(kisʹlev).

Det eftereksilske navn på den niende månemåned i jødernes religiøse år og den tredje i det borgerlige år. (Ne 1:1; Jer 36:9; Zak 7:1) Den svarer til en del af november og en del af december.

Det var en vintermåned med kulde og regn. Kong Jojakim „sad i vinterhuset, i den niende måned, med et kulbækken brændende foran sig“. (Jer 36:22) Da folket efter landflygtigheden på præsten Ezras befaling samledes i Jerusalem på den 20. dag i denne måned, sad alle „på den åbne plads ved den sande Guds hus, skælvende på grund af sagen og på grund af regnskyllene“. — Ezr 10:9, 13.

I Johannes 10:22 nævnes indvielseshøjtiden, der blev holdt om vinteren i Jerusalem. Ifølge den apokryfe Første Makkabæerbog (4:52-59) var dette en højtid på otte dage som blev indstiftet af Judas Makkabæer den 25. kislev 165 f.v.t. til minde om genindvielsen af Jerusalems tempel. Højtiden kendes i dag som chanukka-festen. — Se INDVIELSESHØJTIDEN.