bevare interessen for en ting ret længe ad gangen. Selv i leg mister de hurtigt interessen og bliver let optaget af noget andet. Men efterhånden som man vokser, udvikles koncentrationsevnen. Det har du måske selv erfaret. For en stor del må man selv opdyrke denne evne, men det betaler sig at gøre det, for det vil betyde at man får langt mere ud af livet.
4 For at lære at koncentrere sig må man først overvinde
en anden almindelig svaghed. Det er utålmodighed. Prøv for eksempel at tænke tilbage til dengang du selv var lille. Du husker sikkert at små børn som regel vil have tingene NU! Og når de prøver at gøre et eller andet og det ikke lykkes efter nogle få forsøg, er de straks parate til at give op. Sandsynligvis kender du endda mange teenagere som stadig opfører sig sådan. Men hvis du gør dig klart at mange af de ting der er mest værd i livet koster både tid og anstrengelser, vil du ikke så let give op.5 Utålmodige mennesker handler tit efter pludselige indskydelser og forhaster sig med at begynde på noget. Der er et viist ordsprog der siger: „Kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.“ (Ordsprogene 21:5) Så før du indlader dig på noget eller siger ja til en opgave eller et job, gør du klogt i at sikre dig at det virkelig er værd at have med at gøre.
6 I visse tilfælde er det dog klogest ikke at fuldføre det man har påbegyndt. Hvorfor nu det? Fordi det måske har været en dårlig idé lige fra begyndelsen. Det kan være at målet er forkert, at det strider imod de rette principper. Det kan også være at målet ikke i sig selv er forkert, men alligevel ikke er et godt mål for dig. Er det den tid og de kræfter værd som du må ofre for at nå det? Har du god grund til at tro at du kan nå det?
7 Jesus fortalte om en mand der gik i gang med at bygge et tårn uden først at beregne omkostningerne og finde ud af om han kunne fuldføre projektet. Som Jesus sagde lagde manden måske grunden, for derpå at opdage at han ikke kunne komme videre, og folk lo ad ham og sagde: „Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.“ (Lukas 14:28-30) Med andre ord: vil du fuldføre hvad du påbegynder, så beregn omkostningerne først.
8 Vej fordele og ulemper mod hinanden. Spørg andre hvad de mener, især dine forældre. Gør brug af deres erfaring; de har gjort deres fejltagelser og kan hjælpe dig til ikke at gøre de samme. Bibelen er en uovertruffen kilde til visdom og nyttig vejledning. Den stammer fra Gud, og den gengiver erfaringer som mennesker har draget over en periode på flere tusind år. Kong Salomon — for at nævne et eksempel — gjorde næsten alt hvad et menneske kan gøre i retning af at søge nydelse i det rent materielle. Og hvad fik han ud af det? Kun „tomhed og jag efter vind“. Hvorfor skulle vi så kaste os ud i noget der er lige så ørkesløst? —Bliv ikke en der giver op
9-12. (a) Når man har sat sig et mål, hvorfor er det da godt at planlægge hvordan man vil nå det? (b) Når man støder på problemer, hvordan skal man da betragte disse? (c) Hvorfor er det vigtigt at man ikke tillægger sig den vane at give op? (Lukas 9:62)
9 Når du er sikker på at det mål du har valgt, er værd at stræbe efter, er det også vigtigt at du planlægger hvordan du når målet. Mange unge får aldrig fuldført hvad de påbegynder fordi de taber modet. Der kan være opstået problemer eller hindringer de ikke havde forudset. Eller de opdager at det de gik i gang med kostede flere anstrengelser end de havde regnet med. Hvad så?
10 En sådan situation røber hvad et menneske virkelig består af. Hvis du lader vanskeligheder gøre dig negativ og pessimistisk vil det berøve dig de kræfter du skulle bruge til at kæmpe videre med. Et ordsprog i Bibelen siger: „Taber du modet på trængselens dag, da er din kraft kun ringe.“ (Ordsprogene 24:10) Betragt hellere situationen som en udfordring. Beslut dig til at sætte ekstra ind på at klare den — ekstra omtanke, kræfter og tid. Udfordringer kan gøre tilværelsen spændende, forudsat at man tager dem op. Klarer du dem, vokser din tillid og rådsnarhed, og du vil tage fremtidige opgaver med større sikkerhed og godt humør.
11 Tillæg dig derfor ikke den dårlige vane at give op blot fordi noget ikke går glat. Har man først én gang givet op, er tendensen der til at gøre det samme igen næste gang man møder vanskeligheder. Undgår du at komme ind på det, kan du afværge at dit liv bliver én lang række af fiaskoer og ufuldendte planer.
12 Hvis du viser at du ikke er en der let giver op og slipper det du er gået i gang med, vil du vinde andres tillid og respekt. Om den kristne discipel Timoteus siges der at han, allerede som ung mand, „havde et godt omdømme hos brødrene“ i to forskellige byer. (Apostelgerninger 16:2) Apostelen Paulus valgte ham derfor til rejsefælle, hvorefter Timoteus nød enestående privilegier mens han sammen med apostelen rejste gennem store dele af romerriget. Efter at have tjent trofast i over ti år, somme tider i farefulde situationer, fik han betroet et stort ansvar, som han røgtede godt, skønt hans helbred ikke var det allerbedste. Man kunne stole på at Timoteus holdt ud i sin gerning og fuldførte den. Han var en pålidelig mand. Men det kostede tid og udholdenhed at gøre sig fortjent til denne tillid.
Grundlaget for udholdenhed
13, 14. (a) Hvordan nyder vi godt af at Noa holdt ud og fuldførte arken? (b) Hvad kan vi lære af apostelen Paulus’ eksempel i udholdenhed? (2 Timoteus 4:16, 17)
13 Hvis du prøver at gøre noget fordi det er rigtigt eller fordi du ønsker at behage Gud, så vil han hjælpe dig med at gennemføre det. Tænk for eksempel på Noa. Den ark han og hans sønner byggede var en treetages kasseformet konstruktion, over 120 meter lang. Det var ikke et arbejde der kunne overstås på en weekend. Men fordi Noa hængte i indtil arken var færdig overlevede han og
hans familie Vandfloden, og derfor er vi, hans efterkommere, i live i dag.14 Tænk også på apostelen Paulus. Som en der aldrig gav op under vanskelige forhold blev han et enestående eksempel. Han betragtede sin specielle opgave eller tjeneste som noget der var så værdifuldt at han kunne udstå hvad som helst for at bevare den og fuldføre den. Han var villig til at udholde slag, stening, fængsling, hårdt arbejde, søvnløse nætter, tørst, sult, kulde og mangel på tøj; han blev udsat for farer, ikke alene fra fjender af sandheden men også fra forbrydere, ja endog fra vilde dyr og fra naturens kræfter når han rejste over land og hav. Fordi han ikke hørte til dem der gav op kunne han med rette sige at han havde ’kæmpet den gode kamp, fuldendt løbet, bevaret troen’. På hvilket grundlag? Ikke i kraft af sin egen selvtillid, men som han selv sagde: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ Paulus skrev også: „I alt dette kommer vi til at stå fuldstændig sejrrige ved ham som har elsket os.“ (2 Timoteus 4:6-8; Filipperne 4:13; Romerne 8:35-39) Mener du ikke han er værd at efterligne?
15. (a) Hvorfor har vi alle brug for at kunne komme godt ud af det med andre? (b) Hvad vil hjælpe os til ikke straks at blive trætte af andre hvis de skuffer os?
15 For at kunne glæde dig over livet må du også være i stand til at komme godt ud af det med andre, arbejde godt sammen med andre og vinde deres respekt. Dette kan du ikke opnå hvis du alt for hurtigt bliver træt af folk, det vil sige indleder venskaber og dropper dem igen ved det første tegn på uoverensstemmelser. Ransag dig selv. Sker det af og til at du behandler andre dårligt, så de kunne have grund til at tage anstød? Hvis det er tilfældet, bliver du så træt af dig selv af den grund? Hvorfor da være hastig til at blive irriteret over andre eller træt af dem fordi du måske bliver skuffet over dem en gang imellem? Ordsprogene 14:29.
Tag den tid der skal til for at få problemerne løst med tålmodighed. Alle må indrømme hvor viist dette ordsprog er: „Den sindige er rig på indsigt, den heftige driver det vidt i dårskab.“ —16. Hvilken betydning har udholdenhed for om vi erfarer opfyldelsen af det kristne håb?
16 Ja, udholdenhed lønner sig på mange måder og er i høj grad den indsats værd som den koster. Hvis du viser at du fuldfører det du begynder på, vil det være til stor gavn for dig, og du vil få mange privilegier. Jesus sagde om sine disciple: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Som kristne deltager vi i et løb, hvor sejrsprisen er evigt liv. Vi vinder kun prisen hvis vi udvikler evnen til at holde ud og gennemføre det vi begynder på, trods problemer og modgang.
[Studiespørgsmål]