[hebr.: qanæhʹ].

Det hebraiske ord gengives almindeligvis med „strå“ (1Mo 41:5, 22), „arm“ (2Mo 25:31-33), ’rør’ (1Kg 14:15) eller „stok“ (Ez 40:3, 5). Fem steder i Bibelen viser sammenhængen eller et tillægsord imidlertid at der er tale om en aromatisk plante, og qanæhʹ er disse steder gengivet med „kalmus“. — 2Mo 30:23; Høj 4:14; Es 43:24; Jer 6:20; Ez 27:19.

Blandt ingredienserne i den hellige salveolie var „vellugtende kalmus“. (2Mo 30:22-25) I Salomons Højsang (4:14) nævnes kalmus blandt andre duftende krydderier. Gennem sin profet Esajas (43:24) irettesatte Jehova de syndige israelitter fordi de ikke ’havde købt’ (hebr.: qanīʹtha) „kalmus“ (qanæhʹ) til hans tempeltjeneste, hvorved han gjorde brug af et ordspil på hebraisk. Jeremias (6:20) omtaler kalmus „fra et fjernt land“, mens Ezekiel (27:3, 19) nævner kalmus blandt de produkter som det velstående Tyrus handlede med.

 Det danske ord „kalmus“ er afledt af det græske ord kaʹlamos, der af oversætterne af Septuaginta blev brugt som gengivelse af det hebraiske qanæhʹ. Ligesom det hebraiske ord har også kaʹlamos grundbetydningen rør eller strå, mens det danske „kalmus“ i dag først og fremmest bruges om planter af arumfamilien (Acorus calamus) eller deres aromatiske rod.

Hvad angår den kalmus som omtales i De Hebraiske Skrifter, er mange forskere mest stemt for at identificere den med en aromatisk art af rørgræs der vokser i Indien, som for eksempel Cymbopogon martini, en flerårig græsart hvis blade ved knusning afgiver en duftende olie, kendt som gingergræsolie. Andre arter af disse indiske græsser afgiver citronelleolie og citrongræsolie. Den opfattelse at der med ordet kalmus sigtes til en eller flere af disse duftende græsser, er hovedsagelig baseret på Jeremias’ ord om at produktet kommer fra „et fjernt land“, der i så fald kunne være Indien. Også andre områder kan dog have produceret kalmus, som det fremgår af Ezekiels profeti (27:19). Der er altså tale om en aromatisk græsart, men identifikationen af planten er usikker.