[hebr.: ’ahalīmʹ (flertal) og ’ahalōthʹ (flertal); gr.: aloʹē].

Navnet på en træsort hvis ved indeholdt et vellugtende eller aromatisk stof der på Bibelens tid blev anvendt som parfume. (Sl 45:8; Ord 7:17; Høj 4:14) De fleste kommentatorer anser det bibelske aloetræ for at være identisk med Aquilaria agallocha, undertiden kaldt ørnetræet, som nu hovedsagelig vokser i Indien og omliggende områder. Træet er stort og bredkronet; i nogle tilfælde bliver det over 30 m højt. Stammens og grenenes inderste ved, kerneveddet, er gennemtrukket med harpiks og en duftende olie, hvoraf den højt værdsatte parfume udvindes. Da træets vellugt er størst når det er delvis nedbrudt, graver man det ofte ned for at fremskynde nedbrydningsprocessen. Derefter sælges det finpulveriseret som „aloe“.

Da profeten Bileam sagde at Israels telte var „som aloeplanter Jehova har plantet, som cedre ved vandene“, kan han have tænkt på træernes form med de lange grene der bredte sig ud til siderne. En klynge aloetræer kunne udmærket minde om en teltlejr. (4Mo 24:6) Dette skriftsted har imidlertid givet anledning til en del diskussion eftersom træarten Aquilaria agallocha ikke findes i Palæstina. At den ikke findes i dag, vil dog ikke nødvendigvis sige at den ikke fandtes dengang, for næsten 3500 år siden. På den anden side behøver træerne ikke at have vokset i det område hvor Bileam omtalte dem. Hvis de cedre han nævnte umiddelbart efter, var Libanons cedre, voksede de i hvert fald i et andet område, og det samme kan have været tilfældet med aloetræerne. De øvrige skriftsteder hvori aloe er nævnt, beskæftiger sig kun med træets aromatiske egenskaber og giver således rum for at det kan have været importeret.

Efter Jesu død kom Nikodemus med „en rulle myrra og aloe“ på omkring 100 romerske pund (33 kg) som skulle bruges da man beredte hans legeme til begravelsen. (Joh 19:39) Skønt det ikke oplyses hvor stor en del af denne mængde der udgjordes af det mindre kostbare myrra, må gaven have repræsenteret en betragtelig udgift for Nikodemus. Nogle forbinder ordet „aloe“ i dette skriftsted med en plante af liljefamilien som i dag bærer det botaniske navn Aloe vera. Men produktet af denne plante (en tyktflydende saft fra bladene) benyttes ikke for sin vellugt, men som afføringsmiddel og til andre helseformål. Den aloe som Nikodemus kom med, var sandsynligvis det samme produkt som det der nævnes i De Hebraiske Skrifter.