Udsmeltning og rensning af metaller. Ved gentagne smeltninger i en digel af ler skilte man slagger og urenheder fra. (Sl 12:6; Ord 17:3; 27:21) Der er fundet slaggerester i egnen omkring Sukkot, hvor nogle af Salomons miner og støberier lå. Undertiden blev urenhederne brændt bort; i andre tilfælde tilsatte man lud (se VASKERIMAND) for at samle urenhederne så de kunne skummes af overfladen. (Es 1:25; Mal 3:2) Metalsmelteren sad foran sin ovn og pustede til trækulsilden med en blæsebælg. — Jer 6:29; Mal 3:3.

Guld indeholder ofte en vis mængde sølv. Hvordan man i bibelsk tid skilte de to metaller fra hinanden, vides ikke, men at de blev behandlet forskelligt, synes at fremgå af Ordsprogene 17:3 og 27:21: „Digelen er til sølv og ovnen til guld.“ Salpetersyre blev formentlig først opdaget i det 9. århundrede e.v.t., så før den tid har man lutret guld med andre midler. Hvis der for eksempel var bly i guldet, kunne urenhederne skilles fra som slagger, mens guldet blev holdt tilbage af blyet. Ved langsom kogning blev det smeltede bly afdrevet, og det rene guld blev tilbage. Dette er en proces som kræver temmelig stor dygtighed, for hvis temperaturen er for høj eller kogningen sker for hurtigt, bliver guldet  afdrevet sammen med blyet. Smelteren lærer at bedømme og styre lutringsprocessen på grundlag af det smeltede metals farve. (Jf. Sl 12:6; Jer 6:28-30; Ez 22:18-22.) Bibelen hentyder til at sølv blev lutret ved hjælp af lud. — Mal 3:2, 3.

Hvis den kobberholdige malm var et oxid eller et karbonat, kunne man ved at blande den knuste malm med trækul og brænde den udvinde kobberet som metal. Hvis kobbermalmen derimod var et sulfid, måtte man først riste malmen for at brænde svovlet væk som svovldioxid og samtidig omdanne kobbersulfidet til kobberoxid. Derefter kunne man udvinde metallet ved at reducere oxidet med trækul.

Det var vanskeligere at udsmelte jern på grund af de høje temperaturer der krævedes. Jern smelter ved 1535° C. Man byggede imidlertid smelteovne med blæsebælge som kunne tilføre ilden luft, ligesom det sker ved hjælp af blæserne i nutidens højovne. (5Mo 4:20; Jer 6:29; Ez 22:20-22) Der foreligger ingen beskrivelse af hebræernes jernsmelteovne, men de kan have lignet dem der fandtes i fortidens Indien. De var bygget af ler og var pæreformede, med en diameter på ca. 1,2 m forneden og 30 cm foroven. De var forsynet med blæsebælge af gedeskind med dyser der var stukket ind i lerrør hvorigennem ovnen blev forsynet med luft nedefra. På et lag trækul som blev antændt, lagde man malmen, og derover endnu et lag trækul. Den høje temperatur blev holdt ved lige i tre-fire timer, og når smeltningen var afsluttet, brød man forsiden af ovnen ned så man kunne udtage metalblokken.

Bly udvindes af blyglans, et mineral af blysulfid, ved en simpel proces. Først bliver malmen ristet, det vil sige ophedet under tilførsel af luft, hvorved blysulfidet omdannes til blyoxid mens svovlet indgår forbindelse med ilten, hvilket resulterer i luftarten svovldioxid. Blyoxidet blandes derefter med trækul og fyldes i en højovn, hvor oxidet i form af kuldioxid drives ud under smeltningen og det flydende bly bliver tilbage.

Brugt billedligt. Jehova fremstilles som en der renser og lutrer. Hans ord er gennemlutret. (2Sa 22:31; Sl 18:30; 119:140; Ord 30:5) Dette ord, som har stået prøve, er et af de midler hvormed Gud renser sit folk ved at fjerne enhver syndig urenhed fra det. (Sl 17:3; 26:2; 105:19; Da 12:9, 10; Mal 3:3) De trofaste lutres også gennem ildprøver. (Es 48:10; Da 11:35; Zak 13:9; jf. 1Pe 1:6, 7.) De ugudelige betragtes derimod som værdiløse slagger der bliver skummet af og kastet på slaggedyngen. — Sl 119:119; Ord 25:4, 5; Ez 22:18-20.