Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Isop

Isop

(isoʹp) [hebr.: ’ezōvʹ; gr.: hysʹsōpos].

Det kan ikke siges med sikkerhed hvilken plante det hebraiske og det græske ord betegner. Begge ord kan bruges om flere forskellige plantearter.

Flere nutidige bibelforskere mener at den isop der nævnes i De Hebraiske Skrifter, er identisk med merian (Origanum maru), en plante af læbeblomstfamilien som er almindeligt udbredt i Palæstina. Under gunstige betingelser når den en højde af 50-100 cm. Dens stive stængler og tykke blade er behårede, og som det fremgår af 1 Kongebog 4:33, findes den undertiden voksende i klippespalter og murrevner.

Det var med isop at israelitterne i Ægypten strøg påskeofferets blod på de to dørstolper og overliggeren over indgangen til deres huse. (2Mo 12:21, 22) Moses brugte den samme plante da han ved indstiftelsen af Lovpagten bestænkede lovbogen og folket med offerets blod. (He 9:19) Der blev også anvendt isop ved fremstillingen af den aske der indgik i ’renselsesvandet’, og ved bestænkelsen med dette vand (4Mo 19:6, 9, 18) samt ved udførelsen af den renselsesceremoni der var foreskrevet for personer eller huse der havde været angrebet af spedalskhed. (3Mo 14:2-7, 48-53; se RENHED, RENSELSE [Spedalskhed].) David kunne derfor med rette bede om at blive renset for synd med isop. — Sl 51:7.

Den isop der nævnes i forbindelse med Jesu pælfæstelse (Joh 19:29), menes af nogle at være durra (Sorghum vulgare var. durra), en græsart med lange, brede blade og små frø eller kerner. Eftersom denne plante almindeligvis bliver mindst 1,8 m høj i Palæstina, kan den have dannet en stængel eller „rørkæp“ af tilstrækkelig længde til at man med den kunne føre en svamp med sur vin op til Jesu mund. (Mt 27:48; Mr 15:36) Andre mener imidlertid at isopen også i dette tilfælde kan være merian, og foreslår at et bundt merian har været fastgjort til den „rørkæp“ som Mattæus og Markus nævner. Andre igen foreslår at der i Johannes 19:29 oprindelig har stået hyssōiʹ (lanse, kastespyd) i stedet for hyssōʹpōi (isop); deraf gengivelserne „på en lanse“ (AT) og „paa en Spydstage“ (Sch).