Det hebraiske ord chæʹvær (der gengives med „besværgelse“) sigter til en magisk formel der udtales, synges eller skrives som en besværgelse for at „binde“ (hebr.: chavarʹ) et andet menneske med en besværgelse. — Sl 58:5; Es 47:9, 12.

„Smykkerne af de summende sneglehuse“ som Zions døtre havde og uden tvivl gik med, var sandsynligvis amuletter i betragtning af at det hebraiske ord for disse smykker (lechasjīmʹ)  kommer af et rodord der betyder „at hviske“, „at besværge“, og i participiumsformen oversættes med „slangetæmmer“. — Es 3:20; jf. 2Sa 12:19; Sl 58:5.

Disse handlinger var spiritistiske og var blandt de „vederstyggeligheder“ som Jehova forbød sit folk at give sig af med. (5Mo 18:9-11) Babylonierne, ægypterne og andre var kendt for at sætte deres lid til troldmænd (el.: besværgere; hebr.: ’ittīmʹ) og besværgelser. — Es 19:3; 47:9, 12.

Slangebesværgelse. Slangebesværgelse kan være en form for spiritisme og er et levn af oldtidens slangekult. Slangetæmmeren „besværger“ slangen (ofte en brilleslange) så den virker fortryllet af den musik han spiller, i regelen på en fløjte eller et andet blæseinstrument. Slanger er ikke døve eller tunghøre, som nogle mener; men som det fremgår af Salme 58:4, 5, er de i stand til at høre både musikken og slangetæmmerens stemme. Man kunne måske tro at der er tale om at dressere en slange på samme måde som man dresserer et pattedyr eller en fugl, idet man lægger slangen i en kurv med låg, spiller dæmpet musik og hurtigt lægger låget på hvis slangen forsøger at slippe bort, indtil den lærer at løfte sig til musikken uden at forsøge at flygte. Enkelte slanger kan være dresseret på denne måde, men slangetæmmerkunst er øjensynlig ofte forbundet med spiritistiske kræfter.

At denne spiritistiske kunst er meget gammel, fremgår af at den er omtalt i Bibelen. — Sl 58:4, 5; Præ 10:11; Es 3:3, fdn.; Jer 8:17.