Nat
Det mørke tidsrum mellem solnedgang og solopgang blev af Jehova Gud kaldt „Nat“. (1Mo 1:5, 14) Fra solen går ned indtil det er helt mørkt, er der en kort periode, aftenskumringen, hvor man begynder at kunne skelne stjernerne. Dette tidsrum kaldte hebræerne næʹsjæf (Ord 7:9), og det er øjensynlig det der hentydes til med udtrykket „mellem de to aftener“ i 2 Mosebog 12:6. På samme måde er der ved slutningen af nattens mørke en morgenskumring, eller et morgengry, umiddelbart forud for dagens frembrud som betegnes med det samme hebraiske ord. Salmisten siger således i Salme 119:147: „Jeg var oppe før morgengry.“
Den hebraiske inddeling. Hebræerne inddelte natten i nattevagter. „Hver gang jeg mindes dig på mit leje, grunder jeg i nattevagterne over dig.“ (Sl 63:6) I Dommerne 7:19 tales der om „den midterste nattevagt“, så det ser ud til at man tidligt regnede med tre nattevagter, som hver omfattede en tredjedel af tiden mellem solnedgang og solopgang, det vil sige omkring fire timer, afhængigt af årstiden. Den første nattevagt varede da fra ca. kl. 18 til 22. „Den midterste nattevagt“ begyndte ved 22-tiden og varede indtil omkring kl. 2. Det var et gunstigt tidspunkt for Gideons overraskelsesangreb på midjanitternes lejr. Den tredje nattevagt blev kaldt „morgenvagten“ og varede fra ca. kl. 2 til solopgang. Det var under morgenvagten Jehova skabte alvorlige vanskeligheder for de ægyptiske hære der forfulgte israelitterne gennem Det Røde Hav. — 2Mo 14:24-28; se også 1Sa 11:11.
Den romerske inddeling. Senest under det romerske herredømme overtog jøderne den græske og romerske inddeling af natten i fire vagter. Jesus sigtede uden tvivl til denne inddeling da han sagde: „Hold jer derfor vågne; I ved jo ikke hvornår husets herre kommer, om det bliver sent på dagen eller ved midnat eller ved hanegal eller tidligt om morgenen.“ (Mr 13:35) „Sent på dagen“ var perioden fra solnedgang til omkring kl. 21. Den anden nattevagtsperiode, kaldet „midnat“, begyndte omkring kl. 21 og endte ved midnat. (Lu 12:38) „Hanegal“ varede fra midnat til omkring kl. 3. Det var sandsynligvis i denne periode at de hanegal der nævnes i Markus 14:30, hørtes. (Se HANEGAL.) Endelig var der den fjerde nattevagt, „tidligt om morgenen“, fra kl. 3 til solopgang. — Mt 14:25; Mr 6:48.
I et enkelt tilfælde nævnes en bestemt af nattens 12 timer. Det er i Apostelgerninger 23:23, hvor det siges at militærtribunen gav soldaterne ordre til at føre Paulus fra Jerusalem til Cæsarea „ved nattens tredje time“, det vil sige omkring kl. 21.
Mens døgnet for jøderne begyndte ved solnedgang, betragtede romerne midnat som det skillepunkt hvor det gamle døgn endte og det nye begyndte. Derved undgik de at døgnets begyndelse blev forrykket fordi dagslyset skiftede længde med årstiderne, og kunne inddele døgnet i to lige lange 12-timers perioder hele året rundt. Denne praksis følges også de fleste steder i dag.
Brugt billedligt. Ordet „nat“ bruges undertiden i overført, eller billedlig, betydning. I Johannes 9:4 taler Jesus om „en nat da ingen kan arbejde“. Han sigtede her til tiden for sin domfældelse, pælfæstelse og død da han ikke ville kunne udføre sin Faders gerning. — Se Præ 9:10; Job 10:21, 22.
I Romerne 13:11, 12 hentyder „natten“ til en periode med mørke som forårsages af Guds modstander, og som bringes til ophør af Kristus Jesus og hans herredømme. (Se Ef 6:12, 13; Kol 1:13, 14.) I 1 Thessaloniker 5:1-11 stilles Guds tjenere, som er blevet oplyst af hans sandhed, i modsætning til verdens mennesker, som ikke er blevet det. Ved den måde Guds tjenere lever på, viser de at de er ’lysets sønner og dagens sønner, og at de hverken hører natten eller mørket til’. (Se Joh 8:12; 12:36, 46; 1Pe 2:9; 2Kor 6:14.) Ordet er brugt på samme måde i Mika 3:6, hvor profeten siger til dem der afviser den sande Guds ledelse: „Derfor vil I få nat uden noget syn; og mørke får I, så I ikke kan spå. Og solen skal gå ned over profeterne og dagen blive mørk omkring dem.“ — Jf. Joh 3:19-21.
Nat bruges også til generelt at skildre en tid med fare eftersom det er i ly af nattemørket at vilde dyr strejfer om, hære foretager overraskelsesangreb, tyve bryder ind, og andre onde gerninger øves. (Sl 91:5, 6; 104:20, 21; Es 21:4, 8, 9; Da 5:25-31; Ob 5) Det er i disse forskellige billedlige betydninger ordet skal opfattes i Åbenbaringen 21:2, 25 og 22:5, hvor man forsikres om at der ’ikke skal være nat’ i det ny Jerusalem.