En indretning til presning af frugt så saften løber ud. Eftersom olivenhøsten kom efter druehøsten, anvendte man ofte de samme perser til presning af druesaft og olivenolie, skønt der også fandtes en særlig persetype som anvendtes til oliven.

En almindelig perse bestod som regel af to flade, karlignende fordybninger udhugget i kalksten — en højereliggende og en lavereliggende der var forbundet med en rende. (4Mo 18:27, 30; 2Kg 6:27) Druerne eller olivenfrugterne blev trådt eller knust i det øverste kar (gath, Ne 13:15), og saften flød ned i det nederste (jæʹqæv, Dom 7:25; Ord 3:10; Joel 2:24; Hag 2:16). I Joel 3:13 forekommer begge udtryk: „Kom, stig ned, for vinpersen [gath] er fuld. Persekarrene [hajeqavīmʹ, flertal, bestemt form, af jæʹqæv] flyder over.“ Ordet jæʹqæv blev åbenbart også brugt om en perse med kun ét kar, hvori både druerne blev trådt og saften opsamlet. (Job 24:11; Es 5:2; 16:10; Jer 48:33) Denne perses bund skrånede mere end den almindelige perses med to kar for at saften kunne samles i den lavestliggende ende. Hvis persen var lang og smal som et trug, blev den kaldt en purahʹ. (Es 63:3; Hag 2:16) I De Kristne Græske Skrifter nævnes ligeledes både „vinperse“ (lēnosʹ, Mt 21:33) og „persekar“ (hypolēʹnion, Mr 12:1).

Man har fundet en vinperse hvis øvre kar målte 2,4 m på hver led og var 38 cm dybt. Det mindre kar som saften løb over i, lå ca. 60 cm lavere og var 1,2 m på hver led og 90 cm dybt. Det var i en sådan vinperse Gideon tærskede sin hvede. — Dom 6:11.

I disse perser blev frugten som regel knust med de bare fødder eller med tunge sten. Helt op til syv, måske flere, mænd kunne arbejde sammen om at træde persen. Det var derfor bemærkelsesværdigt at Esajas sagde at den store Persetræder, Jehova, vil træde persekarret alene. (Es 63:3) Over vinpersen var der en tværbjælke hvorfra der hang reb ned som mændene kunne holde fast i. Persetrædernes yderklædning blev plettet af det sprøjtende „drueblod“. (1Mo 49:11; Es 63:2) Skønt det var hårdt arbejde at træde druerne, var det som regel en glædestid; glædesråb og sang hjalp persetræderne til at holde rytmen. (Dom 9:27; Jer 25:30; 48:33) Udtrykket gittīthʹ (oversat med „vinperserne“ i den græske Septuaginta og den latinske Vulgata), der forekommer i overskriften til tre salmer (8, 81, 84), kan tyde på at de blev sunget i forbindelse med vinhøsten.

Brugt billedligt. I Bibelen omtales vinpersen adskillige gange i billedlig betydning. (Es 63:2, 3; Kl 1:15) På Jehovas dag, når skarerne er samlet i Afgørelsens Lavning, lyder befalingen: „Gå i gang med seglen, for høsten er moden. Kom, stig ned, for vinpersen er fuld. Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor.“ (Joel 3:13, 14) Johannes så i et syn „jordens vintræ“ blive kastet „i Guds harmes store vinperse“, som blev trådt indtil „blod kom ud af vinpersen og stod helt op til hestenes bidsler“. „Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse“ trædes af ham som kaldes „Trofast og Sand“, „Guds Ord“. — Åb 14:19, 20; 19:11-16.