En offentlig vej i en by. Det almindelige hebraiske ord for gade (chuts) betyder ordret „udenfor“. (Es 42:2, fdn.) De fleste gader i de byer og småbyer der nævnes i Bibelen, var åbenbart uden brolægning. (Sl 18:42; Es 10:6; Kl 2:21) I Jeriko og Gezer har man dog fundet render til bortledning af vandet fra gaderne.

Gaderne var for det meste smalle og krogede gyder. Men der fandtes også „brede gader“. (Lu 14:21; jf. Åb 21:21.) Nineves gader var så brede at de kunne befærdes med stridsvogne. (Na 2:4) Babylon og Damaskus havde brede boulevarder eller processionsgader, og nogle af dem havde navne. I romertiden fandtes i Damaskus en gade der kaldtes „Den Lige“. Det var en hovedgade med tre baner, og den var ca. 30 m bred. — Apg 9:11; se LIGE, DEN.

Man mødtes gerne på torvet — en åben plads, som regel i nærheden af en byport — for at afslutte forretninger og høre bekendtgørelser (1Mo 23:10-18; Ne 8:1-3; Jer 5:1), og det var også her børnene legede. (Zak 8:4, 5) Gaderne genlød af aktivitet af enhver art. (Job 18:17; Jer 33:10, 11; jf. Es 15:3; 24:11.)  Langs med dem falbød håndværkere og handlende deres varer fra salgsboder, og undertiden var boder med samme vare samlet i én gade, som for eksempel „bagernes gade“ i Jerusalem. (Jer 37:21) De „gader“ i Damaskus som Ben-Hadad tilbød Akab, var åbenbart beregnet til oprettelse af basarer eller markeder, så Akab kunne fremme sine økonomiske interesser i den syriske hovedstad. (1Kg 20:34) I nogle byer sørgede årvågne vægtere for ro og orden i gaderne om natten. — Høj 3:1-3.

Det var også på gaden man hørte nyt. (2Sa 1:20; Jer 11:6) Det var her Jesus Kristus underviste folk og helbredte syge; men han skændtes ikke med nogen på gaden eller råbte højt, hvilket ville have henledt folks opmærksomhed på ham selv, ophøjet hans eget navn og vendt dem bort fra Jehova Gud og den gode nyhed om hans rige. (Lu 8:1; Mt 12:13-19; Es 42:1, 2) Jesus var altså ikke som de hyklere han fordømte fordi de bad på ’de brede gader så de kunne blive set af mennesker’. — Mt 6:5.