Kan du opnå et lykkeligt ægteskab?
Kapitel 20
Kan du opnå et lykkeligt ægteskab?
1-4. (a) Hvorfor kan der være god grund til at spekulere over udsigterne til at opnå et lykkeligt ægteskab? (b) Hvad må man anerkende angående ægteskabets oprindelse, hvis man ønsker et lykkeligt ægteskab? Hvorfor? (1 Mosebog 2:21-24; Mattæus 19:4-6)
HVIS der kommer et tidspunkt hvor du gerne vil gifte dig, er det naturligt at du ønsker at dit ægteskab skal blive lykkeligt. At dømme efter de himmelstræbende skilsmissetal kunne man mene at udsigterne til at opnå dette ikke var ret lyse. Nogle steder bevilges der næsten lige så mange skilsmisser som der indgås ægteskaber! Hvis du gifter dig, hvordan kan du da forhindre at lykken i dit ægteskab bliver spoleret af problemer?
2 En undersøgelse af ægteskabets oprindelse vil både medvirke til at kaste lys over problemerne og til at finde en løsning. Mange mener at ægteskabet må være noget mennesker selv har fundet på engang i en fjern fortid. Men netop denne tanke er en af hovedårsagerne til den katastrofale opløsning der finder sted i familielivet i dag. Hvorfor det? Fordi den betyder at den allerbedste vejledning der findes i ægteskabelige spørgsmål, bliver fejet til side.
3 Ægteskabet stammer fra et højere sted. Det var den almægtige Gud selv der skabte den første mand og kvinde, gav dem evnen til at formere sig, og førte dem sammen i et ægteskab. Gud gav dem også en vejledning
— som vi nu kan læse i Bibelen — om hvordan de kunne få deres ægteskab til at lykkes. Netop denne vejledning vil også kunne give dig et lykkeligt ægteskab, hvis du holder dig nøje til den.4 Her vil nogle måske protestere og sige at man har haft Bibelen længe og at der også længe har eksisteret mislykkede ægteskaber. De stigende skilsmissetal skyldes kun, siger de, at der efterhånden er færre ægtepar der vil finde sig i et ulykkeligt ægteskab. Der er noget rigtigt i den påstand. Der er faktisk millioner af ulykkelige ægtepar som har en bibel. Men har de læst den? Og, hvad der er mere vigtigt, har de fulgt dens principper? Det er en kendsgerning at Bibelens råd allerede har hjulpet hundredtusinder af ægtepar til at løse de problemer de måtte have i familielivet. Hvis du gerne vil have et lykkeligt ægteskab, kan Bibelens råd også hjælpe dig.
Glæde i det intime samliv
5-10. (a) Hvilket urealistisk syn på glæden ved det seksuelle samliv har nogle? (b) Hvordan kan Bibelens vejledning om at man skal give i uselviskhed, hjælpe et ægtepar til at finde glæde og tilfredshed på dette område?
5 Du har sikkert hørt nogen sige at problemer i det seksuelle samliv ligger til grund for mange ægteskabelige vanskeligheder, hvilket også er sandt. Det skyldes ofte at nyhedsmedierne fremkalder urealistiske opfattelser. Populære bøger, blade og film fortæller om par der forelsker sig og formodes at ’leve lykkeligt til deres dages ende’. Bøger og blade fremhæver de seksuelle glæder, og ofte vækkes der større forventninger end virkeligheden kan indfri. Der var for eksempel en ung, gift kone der sagde: „Jeg tror jeg regnede med at kønsakten var en slags psykedelisk oplevelse der fik hele verden til at lyse op som en spilleautomat der giver den store gevinst. Jeg mener, det var da godt nok, men jeg tænkte hele tiden: ’Er det alt? Er det virkelig alt?’“
6 Nu er du jo sikkert så ung at du ikke er gift endnu, men sandsynligvis kan du alligevel se hvad denne unge hustrus problem var. Hun tænkte tilsyneladende mest på sin egen seksuelle nydelse, og hun var ikke tilfreds. Dette er noget mange kvinder klager over — at deres mænd ikke tilfredsstiller dem seksuelt. Hvad kan hustruen gøre i et sådant tilfælde? Siger Bibelen noget der kan være til hjælp? Læg mærke til den ligefremme tilskyndelse den giver: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden. I må ikke forholde hinanden det, undtagen efter gensidigt samtykke.“ —7 Hvis du gifter dig, hvem bør du da først og fremmest være interesseret i at glæde, ifølge denne bibelske vejledning? Dit eget jeg, som den førnævnte hustru åbenbart var? Nej, din ægtefælle. Det princip i Bibelen der ligger til grund herfor, drejer sig om at give. Det vil være rigtigt at sætte ægtefællens, og ikke sin egen, velfærd og glæde i første række. Det stemmer med disse bibelske principper: „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskets og ikke sin egen fordel.“ „Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser.“ — 1 Korinter 10:24; 13:4, 5.
8 Nu vil du måske spørge: „Når jeg bliver gift, hvordan kan dét at jeg søger at behage min hustru eller min mand da bevirke at jeg selv opnår større tilfredshed?“ Svaret er at ens glæde ved det seksuelle samliv i ægteskabet stort set afhænger af sindet og hjertet. Når hustruen således betragter det seksuelle samliv som en lejlighed til at vise sin inderlige kærlighed til sin mand, vil hun erfare at hun som følge heraf selv i højere grad kan nyde kønsakten. Når hustruens tanker ikke i første række drejer sig om hendes egen tilfredsstillelse, slapper hun ofte af, og den personlige glæde hun ønsker at føle ved kønsakten, opnår hun som en naturlig følge heraf.
9 Den største lærer der har gået på jorden, Jesus Kristus, påpegede at det er tilfredsstillende for et menneske Apostelgerninger 20:35.
at give af sig selv. Han sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ Dette princip har gang på gang vist sig at være sandt, også i forbindelse med det intime ægteskabelige forhold. —10 Der er endnu en grund til at en hustru vil finde større tilfredshed når hun anvender Bibelens principper. Det er den virkning det har på hendes mand. Det vil mere end noget andet tilskynde ham til at handle uselvisk over for hende og til at tage mere hensyn til hendes behov og ønsker. Sådan er det gået i mange ægteskaber. Den der tager initiativet til at give, vil selv få noget igen. Bibelen opfordrer altså ægtefællerne til i uselviskhed og kærlighed at yde det de er hinanden skyldige. Husk det — det vil medvirke til et godt forhold hvis du gifter dig.
11-15. (a) Hvad må en vordende ægtemand indse angående sin hustrus behov for kærlig opmærksomhed? (b) Hvad siger Bibelen om ægtemandens ansvar i denne forbindelse?
11 Måske har du hørt at ægtemænd ofte klager over at deres hustru er for kølig og afvisende i det seksuelle samliv. Ved du hvad grunden hertil ofte er? Bibelen siger: „Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ (Efeserne 5:28, 29) Ja, grunden er meget ofte den at ægtemanden ikke følger den anvisning Bibelen her giver.
12 Har kvinden virkelig så stort behov for at blive elsket af sin mand? Det har hun, og det er noget som ægteskabsrådgivere ofte understreger. Det er en grundsætning: Hvis en hustru skal være virkelig lykkelig må hun føle at hun er elsket. Hvis du er en ung mand og du en dag gifter dig, må du altså huske at nøglen til et varmt og lykkeligt forhold i det intime samliv er at du opfylder din hustrus behov for at blive elsket. Bibelen giver ægtemænd denne tilskyndelse: „Lad . . . hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv.“ — Efeserne 5:33.
13 Nogle ville måske mene at en mand viser sin kærlighed tilstrækkeligt hvis han sørger for sin hustru rent materielt. Men hvordan virker det på en kvinde hvis hendes mand ikke på en mere direkte måde viser hende sin hengivenhed? Følgende brev fra en hustru giver et fingerpeg om det. Hun skriver: „Mit problem er: Jeg hungrer sådan . . . efter nogle søde ord, en kompliment, at han kommer og lægger en arm om mig når jeg står og laver mad — eller en lejlighed til at sidde på hans skød; jeg vil bytte alle de materielle ting jeg har for et eneste kærligt knus.“
14 Ja, hustruer har behov for at der vises dem kærlighed. De blomstrer op når de får den, bliver mere tilfredse og hyppigt endda kønnere. De er skabt med dette behov for kærlighed. Og af den grund opfordrer Gud ægtemænd til at elske deres hustruer. At man ikke har fulgt denne vejledning er en af de væsentligste årsager til de mange ulykkelige ægteskaber der findes i dag. Hvordan kan vi sige det?
15 Jo, en hustru der savner ømhed og hengivenhed fra sin mands side, føler sig som regel usikker og begynder måske at tvivle på sin kvindelighed. Hun kan ligefrem få modvilje mod sin mand, og måske kommer hun ubevidst til at nære et ønske om at straffe ham fordi han forsømmer hende.
16-18. (a) Hvilken forkert opfattelse nærer nogle mænd i spørgsmålet om hvordan kvinder ønsker at blive behandlet? (b) Hvad betyder vejledningen i Første Petersbrev 3:7?
16 Nogle synes måske at det er umandigt at optræde med kærlighed og ømhed over for sin hustru. Du har måske hørt at nogle ligefrem mener at hustruer bedst kan lide at blive behandlet hårdhændet. Sådan er det imidlertid ikke. Det seksuelle samliv kan være utilfredsstillende og endda ubehageligt for den hustru hvis mand ikke forstår at hun er skabt af Gud til at passe til en venlig og hensynsfuld mand, ikke en der er grov og krævende.
17 Skaberen forstår at ægtemænd, stillet over for et utal af fejlagtige forestillinger, behøver vejledning om hvordan de kan elske deres hustruer. Derfor opmuntrer han dem til at være nænsomme og hensynsfulde: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige.“ — 1 Peter 3:7.
18 Ikke mindst i det seksuelle samliv er det vigtigt at ægtemanden følger denne vejledning. Han bør handle i overensstemmelse med kundskab om hvordan Gud har
skabt kvinden. Hun er som regel ikke så fysisk stærk som manden, og følelsesmæssigt er hun ofte mere sart og sentimental. Derfor siger Gud til manden at han skal vise sin hustru ære som et svagere kar og respektere hendes konstitution, også rent følelsesmæssigt, med dens begrænsninger og svagheder.Andre problemer
19. Hvilke andre ting i forbindelse med kvindens natur må manden tage hensyn til for at de kan leve lykkeligt sammen? (Kolossenserne 3:12-14)
19 Det seksuelle samliv er kun én af de sider i ægteskabet hvor Guds vejledning må følges. Når en mand bliver gift må han forstå at hans hustrus biologiske cyklus kan påvirke hende både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det kan være at hun til tider gør eller siger noget hun normalt ikke ville gøre. Manden må tage hensyn til dette og ikke være alt for nærtagende hvis hun af og til svarer ham lidt skarpt eller handler uoverlagt; han bør stadig behandle hende kærligt og venligt.
20-24. (a) Hvilken rolle udruster de egenskaber som Gud har givet kvinden, hende til at spille i ægteskabet? (b) Hvordan kan en hustru vise at hun nærer sand respekt for sin mand som hoved? (c) Hvad kræves der af ægtemanden for at han kan være et kærligt familieoverhoved?
20 Men ægteskabet har endnu flere sider. I et godt ægteskab må der være samarbejde og kommunikation, og forståelse af Guds ord vil være en hjælp hertil. Bibelen viser at manden og kvinden blev skabt med forskellige egenskaber og opgaver, med det formål at ægteskabet skulle bidrage til begge parters lykke. Efter at have skabt manden sagde Skaberen: „Jeg vil frembringe en medhjælp til ham, som et modstykke til ham.“ — 1 Mosebog 2:18, NW.
21 De var altså skabt for hinanden; at kvinden blev skabt som et modstykke til manden betyder at deres egenskaber supplerede eller fuldstændiggjorde hinanden. Efeserne 5:22, 23, 33) Det er en praktisk ordning, for hvis der intet overhoved er i familien, vil der som regel herske uenighed og forvirring.
De blev hver især skabt med et behov som den anden udfyldte. Kvinden blev således skabt som en medhjælp for sin mand, og i overensstemmelse med den rolle giver Bibelen følgende formaning: „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd . . . for en mand er sin hustrus hoved.“ Bibelen siger også: „Hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ (22 I dag er det blevet almindeligt at kvinder er aggressive og konkurrerer med mændene, og ægteskabsrådgivere har bemærket at denne ånd skaber mange problemer i familierne. Hvis du er en ung pige og tænker på at gifte dig, vil det være klogt af dig at følge Bibelens råd. Hvis din mand ikke fører an sådan som han bør, må du spørge dig selv: Kunne jeg gøre mere for at opmuntre ham til at indtage sin rette plads i familien? Beder jeg ham om råd og vejledning? Viser jeg at jeg ser hen til ham efter ledelse? Undgår jeg at forklejne det han gør? Når
han i det små viser sig villig til at træffe afgørelser eller tage ledelsen i familieanliggender, giver jeg så udtryk for min værdsættelse heraf?23 Men det er især manden der, ved at følge Bibelens principper, kan gøre ægteskabet til en succes. Husk det hvis du bliver gift. Som ægtemand vil du da blive familiens overhoved, men det betyder ikke at du skal være diktator. Nej, Guds ord byder ægtemænd at elske deres hustruer, „ligesom Messias også elskede menigheden [den kristne menighed] og gav sig selv hen for den“. (Efeserne 5:25) Idet du følger Bibelens råd vil du derfor kærligt og villigt bringe ofre for den kvinde du gifter dig med. Når du træffer beslutninger gør du vel i først at tænke på hvad hun mener, hvad hun kan lide og ikke kan lide, ja ofte kan du endda lade hendes ønsker være afgørende når dette ikke går imod de rette principper. Sådan kan du både vise din hustru kærlighed og ære, som Bibelen foreskriver.
24 Ved at følge Bibelens vejledning vil du kunne opnå et fredeligt og harmonisk ægteskab, når den tid kommer. Det vil lykkes for dig, og det vil give dig den tilfredshed som Skaberen havde til hensigt at denne vidunderlige ordning skulle bringe menneskene.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 161]
Hvis en hustru skal være virkelig lykkelig, må hun føle at hendes mand elsker hende
[Illustration på side 164]
Hvis ægteskabet skal være lykkeligt, er det vigtigt at hver ægtefælle lytter opmærksomt når den anden taler