[fra (tilhørende) Anak].

En stamme af usædvanlig høj vækst som boede i Kana’ans bjergland og i visse kystområder, især i den sydlige del af landet. Tre fremtrædende anakitter, Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, boede på et tidspunkt i Hebron. (4Mo 13:22) Det var her de 12 hebraiske spioner så anakitterne for første gang, hvorefter 10 af dem aflagde en skræmmende beretning om det de havde set, idet de hævdede at anakitterne var efterkommere af nefilimslægten, der levede før Vandfloden, og at de selv, i sammenligning med dem, „var som græshopper“. (4Mo 13:28-33; 5Mo 1:28) Deres højde blev endog brugt som sammenligningsgrundlag ved beskrivelsen af de kæmpestore emitter og refaitter. Og deres styrke gav åbenbart anledning til talemåden: „Hvem kan holde stand over for Anaks sønner?“ — 5Mo 2:10, 11, 20, 21; 9:1-3.

Under sit hurtige felttog gennem Kana’an vandt Josua flere sejre over anakitterne i bjerglandet, idet han ødelagde deres byer, men nogle anakitter blev tilbage i filisterbyerne Gaza, Gat og Asdod. Om anakitterne var beslægtede med filistrene, sådan som nogle antager, eller de blot boede sammen med dem, fremgår ikke af beretningen. (Jos 11:21, 22) Senere bad Kaleb om at få byen Hebron (eller Kirjat-Arba) og området deromkring, sådan som Gud havde lovet ham. (Jos 14:12-15; 4Mo 14:24) Det lader til at anakitterne på ny havde etableret sig i området, måske mens Josua og hans hær fortsatte deres erobringer i den nordlige del af Kana’an, for Kaleb var nødt til at generobre området. — Dom 1:10, 20.

I ægyptiske forbandelsestekster (tekster indeholdende navnene på Faraos fjender, skrevet på lertøj som derefter blev knust som en forbandelse) omtales muligvis en stamme ved navn Anak i Palæstina under betegnelsen Iy-‛anaq.