Et næsten kredsrundt bækken eller ovalt område som Jordanfloden løber ned i. Det er det hebraiske ord kikkarʹ der er oversat med „egnen“. Dette ord indeholder tanken om noget der er rundt, og det bruges om et rundt brød (2Mo 29:23), et rundt blylåg (Zak 5:7), en „talent“ guld eller sølv (2Mo 25:39; 1Kg 20:39) og altså også om Jordan„egnen“. — 1Mo 13:10, fdn; Ne 12:28.

„Jordanegnen“ indbefatter den nedre del af Jordandalen, idet området nævnes i forbindelse med Salomons kobberstøbearbejde, der blev udført i egnen mellem Sukkot og Zaretan. (1Kg 7:46; 2Kr 4:17; jf. 2Sa 18:23.) Det ser også ud til at navnet dækker området ned til Dødehavets sydlige ende, hvor „Jordanegnens byer“ utvivlsomt lå. (1Mo 13:10-12) Det omfattede således ikke blot dalsletten omkring Jeriko, men strakte sig helt til byen Zoar, som Lot og hans døtre flygtede til. — 1Mo 19:17-25; 5Mo 34:3.

Undersøgelser i den sydlige ende af Det Døde Hav tyder på at et stort område syd for halvøen Lisan på et tidspunkt er blevet dækket af vand. Mange forskere mener at „Jordanegnens byer“ ligger oversvømmet i dette område. Hele stedet var engang „vandrigt . . . som Jehovas have“. (1Mo 13:10) Dette gjaldt ikke blot egnen nord for Det Døde Hav, hvor det i dag kun er Moabs sletter og oasen ved Jeriko der har bevaret en vis frugtbarhed, men også den sydlige del af området. Selv i dag beskrives sletten ved Lisanhalvøen som en „udvidet oase“, hvor der kan dyrkes byg, hvede, dadler og vin. Zeredflodens delta i Dødehavets sydlige ende kaldes også en „frugtbar oase“.