En ret der naturligt tilkom faderens førstefødte søn. Både det hebraiske og det græske ord (bekhōrahʹ og prōtotoʹkia) kommer af ord der betyder „førstefødt“.

Under den patriarkalske ordning blev den ældste søn ved faderens død familiens overhoved med myndighed over de andre medlemmer af faderens husstand og pligt til at forsørge dem så længe de tilhørte den. Han efterfulgte også faderen i hans stilling som den der repræsenterede familien over for Jehova. Den førstefødte fik sædvanligvis faderens særlige velsignelse. (1Mo 27:4, 36; 48:9, 17, 18) Desuden havde han krav på to dele af faderens ejendom, hvilket vil sige at han fik dobbelt så meget som hver af sine brødre. Under Moseloven kunne en mand med mere end én hustru ikke fratage den ældste søn førstefødselsretten og give den til en særlig afholdt hustrus søn. — 5Mo 21:15-17.

 Når gode grunde forelå, kunne en fader under den patriarkalske ordning overføre førstefødselsretten til en anden søn, som i tilfældet med Ruben, der bedrev utugt med sin faders medhustru og derved mistede sin førstefødselsret. (1Kr 5:1, 2) Den førstefødte kunne sælge sin førstefødselsret til en af sine brødre, sådan som Esau gjorde da han ringeagtede sin førstefødselsret og solgte den til sin broder, Jakob, for et måltid mad. (1Mo 25:30-34; 27:36; He 12:16) Der siges intet i Bibelen om at Jakob gjorde sin købte førstefødselsret gældende for at få en dobbelt andel af det bo Isak efterlod sig (hvilket bestod af løsøre eller personlige ejendele, idet Isak ikke var jordbesidder, bortset fra at han ejede Makpelas mark med gravstedet på den). Jakob var interesseret i at overdrage sin familie åndelige værdier, nemlig løftet der blev givet Abraham om et særligt afkom. — 1Mo 28:3, 4, 12-15.

I Israels kongeslægt synes førstefødselsretten at have indebåret retten til tronen. (2Kr 21:1-3) Jehova, Israels virkelige Konge og folkets Gud, kunne imidlertid tilsidesætte denne ret når det tjente hans hensigt, sådan som han gjorde da han udpegede Salomon til konge. — 1Kr 28:5.

Jesus Kristus, „al skabnings førstefødte“, som altid er trofast mod sin Fader, Jehova Gud, er som førstefødt blevet „indsat som arving til alle ting“. — Kol 1:15; He 1:2; se ARV.