(Gomorʹra).

En af „Jordanegnens byer“, sandsynligvis beliggende nær Det Døde Havs sydlige ende. (1Mo 13:12) Sodoma og Gomorra var øjensynlig de vigtigste af disse byer, og mange forskere mener at ruinerne af dem ligger begravet på bunden af Det Døde Hav, mens nogle dog hævder at byernes ruiner kan identificeres med lokaliteter langs wadierne øst og sydøst for Det Døde Hav. På Abrahams tid blev området beskrevet som „vandrigt . . . som Jehovas have“. (1Mo 13:10; se JORDANEGNEN.) På den tid da Abrahams nevø Lot boede i denne frugtbare egn, gjorde kong Birsja i Gomorra sammen med fire andre bykonger i området oprør mod Kedorlaomer i Elam og tre andre allierede konger. Oprørerne blev angrebet og flygtede, og nogle af dem faldt i de talrige asfaltgruber der fandtes i området. Sodoma og Gomorra blev plyndret af angriberne, der tog Lot til fange. — 1Mo 14:1-12.

Over 14 år senere blev klageskriget over Sodomas og Gomorras ondskab så stort at Jehova sendte engle ned for at inspicere forholdene og for at ødelægge byerne med en regn af ild og svovl. — 1Mo 18:20, 21; 19:24, 28.

Den grundighed hvormed disse byer blev ødelagt, blev senere brugt som et symbol på fuldstændig og evig tilintetgørelse. (5Mo 29:22, 23; Es 1:9; 13:19; Jer 49:18) Jehova gav billedligt udtryk for hvor dybt Judas og Jerusalems befolkning og herskere var sunket i ondskab og ugudelighed da han sagde til dem gennem profeten Esajas: „Hør Jehovas ord, I Sodoma-førere. Lyt til vor Guds lov, I Gomorra-folk.“ — Es 1:1, 10; Jer 23:14.

 Jesus revsede nogle af de jødiske byer i det 1. århundrede ved at henvise til de overmåde fordærvede byer Sodoma og Gomorra. En af de byer han revsede på denne måde, var Kapernaum, som ikke ændrede sind skønt han havde gjort mange kraftige gerninger i den. Og om enhver by som vantro ville afvise hans disciple på trods af de kraftige gerninger de gjorde som bevis på at Gud var med dem, sagde han: „Det vil være mere udholdeligt for Sodomas og Gomorras land på dommens dag end for den by.“ (Mt 10:5-15; 11:23, 24) Eftersom Sodoma og Gomorra og de omliggende byer var blevet straffet med ’evig ild’, det vil sige evig tilintetgørelse, ser det ud til at Jesus her benyttede en hyperbel, en overdrivelse, for at understrege hvor usandsynligt det var at de vantro jøder ville omvende sig, selv hvis de var i live på dommens dag. — Jud 7.