(Abimeʹlek) [min fader er konge].

Et egennavn eller en officiel titel der blev båret af flere filisterkonger, svarende til titlen „farao“ blandt ægypterne og „cæsar“ blandt romerne.

1. Kongen i byen Gerar, hvor Abraham og Sara boede i en periode omkring 1919 f.v.t. Da Abimelek troede at Abraham og Sara var søskende, tog han Sara til hustru, men Gud sørgede for at han ikke rørte hende. Efter at være blevet advaret af Jehova i en drøm sendte kongen Sara tilbage til Abraham med en erstatning bestående af kvæg og trælle foruden tusind sekel sølv (ca. 13.000 kr.) som en garanti for at han ikke havde rørt hende. Nogen tid senere sluttede denne konge og Abraham en pagt om fred og gensidig tillid ved Be’er-Sjeba. — 1Mo 20:1-18; 21:22-34.

2. Muligvis en anden konge i Gerar på den tid da Isak drog dertil på grund af en hungersnød. Det var efter Abrahams død i 1843 f.v.t. Ligesom Abraham forsøgte Isak at udgive sin hustru for sin søster, men da kongen ved et tilfælde opdagede at Rebekka var Isaks hustru, gav han folket et påbud der tjente til deres beskyttelse. Isaks gudgivne velstand fremkaldte imidlertid misundelse, og kongen bad ham derfor flytte. Nogen tid senere sluttede denne konge i Gerar en fredspagt med Isak svarende til den hans forgænger havde sluttet med Abraham. — 1Mo 26:1-31.

3. Filisterkongen i byen Gat på Davids tid. — Sl 34:0; se AKISJ.

4. En søn som dommeren Gideon fik med sin medhustru i Sikem. Efter sin faders død søgte denne Abimelek frækt og skamløst at gøre sig selv til konge. Listigt appellerede han til Sikems borgere gennem sin moders indflydelsesrige familie. Da han havde opnået deres økonomiske støtte, lejede han nogle bøller og banditter, tog til sin faders hus i Ofra og slog sine halvbrødre ihjel. Kun den yngste af hans 70 halvbrødre, Jotam, undgik massakren.

Derefter blev Abimelek udråbt til konge, men Jehova lod en dårlig ånd opstå mellem Sikems borgere og deres nye „konge“ for derved at hævne den blodskyld de alle havde pådraget sig i forbindelse med sammensværgelsen. En mand ved navn Ga’al anstiftede et oprør, men Abimelek slog det hurtigt ned, indtog og ødelagde byen Sikem og overstrøede byen med salt. Derefter angreb han El-Berits hus eller helligdom og satte det i brand, og hen ved 1000 af hans tidligere forbundsfæller, borgerne i Sikems tårn, som havde søgt tilflugt i hvælvingen i El-Berits hus, omkom i flammerne. Abimelek fulgte straks sejren op ved at angribe Tebez, der lå længere mod nord, men  en kvinde på det stærke tårn midt i byen kastede en møllesten ned i hovedet på ham. Døende råbte Abimelek til sin våbendrager at han skulle gennembore ham med sit sværd, så det ikke kunne siges at han var blevet dræbt af en kvinde. Således endte Abimeleks „regering“, der varede i tre år. — Dom 8:30, 31; 9:1-57; 2Sa 11:21.

5. Den masoretiske tekst, der ligger til grund for de fleste danske bibeloversættelser, har „Abimelek“ i 1 Krønikebog 18:16. I den græske Septuaginta, den latinske Vulgata, den syriske Pesjitta og 12 hebraiske håndskrifter står der „Ahimelek“, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden i 2 Samuel 8:17.