(Melkizeʹdek) [retfærdighedskonge].

Konge i oldtidens Salem og „den højeste Guds præst“. (1Mo 14:18, 22) Han er den første præst der nævnes i Bibelen; han påbegyndte sin tjeneste på et tidspunkt før 1933 f.v.t. Da han var konge af Salem, som betyder „Fred“, bliver han af apostelen Paulus kaldt „Fredskonge“ samt, på grund af sit navn, „Retfærdighedskonge“. (He 7:1, 2) Det gamle Salem menes at have dannet kernen i det senere Jerusalem, og navnet kom til at indgå i navnet på denne by, der også undertiden blev kaldt „Salem“. — Sl 76:2.

Efter at patriarken Abram (Abraham) havde besejret Kedorlaomer og hans allierede, kom han til „Sjavedalen“ eller „Kongedalen“. Dér bragte  Melkizedek „brød og vin“ og velsignede Abraham med ordene: „Velsignet være Abram af den højeste Gud, der har frembragt himmel og jord; og velsignet være den højeste Gud, som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!“ Derefter gav Abraham kongepræsten „en tiendedel af alt“, det vil sige af „det bedste bytte“ han havde taget under det vellykkede felttog mod de allierede konger. — 1Mo 14:17-20; He 7:4.

Billede på Kristi præstedømme. I en bemærkelsesværdig messiasprofeti lyder Jehovas svorne ed til Davids „Herre“: „Du er præst evindelig på Melkizedeks måde!“ (Sl 110:1, 4) Denne inspirerede salme gav hebræerne grund til at forvente at præsteværdigheden og kongeværdigheden ville blive forenet i den lovede Messias. Apostelen Paulus udelader i Hebræerbrevet enhver tvivl om den forudsagtes identitet idet han taler om „Jesus, som er blevet ypperstepræst på Melkizedeks måde for evigt“. — He 6:20; 5:10; se PAGT, FORBUND.

Indsat af Jehova. Det var åbenbart Jehova selv der indsatte Melkizedek som præst. Da Paulus talte om Jesu stilling som den store ypperstepræst, påpegede han at et menneske ikke tiltager sig selv en sådan ære, men „kaldes af Gud, ligesom Aron“. Han forklarede at „således herliggjorde Messias heller ikke sig selv ved at blive ypperstepræst, men blev herliggjort af den som med henblik på ham sagde: ’Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader,’“ hvorefter han møntede de profetiske ord i Salme 110:4 på Jesus Kristus. — He 5:1, 4-6.

’Modtog tiende af Levi’. Melkizedeks præstedømme var uafhængigt af det aronitiske præstedømme i Israel og var ifølge Bibelen højere end dette. Det ses for eksempel af den ærbødighed der blev vist Melkizedek af Abraham, som var forfader til hele Israels nation, også præstestammen Levi. „Jehovas ven“ Abraham, som blev „fader til alle som tror“ (Jak 2:23; Ro 4:11), gav en tiendedel, eller tiende, til denne den højeste Guds præst. Paulus gør opmærksom på at levitterne modtog tiende af deres brødre, som også var udgået af Abrahams lænd. Til sammenligning nævner han at Melkizedek, „som ikke regnede sin slægt fra dem, tog tiende af Abraham“, og at „gennem Abraham har endog Levi, som ellers modtager tiender, givet tiende, for han var stadig i sin forfaders lænd da Melkizedek kom ham i møde“. Skønt levitpræsterne tog tiende af Israels folk, havde de altså selv, repræsenteret ved deres forfader Abraham, betalt tiende til Melkizedek. At Melkizedeks præstedømme var større end Abrahams efterkommer Levis, fremgår også af den omstændighed at det var Melkizedek der velsignede Abraham. Ifølge Paulus er det nemlig sådan at „det ringere velsignes af den større“. Alt dette er med til at gøre Melkizedek til et passende billede på ypperstepræsten Jesus Kristus. — He 7:4-10.

Hverken forgængere eller efterfølgere. Paulus påpeger at der ikke kunne opnås fuldkommengørelse gennem det levitiske præstedømme, og at det derfor var nødvendigt at der fremstod en præst „på Melkizedeks måde“. Han gør opmærksom på at Jesus var af Judas stamme, som ikke var nogen præstestamme, og peger så på Jesu lighed med Melkizedek og viser at han blev præst, ikke „ifølge en lov i et bud der beror på kød, men ifølge et uopløseligt livs kraft“. Aron og hans sønner blev præster uden en svoren ed, men Jesus blev indsat som præst ved en ed svoret af Jehova. Dertil kommer at de levitiske præster stadig var underlagt døden og måtte erstattes af efterfølgere, mens den opstandne Jesus Kristus „forbliver i live for evigt“ og derfor har „et præstedømme uden efterfølgere“. Det betyder at han er „i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem“. — He 7:11-25.

I hvilken forstand havde Melkizedek ’hverken dages begyndelse eller livs ende’?

Paulus fremhævede noget meget væsentligt hos Melkizedek da han sagde om ham: „Idet han er uden fader, uden moder, uden slægtsregister, og hverken har dages begyndelse eller livs ende, men er blevet bragt til at ligne Guds søn, forbliver han præst for bestandig.“ (He 7:3) I lighed med andre mennesker blev Melkizedek født og døde. Men vi får ikke at vide hvad hans fader og moder hed, der siges intet om hans forfædre eller hans efterkommere, og Bibelen indeholder ingen oplysninger om hvordan han begyndte sine dage og endte sit liv. Melkizedek er derfor et velegnet forbillede på Jesus Kristus, hvis præstedømme ikke har nogen ende. Ligesom Melkizedek i beretningen hverken havde forgænger eller efterfølger som præst, havde Kristus ikke nogen forgænger der kunne fylde hans plads som ypperstepræst, og vil ifølge Bibelen heller ikke få nogen efterfølger. Og selv om Jesus var født i Judas stamme og Davids kongelige slægtslinje, havde hans præstedømme intet at gøre med hans jordiske afstamning. At han både blev konge og præst, skyldtes heller ikke  jordisk afstamning. Grundlaget herfor var Jehovas egen ed.

En opfattelse der kommer til udtryk i Den Jerusalemske Targum og Targum Jonatan, og som har vundet stor udbredelse blandt jøder og andre, er at Melkizedek var identisk med Noas søn Sem. Sem levede stadig på Melkizedeks tid og overlevede endda Abrahams hustru Sara. Noa havde også udtalt en særlig velsignelse over Sem. (1Mo 9:26, 27) Men at Sem og Melkizedek var samme person, er ikke blevet bekræftet. Det man kan fastslå, er at Bibelen intet oplyser om Melkizedeks nationalitet og slægtsforhold, og det med god grund, for derved kunne han forudskildre Jesus Kristus, som ved Jehovas svorne ed „er blevet ypperstepræst på Melkizedeks måde for evigt“. — He 6:20.