Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Alen

Alen

Et længdemål der stort set svarer til afstanden fra albuen til spidsen af den midterste finger. (5Mo 3:11) Der er flere vidnesbyrd om at israelitterne almindeligvis brugte en alen på ca. 44,5 cm, og omregningen af længdeangivelser i dette værk bygger på en alen af denne længde. For eksempel oplyser Siloamindskriften at den vandledning som kong Ezekias anlagde, var 1200 alen lang, og ifølge målinger i nutiden har den en længde på 533 m. Går man ud fra disse tal, får man en alen på 44,4 cm. Desuden har man i Palæstina udgravet utallige bygninger og indhegnede arealer hvis mål udgør et mangefold af denne enhed, hvilket giver yderligere grundlag for at ansætte en alen til ca. 44,5 cm.

Øjensynlig brugte israelitterne også en større alen, som var en håndsbred (7,4 cm) længere end den ’almindelige’ alen. Denne større alen på ca. 51,8 cm anvendes ved angivelsen af målene på det tempel Ezekiel så i sit syn. (Ez 40:5) Der kan også have været en kort alen på ca. 38 cm, målt fra albuen til knoerne på den knyttede hånd. — Dom 3:16, fdn.