Det hebraiske ord ’addæʹræth betegner noget der er prægtigt, majestætisk (Ez 17:8; Zak 11:3), og brugt om en klædning sigter det øjensynlig til en vid klædning eller kappe der måske blev båret over skulderen og var lavet af huder eller af stof som var vævet af hår eller uld.

Et vidnesbyrd om at ordet bruges om en lodden klædning, ses af beskrivelsen af Isaks førstefødte søn, Esau. Da han blev født, kom han frem „rød over det hele som en embedsklædning af hår“, og der siges at „derfor gav de ham navnet Esau“. (1Mo 25:25) Ligheden med embedsklædningen skyldtes sandsynligvis ikke hans rødlige farve, men at han var håret eller lodden.

I Septuaginta-oversættelsen gengives ’addæʹræth, der bruges om Elias’ og Elisas embedsklædning, med det græske ord mēlōtēʹ (der betyder fåreskind eller et andet dyreskind med grov uld). (1Kg 19:13) Dette tyder på at klædningen var lavet af dyreskind med hårene på, i lighed med den beklædning visse beduiner bruger. Paulus’ beskrivelse af de forfulgte Guds tjenere der „gik omkring i fåreskind, i gedeskind“, sigter måske til dette særlige klædningsstykke som Jehovas profeter brugte. (He 11:37) Johannes Døber bar en klædning af kamelhår, uden at der dog siges at dette var hans „embedsklædning“ som Jehovas profet. — Mr 1:6.

Hvordan disse lodne klædninger end har set ud, er der noget der tyder på at de har været et særligt kendetegn for visse profeter. Da kong Ahazja hørte beskrivelsen af „en mand der bar en klædning af hår og havde et læderbælte spændt om hofterne“, genkendte han ham øjeblikkelig som profeten Elias. (2Kg 1:8) Da Elisa blev kaldet til at forlade ploven og følge Elias, ’salvede’ denne  ham ved at kaste sin embedsklædning over ham. (1Kg 19:19-21) Senere, da Elias steg op til himmelen i stormvejret, blev denne klædning efterladt til hans efterfølger, der kort efter brugte den til at dele Jordanflodens vand med, sådan som hans herre havde gjort. (2Kg 2:3, 8, 13, 14) Åbenbart brugte de falske profeter undertiden en lignende klædning af hår for at bedrage folk og få dem til at anerkende dem som agtværdige profeter for Jehova, så deres budskab blev mere troværdigt. — Zak 13:4.

Ordet ’addæʹræth blev også brugt om kostbare, kongelige klædninger; således om den klædning Akan stjal, „en embedsklædning fra Sinear der så godt ud“. (Jos 7:21, 24) Det gamle Babylon, eller Sinear, var kendt for sine smukke klædninger. Nineves konge „aflagde sin embedsklædning“, uden tvivl en prægtig dragt, og dækkede sig med sæk for at vise sin anger. — Jon 3:6.