En snor til at måle længder med. (1Kg 7:15, 23; Am 7:17; Zak 2:1, 2) Nogle målesnore var øjensynlig inddelt i alen. (2Kr 4:2) Man bestemte størrelsen af et stykke land ved at kaste eller spænde en målesnor ud over det. (Jf. Job 38:4, 5; Sl 78:55; Mik 2:4, 5.) Bygningshåndværkere brugte en målesnor, for eksempel når de anlagde en by (Jer 31:38, 39; Zak 1:16), og træskærere når de bestemte målene på de genstande de fremstillede. (Es 44:13) Ved en lejlighed brugte kong David åbenbart en målesnor for at afgøre hvem af de besejrede moabitter der skulle dø, og hvem der skulle leve. — 2Sa 8:2.

Brugt billedligt. I overført betydning bruges „målesnor“ til at betegne en norm eller handleregel. (Es 28:10, 13) Da Jehova greb ind over for sit troløse folk, gjorde han „ret til målesnor“. (Es 28:17) At han ville spænde den samme målesnor ud over Jerusalem som han havde brugt på Samaria, betød at Jerusalem ville blive udsat for en tilsvarende ødelæggelse. (2Kg 21:13; Kl 2:8) At han spændte „det tommes målesnor“ ud over Edom, var også et varsel om ødelæggelse, og brugen af denne målesnor betød at landet blev uddelt til dyrene, som ville slå sig ned i Edoms øde områder. — Es 34:5-17.

David betragtede sit forhold til Jehova som sin tilmålte del, sin arvelod, og det var en yderst tilfredsstillende arv, der bevægede ham til at sige: „Målesnorene er faldet på liflige steder for mig.“ — Sl 16:5, 6; jf. 4Mo 18:20.

Den fysiske himmel vidner om Guds skaberkraft, og da dens tavse vidnesbyrd ses overalt på jorden, kunne salmisten sige: „Dens målesnor er nået ud over hele jorden.“ — Sl 19:1-4; Ro 1:20.

Se også RØR, RØRKÆP.