Kendskab til hemmelige kunster og onde magter som er forbundet med spiritistiske, okkulte kræfter, og udnyttelse af dette kendskab til at gøre overnaturlige gerninger.

„Sort magi“ siges at være evnen til at skade fjender ved at lyse dem i band, udtale forbandelser over dem eller kaste „et ondt øje“ på dem. „Hvid magi“ siges derimod af sine udøvere at bringe gunstige resultater, for eksempel at bryde og ophæve forbandelser. Blandt nogle af oldtidens folkeslag var „sort magi“ forbudt under dødsstraf. Bibelen går imidlertid et skridt videre og forbyder enhver form for spiritistisk magi. (3Mo 19:26; 5Mo 18:9-14) Magiens udøvere søger ved hjælp af trylleformularer som de siges at have lært gennem en overnaturlig kundskab og visdom, at øve indflydelse på mennesker og at ændre fremtidige begivenheder. Heri adskiller magien sig fra spådomskunsten, idet spåkyndige blot søger at formidle kundskab om fremtidige begivenheder og ikke at påvirke eller ændre dem. — Se SPÅDOMSKUNST.

Magi og trolddom er i vid udstrækning baseret på den opfattelse at onde ånder kan foranlediges til at forlade eller besætte en person, at de kan narres og bedrages, og at de kan fanges eller indesluttes i et stykke træ eller en lerfigur. Det hævdes for eksempel at dæmoner kan føres omkring efter magerens vilje ved at denne laver magiske stier af honning eller andre tillokkende ting.

Som følge af disse ideer opstod en kaste af rænkefulde magere og troldmænd som udøvede stor magt over folks liv og fravristede dem der lå under for deres indflydelse, store summer under foregivende af at besidde en overnaturlig magt over dæmonerne, ja, at have større magt end dæmonerne. Folk troede at disse professionelle magere kunne besværge dæmonerne til at adlyde, men at dæmonerne ikke havde magt over magerne.

Disse spiritistiske handlinger blev udviklet og udøvet som „videnskaber“ af fortidens kaldæere i Babylonien. Esajas skrev i det 8. århundrede f.v.t. at Babylon på hans tid var fyldt med trolddomskunster af enhver art. (Es 47:12-15) Over 100 år senere, på Daniels tid, fandtes der stadig magere, det vil sige præster som udøvede magi, ved det babyloniske hof. — Da 1:20; 2:2, 10, 27; 4:7; 5:11.

Babylonierne nærede stor frygt for vanskabte personer, som man kaldte troldkarle eller hekse i den tro at de øvede „sort magi“. Præsterne mentes derimod at være den „hvide magis“ mestre. Man troede at en besværgelse som blev udtalt af en præst, kunne gøre en syg mand rask, men at den ville dræbe manden hvis den blev udtalt af en troldkarl eller heks.

Da menneskene spredtes ud over jorden som følge af sprogforvirringen ved Babel, har de taget kendskabet til sådanne magiske kunster med sig. (1Mo 11:8, 9) I dag praktiserer millioner magi ved hjælp af et mantra, den mystiske formel, hymne eller magisk virkende bøn der er knyttet til den almindeligt udbredte form for hinduisme. Der findes magere, medicinmænd, shamaner og troldmænd af enhver slags mange steder på jorden, ligesom det var tilfældet blandt ægypterne på Josefs tid i det 18. århundrede f.v.t. (1Mo 41:8, 24) Over 200 år efter at Josef var blevet solgt som træl, lykkedes det tilsyneladende de ægyptiske magere til en vis grad at eftergøre de to første mirakler som Moses gjorde. (2Mo 7:11, 22; 8:7) Men da der blev frembragt myg, var de magtesløse og måtte indrømme at det var „Guds finger“. De formåede heller ikke at beskytte sig selv mod byldeplagen. — 2Mo 8:18, 19; 9:11.

Fordømmes i Bibelen. Bibelen adskiller sig markant fra andre gamle folkeslags skrifter ved at al dens omtale af magiske kunster og mystiske magter er fordømmende. Den anbefaler ingen steder „hvid magi“ til at ophæve forbandelser som skyldes „sort magi“. Derimod anbefaler den tro, bøn og tillid til Jehova som beskyttelse mod de usynlige „ondskabens åndemagter“ og alle deres gerninger, deriblandt deres indflydelse gennem magi. (Ef 6:11-18) I Salmerne beder den retfærdige om at blive udfriet fra det onde, og Jesus  lærte sine disciple at bede om at blive befriet fra den onde. (Mt 6:13) I modsætning hertil giver Talmud og Koranen plads for overtro og frygt. Den apokryfe Tobits Bog indeholder absurde passager om undergørende trolddom. — Tobit 6:5, 8, 9, 17, 18; 8:2, 3; 11:8-15; 12:3; se APOKRYFER (Tobits Bog).

Israels folk adskilte sig således fra sine samtidige på dette punkt, og for at det fortsat kunne holde sig adskilt, gav Jehova sit folk meget udførlige love angående personer der beskæftigede sig med okkulte kræfter. „En troldkvinde må du ikke bevare i live.“ (2Mo 22:18) „I må ikke øve magi.“ „Hvad angår en mand eller en kvinde i hvem der viser sig at være en medieånd eller en spådomsånd, så skal de ubetinget lide døden.“ (3Mo 19:26; 20:27) „Der må ingen findes hos dig som . . . øver magi, tager varsler eller er troldmand, eller som binder andre med en besværgelse eller som spørger et åndemedium eller en spåkyndig til råds.“ — 5Mo 18:10-14.

Jehovas profet Mika erklærede også at Gud ville udrydde alle der gav sig af med trolddomskunst. (Mik 5:12) Personer som Saul, Jesabel og Manasse, der forlod Jehova og begyndte at beskæftige sig med den ene eller den anden form for trolddomskunst, var dårlige eksempler som ikke bør efterlignes. — 1Sa 28:7; 2Kg 9:22; 2Kr 33:1, 2, 6.

De Kristne Græske Skrifter vidner om at trolddomskunst havde stor udbredelse i hele Romerriget på Jesu og apostlenes tid. På Cypern var der en troldmand ved navn Bar-Jesus om hvem Paulus sagde at han var „fuld af al mulig svig og enhver slags nedrighed, . . . Djævelens søn“. (Apg 13:6-11) Andre, som for eksempel Simon fra Samaria, holdt imidlertid op med at øve magi og antog den kristne tro. (Apg 8:5, 9-13) I Efesus skete det på et tidspunkt at „en hel del af dem der havde øvet magi, samlede deres bøger sammen og brændte dem for alles øjne. Og de regnede værdien af dem sammen og fandt at de var halvtreds tusind stykker sølv værd [hvis denarer, 223.200 kr.].“ (Apg 19:18, 19) I sit brev til galaterne nævnte apostelen Paulus udøvelse af spiritisme blandt „kødets gerninger“ og advarede om at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Ga 5:19-21) Alle der holder fast ved sådanne babyloniske skikke, vil befinde sig uden for dette herlige rige. (Åb 21:8; 22:15) De vil alle blive tilintetgjort sammen med Babylon den Store, der vildleder alle nationerne ved sin udøvelse af spiritisme. — Åb 18:23; se KRAFT, KRAFTIGE GERNINGER (Brugte sin magt ansvarsbevidst).