I langt den overvejende del af de skriftsteder hvor ordene „råd“ og „at råde (rådgive)“ forekommer, er der tale om at give eller modtage råd, dvs. vejledning. Af de mange hebraiske og aramaiske ord i Bibelen der indeholder dette begreb, bruges hyppigst det hebraiske navneord ‛etsahʹ og det dermed beslægtede udsagnsord ja‛atsʹ. ‛Etsahʹ gengives som regel med „råd“, men også med „beslutning“ (Job 5:13; Sl 14:6), „tankegang“ og „plan“. (Job 21:16; Ne 4:15; Es 8:10) I De Kristne Græske Skrifter udtrykkes begrebet „råd“ med ordene boulēʹ og symbouʹlion. Boulēʹ gengives også med „plan“ (Lu 23:51), „idé“ (Apg 5:38), ’udtrykkelig vilje’ (Apg 13:36) og „beslutning“ (Apg 27:42).

Når Jehova siger at hans „råd [‛etsahʹ] står fast“ (Es 46:10, DA31), er der således tale om hans „beslutning“ (NV), hans vilje, hans hensigt. Og når Herren Jesus Kristus kommer for at holde dom, er det „hjerternes beslutninger [boulēʹ]“, menneskenes inderste overvejelser, hensigter og planer, der vil blive afsløret. (1Kor 4:5) I Efeserne 1:11 må udtrykket „i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“ (ordr.: „i overensstemmelse med hans viljes råd“) betyde „i overensstemmelse med den hensigt eller beslutning som er et udtryk for Guds vilje“. Apostelen Paulus erklærede at han var fri for blodskyld fordi han ikke havde undladt at fremholde „hele Guds beslutning“ („hele Guds Raad“, GD; „alt, hvad der er Guds vilje“, DA92), det vil sige alt hvad der er nødvendigt for at man kan opnå frelse. — Apg 20:27.

Mennesker der var kendt for deres visdom, var højt værdsatte som kongelige rådgivere. (Se 2Sa 16:23.) På grund af deres stilling fik de undertiden tilbudt bestikkelse for at bruge deres indflydelse til gavn for giveren. Da jødernes fjender „lejede rådgivere“, har de muligvis gjort det ved at bestikke nogle persere som indtog en sådan høj stilling hos perserkongen. — Ezr 4:5.

Ingen mennesker ved alt; det er derfor klogt at tage imod gode råd. (Ord 12:15) Det er topmålet af dumhed at afvise erfarne rådgiveres gode råd, sådan som kong Rehabeam gjorde. — 1Kg 12:8.

Jehova ejer visdom i absolut forstand. Han er den eneste som ikke behøver nogen til at rådgive sig. (Es 40:13; Ro 11:34) Hans søn er en „Underfuld Rådgiver“ der kan råde og lede andre fordi han selv har modtaget og fulgt sin Faders råd og har hans ånd. (Es 9:6; 11:2; Joh 5:19, 30) Dette understreger at hvis et råd skal være gavnligt, må det være i overensstemmelse med Jehovas vilje. Ethvert råd som går imod den Højestes vilje og hensigt, er værdiløst. Det er ikke noget virkeligt råd. — Ord 19:21; 21:30.