(miʹne).

Både en vægtenhed og en møntenhed. (1Kg 10:17; Ezr 2:69; Ne 7:71) Ifølge den hebraiske tekst til Ezekiel 45:12 svarer en mine til 60 sekel. Som stedet er gengivet i den græske Septuaginta, tillægges minen imidlertid en værdi af 50 sekel. (Se DA31, DA92) Når store antal sekel omtales i Bibelen, kan antallet deles med 50, hvilket kunne tyde på at minen i de ældste tider bestod af 50 sekel. — 1Mo 23:15; 2Mo 30:24; 38:29; 4Mo 31:52; 1Sa 17:5.

Også de arkæologiske vidnesbyrd peger på at en mine bestod af 50 sekel. I Tell Beit Mirsim har man fundet et vægtlod (uden vægtangivelse) på omkring 4565 g. Hvis denne inddeles i 8 miner a 50 sekel, får man en sekel på 11,4 g, hvilket i det store og hele svarer til den gennemsnitlige vægt af omkring 45 sekelvægtlodder (med vægtangivelse) som man har fundet i Palæstina. I dette opslagsværk ansættes minen i De Hebraiske Skrifter derfor til 50 sekel eller ¹/₆₀ talent, det vil sige 570 g. Efter nutidig målestok vil en sølvmine svare til ca. 660 kroner, og en guldmine til ca. 40.000 kroner.

Det er også muligt at der fandtes to miner som var lidt forskellige i værdi, ligesom tilfældet var med en alen. Den ene kunne i så fald være en kongelig mine (jf. 2Sa 14:26), og den anden en almindelig mine. — Jf. Ez 40:5.

Minen (mna) i De Kristne Græske Skrifter (Lu 19:13-25) ansættes på grundlag af oplysninger hos antikke græske forfattere til 100 drakmer. En drakme var næsten lige så meget værd som en denar, så en mine var en betragtelig sum. I det 1. århundrede svarede den til ca. en fjerdedel af en landarbejders årsløn. Værdien i dag vil svare til ca. 390 kroner.