Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Rama

Rama

(Raʹma) [høj, forhøjning].

Det hebraiske ord betegner en høj eller en forhøjning. (Ez 16:24) Det blev brugt som navn på en række steder i Israel.

1. En by i Benjamins område. I Josua 18:25 nævnes den mellem Gibeon og Be’erot. Den lå øjensynlig i nærheden af Betel, som lå i den sydlige del af Efraims område. (Dom 4:5) En levit der rejste mod nord og havde passeret Jerusalem, kom til Gibea, der åbenbart lå før Rama. (Dom 19:11-15; Ho 5:8) Rama lå også i nærheden af Geba. (Es 10:29) På grundlag af disse henvisninger samt Eusebios’ udsagn kan man identificere Rama i Benjamin med det nuværende er-Ram, der ligger ca. 8 km nord for Jerusalem, 3 km nord for Gibea, 5 km øst for Gibeon og 3 km vest for Geba. Byen ligger på en høj, sådan som navnet antyder.

Da riget blev delt, fik Rama særlig betydning fordi byen lå nær grænsen mellem Israel og Juda og tæt ved den nord-sydgående vej i bjerglandet. Kong Basja af Israel udvidede eller befæstede Rama i Benjamin mens han lå i krig med Asa. (1Kg 15:16, 17; 2Kr 16:1) Men da kongen af Aram angreb Israel fra nord, blev Basjas opmærksomhed afledt, hvorpå Asa indtog Rama og tog de byggematerialer som Basja havde brugt der, og forstærkede nabobyerne Geba og Mizpa med dem. (1Kg 15:20-22; 2Kr 16:4-6) Ved Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. blev de jøder der blev taget til fange, åbenbart samlet i Rama før de blev ført til Babylon. (Jer 40:1) Efter landflygtigheden blev Rama igen beboet. — Ezr 2:1, 26; Ne 7:30; 11:33.

Nogle forskere mener at det er den omstændighed at nogle jøder — før de blev ført i landflygtighed — blev samlet i Rama (hvor nogle af dem måske blev dræbt), der hentydes til med ordene: „I Rama høres en stemme, klage og bitter gråd; det er Rakel der græder over sine sønner. Hun har nægtet at lade sig trøste over sine sønner, for de er ikke mere.“ (Jer 31:15) Jakobs hustru Rakel havde næret så stærkt et ønske om at få børn at hun anså sig selv for at være „død“ hvis hun ingen fik. (1Mo 30:1) Derfor omtales Rakel måske symbolsk som grædende over tabet af de jøder der døde eller blev ført i landflygtighed. Jeremias’ ord kan også betyde at det især var Ramas benjaminitiske indbyggere Rakel græd over, eftersom hun var moder til Benjamin. Jeremias forklarede videre at der var et håb, eftersom de landflygtige skulle vende tilbage. (Jer 31:16) I Mattæus 2:18 citeres de profetiske ord fra Jeremias 31:15 i forbindelse med det der skete da Herodes lod de små børn i Betlehem dræbe. — Se RAKEL.

2. En simeonitisk enklaveby i Negeb. (Jos 19:1, 8) Den blev også kaldt Ba’alat-Be’er og var kendt som „Rama i Negeb“, det vil sige „i syd“. Den er forsøgsvis blevet identificeret med Khirbet Ghazzah (Horvat ‛Uza), ca. 30 km øst for Be’er-Sjeba. — Se BA’ALAT-BE’ER.

3. En uidentificeret by i Asers område som kun er nævnt i Josua 19:24, 29. Det er vanskeligt ud fra disse vers at fastslå nøjagtig hvor i Asers arvelod byen lå, men noget tyder på at den lå mod nord, i nærheden af Tyrus.

4. En befæstet by i Naftalis område. (Jos 19:32, 36) Den er forsøgsvis blevet identificeret med Khirbet Zeitun er-Rameh (også kendt som Khirbet Jul) lige øst for er-Rameh (Rama) og ca. 30 km øst for havnebyen Akko. Den ene gang den nævnes i Josuas Bog, giver dog ikke mulighed for at fastslå dens beliggenhed nærmere.

5. Profeten Samuels og hans forældres hjemby. I 1 Samuel 1:1 beskrives Samuels fader, Elkana, som „en mand fra Ramatajim-Zofim, fra Efraims bjergland“. I resten af beretningen bruges den korte form „Rama“. (1Sa 1:19) Måske bruges det lange navn første gang for at adskille dette Rama fra andre steder af samme navn, for eksempel Rama i Benjamin. An American Translation siger „en mand fra Rama, en zufit“. Denne gengivelse af den masoretiske tekst viser at Elkana enten var en efterkommer af Zuf (Zofaj) eller var fra området Zuf. — 1Kr 6:27, 28, 34, 35; 1Sa 9:5.

Ifølge en gammel overlevering som Eusebios omtaler, var Rama identisk med det nuværende Rentis (Rantis) i Efraims bjerge, ca. 35 km nordvest for Jerusalem. Det svarer til det Arimatæa (gr. form af det hebr. Ramahʹ) der nævnes i De Kristne Græske Skrifter. — Lu 23:50-53.

Elkana havde sit hjem i Rama, hvor Samuel åbenbart blev født, men hvert år rejste han til Silo for at ofre. (1Sa 1:3, 19; 2:11) Samuel boede i nogen tid hos præsten Eli i Silo, men på et tidspunkt bosatte han sig i Rama, hvorfra han rejste rundt og dømte Israel. (1Sa 3:19-21; 7:15-17; 8:4; 15:24-35; 16:4, 13; 19:18-24) Da Samuel døde, blev han begravet ved sit hus i Rama, „hans egen by“. — 1Sa 25:1; 28:3.

6. En kortform af Ramot-Gilead. — 2Kg 8:28, 29; 2Kr 22:5, 6; se RAMOT-GILEAD.