En pose, som regel lavet af læder, som rejsende, hyrder, landmænd og andre bar over skulderen. Den blev anvendt til proviant, tøj og andre ting og må ikke forveksles med den mindre pung i bæltet som blev anvendt til guld-, sølv- og kobbermønter. (Mt 10:9; Mr 6:8) Davids ’hyrdetaske’ var uden tvivl en sådan madpose. (1Sa 17:40) Da Jesus sendte de 12 apostle og derefter de 70 disciple ud at forkynde i Israel, sagde han til dem at de ikke skulle tage nogen madpose med. (Mt 10:5, 9, 10; Lu 9:3; 10:1, 4) Jehova ville dække deres behov gennem andre israelitter, der havde for skik at vise gæstfrihed. Umiddelbart før sin død lod Jesus disciplene forstå at forholdene ville ændre sig på grund af modstand fra øvrighedernes side, og han sagde derfor til dem at de nu skulle tage både pengepung og madpose med sig. De skulle dog stadig søge Guds rige først og ikke nære bekymring for det materielle. Derved ville de vise at de havde tillid til at Jehova Gud ville sørge for dem i tjenesten. — Lu 22:35, 36; Mt 6:25-34.