Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kusjit

Kusjit

[fra (tilhørende) Kusj (Ætiopien)].

Betegnelsen „kusjit“ bruges om indbyggerne i landet Kusj i Afrika, og i visse tilfælde om folk der boede på Den Arabiske Halvø. Det sidste gælder åbenbart Moses’ hustru, Zippora. (2Mo 18:1-5; 4Mo 12:1) Zippora tilhørte kenitterne, hvis afstamning er ukendt. (1Mo 15:18, 19; Dom 4:11) I 2 Krønikebog 21:16 siges der at nogle arabere „boede op til ætiopierne [kusjitterne]“. Det kan også forstås sådan at de var ’underlagt ætiopiernes herredømme’ (se NV, fdn.), og dette kunne være en grund til at ordet „kusjit“ bruges om personer der ikke nedstammede fra Kusj. Flere af Kusj’ sønner menes i øvrigt at have bosat sig på Den Arabiske Halvø. — Se HAVILA, 3; SABTA.

Som hovedregel bruges ordet „kusjit“ imidlertid om afrikanere i det gamle Ætiopien. Foruden „ætiopieren [kusjitten] Zera“ og „Tirhaka, Ætiopiens konge“ (2Kr 14:9; 2Kg 19:9), nævnes i Bibelen kusjitter som Ebed-Melek (Jer 38:7-12; 39:16-18), den ætiopiske eunuk der gik over til kristendommen, og den dronning han tjente, Kandake. (Apg 8:26, 27) Hærføreren Joab valgte en unavngiven kusjit i stedet for en israelit til at overbringe David nyheden om hans søn Absaloms nederlag og død. — 2Sa 18:19-32; se KUSJ, 2.