[gr.: monogenēsʹ]. Det græske ord betyder „eneste, eneste af sin art“ eller „født enkelt el. alene, eneste (Barn)“. (Græsk-Dansk Ordbog, C. Berg, København 1950, s. 491; Thayers Greek-English Lexicon of the New Testament, 1889, s. 417; Liddell og Scotts Greek-English Lexicon, Oxford 1968, s. 1144) I Ny Verden-Oversættelsen gengives det med „enestefødt“; i andre danske bibler med „enbåren“. Begrebet anvendes til at beskrive både sønners og døtres forhold til deres forældre.

Bibelen taler om enken fra Nains „enestefødte søn“, Jairus’ ’enestefødte datter’ og en mands „enestefødte“ søn som Jesus helbredte for dæmonbesættelse. (Lu 7:11, 12; 8:41, 42; 9:38) Den græske Septuaginta bruger monogenēsʹ i beretningen om Jeftas datter, om hvem der siges: „Og hun var hans eneste barn. Foruden hende havde han hverken søn eller datter.“ — Dom 11:34.

Apostelen Johannes betegner gentagne gange Herren Jesus Kristus som Guds enestefødte søn. (Joh 1:14; 3:16, 18; 1Jo 4:9) Hermed sigter han ikke til hans fødsel som menneske eller til ham blot som mennesket Jesus. Som Logos, eller Ordet, var Jesus „i begyndelsen hos Gud“, endog „før verden blev til“. (Joh 1:1, 2; 17:5, 24) I denne førmenneskelige tilværelse var han Guds „enestefødte søn“ som Faderen sendte „til verden“. — 1Jo 4:9.

Der siges om ham at han havde „en herlighed som den en enestefødt søn har fra sin fader“, og at han lå „op mod Faderens bryst“. (Joh 1:14, 18) Man kan vanskeligt forestille sig et nærmere, mere fortroligt eller mere kærligt og inderligt  forhold mellem fader og søn end dette. — Se BRYST, BARM, FAVN (Pladsen op mod en andens bryst).

De himmelske engle er Guds sønner, ligesom Adam var „søn af Gud“. (1Mo 6:2; Job 1:6; 38:7; Lu 3:38) Men Logos, der senere blev kaldt Jesus, er ’Guds enestefødte søn’. (Joh 3:18) Han er den eneste af sin art, den eneste som Gud selv skabte direkte uden nogen anden skabnings medvirken. Han er den eneste som Gud gjorde brug af ved frembringelsen af alle andre skabninger. Han er den førstefødte og ypperste blandt englene (Kol 1:15, 16; He 1:5, 6), der i Bibelen betegnes som „gudlignende“ eller „guder“. (Sl 8:4, 5) Derfor betegnes Herren Jesus Kristus ifølge nogle af de ældste og bedste håndskrifter som „den enestefødte gud [gr.: monogenēsʹ theosʹ]“. — Joh 1:18, NV; GD, fdn.

For at støtte den trinitariske forestilling om „Gud Søn“ har enkelte bibeloversættelser vendt udtrykket monogenēsʹ theosʹ om og gengivet det med „Gud enbåren“. W. J. Hickie siger imidlertid i sin græske ordbog, Greek-English Lexicon to the New Testament (1956, s. 123), at det er vanskeligt at se hvorfor disse oversættelser gengiver monogenēsʹ hyiosʹ med „den enbårne søn“ og samtidig gengiver monogenēsʹ theosʹ med „Gud enbåren“ i stedet for „den enbårne Gud“.

Paulus omtalte Isak som Abrahams „enestefødte“ (He 11:17), selv om Abraham også havde fået en søn med Hagar, nemlig Ismael, og siden fik flere sønner med Ketura. (1Mo 16:15; 25:1, 2; 1Kr 1:28, 32) Guds pagt gjaldt imidlertid kun Isak, den eneste søn der blev født Abraham som følge af Guds løfte, og den eneste søn der blev født af Sara. (1Mo 17:16-19) På det tidspunkt da Abraham fik besked på at bringe Isak som offer, var Isak desuden den eneste søn i sin faders husstand. Han havde endnu ikke fået nogen sønner med Ketura, og Ismael havde været borte i omkring 20 år — han var uden tvivl gift og havde sin egen familie. — 1Mo 22:2.

Set under forskellige synsvinkler i forbindelse med løftet og pagten, som var de ting Paulus skrev til hebræerne om, var Isak altså Abrahams enestefødte søn. Paulus forbinder „løfterne“ og den „enestefødte“ med „’dit afkom’ . . . gennem Isak“. (He 11:17, 18) Hvad enten Josefus anlagde samme synsvinkel eller ej, omtalte han også Isak som Abrahams „eneste“ søn. — Jewish Antiquities, I, 222 (xiii, 1).