(Abiʹja) [min fader er Jehova].

I 2 Kongebog 18:2 forekommer navnet Abi som en forkortelse af Abija. En anden variant, Abijam, findes i den masoretiske tekst i 1 Kongebog 14:31; 15:1, 7, 8. I ca. 12 hebraiske håndskrifter og i Bombergiana, den hebraiske bibel udgivet af Jacob ben Chajim (1524-1525), gengives navnet i 1 Kongebog 14:31 med „Abija“.

1. En sønnesøn af Benjamin; nævnes som den syvende af Bekers ni sønner. — 1Kr 7:8.

2. Ifølge den masoretiske tekst hustru til Hezron, en sønnesøn af Juda og hans svigerdatter Tamar. Denne Abija var muligvis moder til Asjhur, Tekoas fader. — 1Kr 2:4, 5, 24; se HEZRON, 2.

3. Profeten Samuels anden søn, som han i sin alderdom satte til dommer over Israel i Be’er-Sjeba, sammen med hans ældre broder, Joel. Da de bøjede retten, tog imod bestikkelse og tilegnede sig uærlig vinding, krævede Israels ældste at Samuel indsatte en konge til at regere over folket. — 1Sa 8:1-5; 1Kr 6:28.

4. En præstelig efterkommer af Aron der på kong Davids tid var anerkendt som overhoved for et af Israels fædrenehuse. David inddelte præsterne i 24 skifter, der hvert skulle tjene ved helligdommen i en uge hver sjette måned. Abijas fædrenehus blev ved lodkastning udvalgt til at være anfører for det ottende skifte, som derefter blev kaldt „Abijas skifte“. (1Kr 24:3-10; Lu 1:5) For eksempel siges der om præsten Zakarias, Johannes Døbers fader, at han hørte til „Abijas skifte“.

5. En af Rehabeams 28 sønner, også kaldet Abijam. Han blev den anden konge over tostammeriget Juda og regerede fra 980 til 978 f.v.t. (1Kg 14:31–15:8) På såvel fædrene som mødrene side stammede han fra David, og han var 16. generation fra Abraham i Jesu Kristi kongelige slægtslinje. (1Kr 3:10; Mt 1:7) Rehabeam elskede Ma’aka (i 2 Krønikebog 13:2 kaldet Mikaja), Absaloms datterdatter, mest af alle sine 18 hustruer og 60 medhustruer, og hun blev begunstiget frem for de andre ved at hendes søn Abija blev udvalgt som tronfølger, til trods for at han ikke var Rehabeams førstefødte søn. — 2Kr 11:20-22.

Da Abija kom på tronen i kong Jeroboam I af Israels 18. regeringsår, blussede fjendtlighederne mellem det nordlige og det sydlige rige op på ny, og det kom til krig mellem dem. Judas hær på 400.000 udvalgte krigshelte blev mødt af Jeroboams 800.000 krigere, opstillet i slagorden. Uden at lade sig forfærde af denne overmagt henvendte Abija sig i en lidenskabelig tale til Jeroboams mænd, hvori han fordømte deres kalvedyrkelse og mindede dem om at Jehovas pagt med David gjaldt et kongedømme der ville vare evindelig. „Med os, i spidsen for os, er den sande Gud,“ erklærede Abija, så „kæmp ikke mod Jehova . . ., for det vil ikke lykkes for jer!“ — 2Kr 12:16–13:12.

I det voldsomme slag der fulgte, søgte Jeroboam at lægge et baghold for judæerne, men ved Guds indgriben mislykkedes det, og en halv million af hans mænd blev dræbt. Derved blev hans militære magt brudt. Endog byen Betel, hvor en af de vederstyggelige guldkalve var opstillet, og hvor et frafaldent præsteskab gjorde tjeneste, blev erobret af judæerne. Og alt dette fordi Abija „støttede sig til Jehova“. (2Kr 13:13-20) Ikke desto mindre blev Abija ved med at vandre i sin fader Rehabeams synder idet han lod offerhøjene og de hellige støtter, ja endog de mandlige tempelprostituerede, blive i landet. „Hans hjerte var ikke helt med Jehova hans Gud.“ (1Kg 14:22-24; 15:3) Han fik efterhånden 14 hustruer og 38 børn, og ved sin død blev han efterfulgt på tronen af sin søn Asa. — 2Kr 13:21; 14:1.

6. En søn af kong Jeroboam I af Israel. Med Jeroboams frafald kom der ulykke over hans hus, hvorved blandt andet hans søn Abija blev uhelbredeligt syg. Jeroboam lod da sin hustru forklæde sig og tage til Silo for at rådspørge den gamle og blinde profet Ahija. Men Jehova lod sig ikke føre bag lyset. Han erklærede gennem sin profet Ahija at han ville udrydde Jeroboams mandlige arvinger „som når man fejer gødning væk, indtil det er helt skaffet af vejen“. (1Kg 14:10; 15:25-30)  Abija døde således som barn på grund af Jehovas dom. Han var imidlertid den eneste af Jeroboams efterkommere der fik en ærefuld begravelse, „fordi der i ham alene fandtes noget godt i Jeroboams hus over for Jehova“. — 1Kg 14:1-18.

7. Kong Akaz af Judas hustru; moder til kong Ezekias. Hun var datter af Zekarja. I 2 Kongebog 18:2 er hendes navn forkortet til Abi. — 2Kr 29:1.

8. Et af de præstelige familieoverhoveder på Zerubbabels og Jesjuas tid efter landflygtigheden i Babylon. Abija nævnes blandt de mere end 20 ’overhoveder for præsterne og deres brødre’ som vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel. (Ne 12:1-7) Det er meget sandsynligt at han var til stede da grunden blev lagt til templet og præstetjenesten blev reorganiseret i det andet år. (Ezr 3:8-10) En generation senere, på Jojakims og Nehemias’ tid, blev Abijas præsteslægt repræsenteret af Zikri. — Ne 12:12, 17, 26.

9. En præst af dette navn — eller en efterkommer der repræsenterede hans slægt — som på Nehemias’ tid var med til at besegle „en bindende aftale“ med Jehova. (Ne 9:38–10:8) Hvis det drejer sig om den samme Abija som nr. 8, hvilket nogle formoder, var han på dette tidspunkt over 100 år gammel.