Lykkeguden, skæbneguden
De frafaldne jøder på Esajas’ tid dyrkede „lykkeguden“ (hebr.: gadh) og „skæbneguden“ (hebr.: menīʹ). De dækkede bord med mad og drikke for dem. Jehova sagde til disse tilbedere at de ville blive udryddet med sværdet. — Es 65:11, 12.
Assyrerne og babylonierne stillede ofte mad og drikke frem til deres guder, og indbyggerne i Karan aflagde løfter til „lykkeguden“ i håb om hans godkendelse. I sin kommentar til Esajas 65:11 skrev Hieronymus at „i alle byer, og især i Ægypten og Alexandria, var det en gammel afguderisk skik at man på den sidste dag i årets sidste måned dækkede et bord med forskellige madvarer og et bæger med blandet sød vin for at sikre sig held med frugtbarheden enten i det forgangne eller i det kommende år“. — Corpus Christianorum, Series Latina, LXXIII A, S. Hieronymi presbyteri opera, Pars. 1, 2A, Turnhout, Belgien, 1963, s. 754.