Kirjat-Jearim
(Kirʹjat-Jeʹarim) [skovby].
En hivvitisk by der tilhørte gibeonitterne. (Jos 9:17) Den kaldes også Ba’ala (Jos 15:9), Ba’ale-Juda (2Sa 6:2) og Kirjat-Ba’al (Jos 15:60). Kirjat-Jearim kom senere til at høre til Juda, hvor den lå på grænsen til Benjamins område. (Jos 15:1, 9; 18:11, 14; Dom 18:12) Nogle af Judas efterkommere gennem Kaleb bosatte sig åbenbart i byen. — 1Kr 2:3, 50, 52, 53.
I det 12. århundrede f.v.t., nogen tid efter at filistrene havde leveret pagtens ark tilbage, blev arken på anmodning af mændene fra det nærliggende Bet-Sjemesj ført til Kirjat-Jearim. 1Sa 6:20–7:2; 1Kr 13:5, 6; 16:1; 2Kr 1:4.
Det lader til at den blev stående her indtil kong David omkring 70 år senere bragte den op til Jerusalem. —Profeten Urija, der levede samtidig med Jeremias, var søn af Sjemaja fra Kirjat-Jearim. (Jer 26:20) Blandt de jøder der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, var der efterkommere af dem der havde boet i Kirjat-Jearim. — Ezr 2:1, 2, 25; Ne 7:6, 7, 29.
I almindelighed regnes Deir el-‛Azar (Tel Qiryat Ye‛arim) for at være det sted der svarer bedst til den bibelske beskrivelse af Kirjat-Jearim som en by der lå i bjerglandet (Jos 15:48, 60), på grænsen mellem Judas og Benjamins områder og i nærheden af de andre gibeonitbyer. Deir el-‛Azar ligger strategisk godt på en bakketop ca. 14 km fra Bet-Sjemesj og 13 km vestnordvest for Jerusalem. Denne beliggenhed svarer nogenlunde til Eusebios’ angivelser, idet han ét sted placerer Kirjat-Jearim 9 romerske mil (ca. 13 km) og et andet sted 10 romerske mil (ca. 15 km) fra Jerusalem. Desuden ligger Deir el-‛Azar i et område der efter alt at dømme engang har været meget skovrigt, hvilket stemmer med betydningen af navnet Kirjat-Jearim, „skovby“.