(Pamfyʹlien).

En lille romersk provins på Lilleasiens sydkyst som Paulus besøgte på sin første missionsrejse. Provinsens størrelse kan have varieret i årenes løb, men det er den almindelige opfattelse at Pamfylien har været en ca. 120 km lang og indtil 50 km bred kyststrækning. Mod vest grænsede Pamfylien til provinsen Lykien, mod nord til den romerske provins Galatien og mod øst til Antiochos’ rige. Ved kysten var klimaet varmt og tropisk, mens det var køligere højere oppe i Taurusbjergene.

Man mener at indbyggerne var en blanding af indfødte og grækere, og nogle er ligefrem af den opfattelse at Pamfylien betyder „af blandede stammer eller racer“. (Liddell og Scotts Greek-English Lexicon, revideret af H. Jones, Oxford 1968, s. 1295) Der boede åbenbart jøder eller proselytter i området, for på pinsedagen i år 33 befandt der sig nogle fra Pamfylien i Jerusalem, hvor de blev slået af forbavselse over at høre disciplene tale ’på deres eget sprog’. — Apg 2:6, 10.

På eller nær Pamfyliens kyst lå en række vigtige byer, som havnebyen Attalia, Perge ved floden Cestrus (Aksu) og Side, hvor kystpirater solgte deres bytte og der var et slavemarked. Fra Pafos på Cypern sejlede Paulus, Barnabas og Johannes Markus mod nordvest over havet „og kom til Perge i Pamfylien“. Det vides ikke med sikkerhed om de lagde til i Attalia og rejste over land de få kilometer til Perge eller de sejlede direkte til Perge; Cestrus skal i oldtiden have været sejlbar i det mindste til Perge. På dette tidspunkt forlod Johannes Markus de andre og vendte tilbage til Jerusalem, men Paulus og Barnabas drog mod nord over bjergene til Antiochia i Pisidien (i provinsen Galatien). (Apg 13:13, 14; 15:38; 27:5) Det var velkendt at denne vej var hærget af røvere. (Jf. 2Kor 11:26.) På tilbagevejen rejste de to kristne gennem Pamfylien til Perge og forkyndte dér. Derefter tog de til havnebyen Attalia og sejlede derfra til Antiochia i Syrien. — Apg 14:24-26.

I tidens løb var Pamfylien underlagt Lydien, Persien, Makedonien og Rom. Under romerne blev Pamfylien på forskellige tidspunkter slået sammen med Kilikien (mod øst) til én provins, senere med Galatien og endelig med Lykien. — Apg 13:13; 16:6; 27:5.