Hvad din påklædning og dit udseende fortæller om dig
Kapitel 7
Hvad din påklædning og dit udseende fortæller om dig
1-4. Hvorfor fortæller vores påklædning noget om hvordan vi er indvendig? Giv nogle eksempler.
HAR du nogen sinde glædet dig over alle de skønne farver man ser i skoven og på markerne når forårsblomsterne begynder at dukke op, eller betragtet et akvarium med tropiske fisk i al deres farverigdom? Når man ser alt dette bliver man overbevist om at Skaberen sætter pris på skønhed og variation. Han ønsker ikke at alt skal være gråt, kedeligt og ens. Foruden at skaberværket er varieret, er der også en spændende variation mellem de skikke der gør sig gældende blandt forskellige folkeslag i verden, for eksempel med hensyn til påklædning. Men har du nogen sinde tænkt på hvor meget dit ydre — din påklædning og dit udseende — fortæller om hvad der bor i dit indre?
2 Da du var helt lille fortalte din påklædning selvfølgelig ikke ret meget om hvordan du var som menneske. Dine forældre købte dit tøj, klædte dig på og redte dit hår. Men efterhånden som du blev ældre lod de dig sikkert være med til at vælge dit tøj og bestemme din frisure. Du fik lov til at bestemme mere og mere selv. Og jo mere du selv fik lov til at bestemme, jo mere blev dit tøj præget af dit indre, din egen personlighed. Hvad fortæller dit tøj og dit udseende da om dig?
Vær ligevægtig
3 Folk der er stolte og selvglade er samtidig ofte yderst modebevidste. Altid skal de „overstråle“ andre med deres tøj eller deres udseende. Men det at være stolt og selvisk kan også give sig udslag i at man er sjusket. Hvordan det? Jo, den der er sjusket er muligvis bare doven, men det kan også være at han har en selvisk holdning og er komplet ligeglad med hvordan hans udseende virker på andre. Mellem disse to yderpunkter er der den som ikke har for høje tanker om sig selv, og samtidig tager hensyn til andre. Denne holdning vil kunne ses på den beskedenhed og gode smag som vedkommendes tøj og udseende afspejler.
4 Nogle unge mener måske at de er nødt til at følge den sidste mode for ikke at se gammeldags ud. Men der er altid en gylden middelvej man kan holde sig til, så man hverken behøver at være „stokkonservativ“ eller at være iført „det sidste skrig“. Hvis du holder dig til denne middelvej vil du altid være velklædt og du behøver ikke at følge hver eneste lille ændring i moden, som en marionetdukke der bevæger sig hver gang der bliver trukket i trådene.
5-7. (a) Hvem gavner man hvis man prøver at følge med i de sidste nye moder? (b) Hvordan kan man ved sin påklædning vise at man har selvrespekt, selv om man ikke går i dyrt tøj? (c) Hvordan kan de principper vi finder i Filipperbrevet 2:3, 4 og Romerbrevet 15:2 anvendes på vores valg af tøj?
5 Tænk også over følgende: Hvem er det der har fordel af det hvis du er meget modebevidst? Det er folk i handelsverdenen, dem der dikterer moden og opmuntrer folk til at følge den. De har kun én hovedinteresse, nemlig at tjene penge. Hvis du altid danser efter deres pibe, er det kun til glæde for dem; du selv har ingen virkelig gavn af det.
6 Hvis du på den anden side er for sjusket med dit udseende, mener du måske at du sparer en masse penge;
men på andre måder kan det koste dig dyrt. Det kan koste dig dit arbejde, eller andres respekt. Selv om man ikke går i dyrt tøj, kan man, ved at være rent og pænt klædt på, vise at man har en vis selvrespekt. Andre vil også respektere én mere og få større tillid til én.7 Der findes en god regel for alle livets anliggender i Romerbrevet 15:2: „Lad enhver af os være sin næste til behag i det der er godt til hans opbyggelse.“ Andre ser mere på os end vi selv gør. Bør vi da ikke prøve at give dem noget pænt at se på? Ikke noget der får dem til at føle sig underlegne eller generte på grund af deres eget udseende, men noget der viser at vi tager hensyn til deres følelser.
Dit udseende kan sætte dig i bås med andre
8-11. (a) Hvordan kan påklædningen fortælle noget om hvilken gruppe eller kategori af mennesker man hører til? (b) Hvad kan folk altså slutte ud fra vores påklædning, og hvilke problemer kan dette føre til?
8 Din påklædning 2 Kongebog 1:2, 5-8.
fortæller også noget om dig på en anden måde. Den kan identificere dig med en bestemt gruppe eller kategori af mennesker. Dette var også tilfældet for nogle tusind år siden, da Bibelen blev skrevet. Således læser vi i Anden Kongebog at kong Ahazjas sendebud vendte tilbage til ham og fortalte at de havde mødt en mand der gav dem en bestemt besked. Kongen spurgte: „Hvorledes så den mand ud?“ Da de beskrev hans klædning, sagde kongen øjeblikkelig: „Det er tisjbitten Elias.“ Hvordan vidste han det? Fordi Elias havde en særlig profetklædning på. —9 Det var en ære at være kendt som profet. Men der er et andet eksempel fra Bibelen som viser at ens påklædning også kunne forbinde en med noget mindre ærefuldt. For at nå et bestemt mål tog Judas svigerdatter Tamar sine enkeklæder af og hyllede sig i et slør og satte sig ved vejsiden. Da Juda kom forbi, siger beretningen, „troede han, det var en skøge; hun havde jo tilhyllet sit ansigt [med sløret]“. Hendes klædning fik hende til at se ud som en prostitueret. — 1 Mosebog 38:13-15.
10 Ligesom i fortiden kan vor påklædning også i dag forbinde os med en bestemt gruppe mennesker, også selv om vi måske ikke handler ligesom de, eller tror det samme som de. Folk vil mene at vi i det mindste sympatiserer med den gruppe mennesker der klæder sig på den bestemte måde. Og kan vi egentlig fortænke dem i det?
11 En særlig klædedragt er ikke kun noget der kendetegner politibetjente, brandmænd og sygeplejersker; den kendetegner også folk der har en vanærende beskæftigelse. I dag er det ikke almindeligt at prostituerede bærer
slør, som de gjorde i Kana’an for cirka tre tusind fem hundrede år siden. Men det udfordrende, uanstændige tøj de som regel går i nu, viser endnu tydeligere hvilken profession de har. For mænds vedkommende har de som er oprørske eller er tilhængere af radikale politiske omvæltninger, deres særlige mode; det samme har mange homoseksuelle. Ønsker vi at blive sat i bås med sådanne? Og hvis vi klæder os som de, og har problemer som følge deraf — for eksempel har vanskeligt ved at få arbejde eller ikke kan få tildelt visse privilegier i en kristen menighed — behøver det da at forbavse os?Hårlængde og frisure
12-15. (a) Hvilke former for frisurer findes der som i dag tiltrækker stor opmærksomhed? Hvad er grunden? (b) Hvad er hovedpunktet i den vejledning der gives i Første Petersbrev 3:3? (c) Hvordan skal ordene i Første Korinterbrev 11:14, 15 forstås? Hvordan mener du at skriftstedet kan anvendes på tendenser i dag? (d) Hvis mænd med deres frisurer efterligner kvinder, hvilket indtryk kan det så give andre?
12 Håret kan selvfølgelig sættes på mange forskellige måder. Op gennem århundrederne har hårmoden varieret fra land til land og fra den ene periode til den anden. Betyder det noget hvordan man vælger at ens hår skal se ud? Ja. Somme tider har menneskers forfængelighed givet sig udslag i meget yderliggående frisurer. Af den grund fandt apostlene Paulus og Peter det nødvendigt at råde de kristne kvinder til ikke at gå til yderligheder eller lægge for megen vægt på frisuren. Peter skrev: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, at I fletter hår, tager guldsmykker på.“ — 1 Peter 3:3.
13 I dag er det imidlertid mest de unge mænd der vækker opsigt med deres meget lange hår og lange bakkenbarter. Men er det ikke rigtigt at mændene på Bibelens tid havde længere hår end det er almindeligt i de fleste lande i dag? Jo, det havde de uden tvivl. Men der er noget andet der er lige så sikkert. Og hvad er det? At 1 Korinter 11:14, 15) Hvordan kan man sige at „naturen“ lærer os dette?
mændenes hår stadig var betydelig kortere end kvindernes. Det er grunden til at apostelen Paulus kunne skrive til menigheden i Korint i Grækenland: „Lærer selve naturen jer ikke at hvis en mand har langt hår, er det til vanære for ham, men hvis en kvinde har langt hår, er det til ære for hende?“ (14 For det første viser det sig at der blandt de folkeslag der har „lokket“ hår, som for eksempel semitterne og de europæere Paulus skrev til, almindeligvis er tydelig forskel på hvor langt håret bliver for mænds og kvinders vedkommende, hvis det får lov til at vokse. I de fleste tilfælde vil mændenes hår ikke blive så langt som kvindernes. Desuden har folk almindeligvis anerkendt at det er ’naturligt’ — det vil sige rigtigt og passende — at mænd klipper håret i en moderat længde så det er kortere end kvindernes. Det er ikke naturligt at en mand eller en dreng lader sit hår vokse så han ligner en pige. Snarere kan det siges at være typisk for en tid (og visse lande) hvor homoseksualitet vinder frem. Og Bibelen viser at homoseksualitet også er noget unaturligt, noget som både er upassende og afskyeligt i Guds øjne. — Romerne 1:26, 27.
15 Lægger dette alvorlige begrænsninger på os? Nej, for som det er med tøjet, er det også med håret. Man kan sætte håret på mange forskellige måder så frisuren er smuk og klædelig uden at være yderliggående eller unaturlig. Der er rum for variationer uden at man behøver at overskride grænserne for hvad der er ret i Guds øjne.
Hvad med kosmetik?
16-19. (a) Hvad er din mening om det at bruge kosmetik? (b) Hvilke uheldige virkninger kan det undertiden have? (c) Hvordan kan Bibelens principper udgøre en ligevægtig vejledning i dette spørgsmål?
16 Det fremgår af Bibelen at folk har benyttet kosmetik
lige fra de allerældste tider. Folk tager ikke blot tøj på for at dække legemet, men også for at se godt ud. Fortidens hebræere brugte ofte parfume for at det skulle være behageligt at være sammen med dem. Der er også vidnesbyrd om at de hebraiske kvinder brugte kosmetik, især salver, for at forhindre huden i at udtørre og for at pynte på udseendet.17 Hvad bør unge piger i dag lade sig lede af når de ønsker at gøre det der har Guds velbehag? De bør følge det gode råd om at gøre alt „med fordringsløshed og et sundt sind“, idet de lader deres vigtigste prydelse være „hjertets skjulte menneske, i den uforgængelige klædedragt der skyldes den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne“. — 1 Timoteus 2:9, 10; 1 Peter 3:3, 4.
18 Det er godt hvis unge piger gør sig klart at kosmetik ofte gør mere skade end gavn. Den kan ødelægge en god teint eller gøre en mindre god værre. Desuden skjuler kosmetikken ofte ungdommens friskhed, der i virkeligheden er langt smukkere end kosmetikkens kunstige facade.
19 Hvis unge piger bruger for meget sminke og lignende, henleder det ofte opmærksomheden på svage punkter. Og endnu værre er det at kosmetikken kan forhindre en smuk personlighed (som i virkeligheden er langt mere tiltrækkende end et godt udseende, og langt mere varig) i at skinne igennem eller blive bemærket. Overdreven brug af kosmetik kan bevirke at andre får et forkert indtryk af et menneskes personlighed, og kan med tiden endog bevirke at personligheden formes efter det „billige“ udseende man dermed får.
Følg de rigtige retningslinjer
20-22. (a) Hvad finder vi i Bibelen, i stedet for faste regler om påklædning og personligt udseende? Hvad kræves der af os for at anvende disse? (Ordsprogene 2:10, 11) (b) Hvorfor har forældre ret til at fastsætte mere detaljerede retningslinjer for deres børn?
20 I Guds ord gives der ikke bestemte regler angående
disse ting, men derimod gode retningslinjer. Unge mennesker bør søge at få et ligevægtigt syn på tingene, og det vil Bibelen hjælpe dem til.21 Dine forældre har den naturlige ret til at opstille mere detaljerede retningslinjer. Hvis det hus du bor i, var malet i skrigende og ejendommelige farvesammensætninger, ville folk spekulere på om husets overhoved (eller hans kone) var ved sine sansers fulde brug. Og hvis huset blev forsømt og kom til at se forfaldent ud, ville de ikke have megen respekt for husets ejer. Du repræsenterer dine forældre i endnu højere grad end jeres hjem gør. Du bærer deres navn, og ligesom det du siger og gør genspejler den opdragelse de giver dig og hvilken slags mennesker de er, sådan genspejler dit udseende dem også. Og endnu vigtigere: Hvis du hævder at være en af Guds tjenere, repræsenterer du også ham. Svarer dit udseende til din påstand?
22 Tænk på Jesu ord: „Når I véd dette, er I lykkelige hvis I gør det.“ (Johannes 13:17) Erkender du selv at Bibelens råd er fornuftige? Du kan vise at du har virkelig indsigt og karakterstyrke ved at efterleve Bibelens råd. Så vil du erfare glæden ved at vide at du behager Gud, hans søn, og alle der elsker og tjener ham.
[Studiespørgsmål]
[Tekstcitat på side 53]
Hvad fortæller din påklædning om dig?