Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Siv

Siv

[hebr.: ’aghmōnʹ].

En række græsagtige planter der vokser i vådområder. Egentlige siv har runde, ofte hule, stængler med tre rækker græsagtige blade og små brunlige eller grønlige blomster. Betegnelsen ’aghmōnʹ kan have omfattet både de egentlige sivarter og andre, sivlignende, sumpplanter.

I ældre tider benyttede man siv som optændingsbrændsel i ovne. (Job 41:20) I Job 41:2 kan „siv“ sigte til en snor af flettede sivstængler eller af spundne sivfibre.

De øvrige steder hvor ’aghmōnʹ forekommer i Bibelen, bruges det billedligt. Jehova fandt ikke behag i de frafaldne israelitters faste, hvor de ceremonielt bøjede hovedet som et siv. (Es 58:5) I Esajas 9:14 synes „siv“ at sigte til de falske profeter (’halen’), som blot fremholdt hvad det israelitiske folks ledere (’hovedet’, eller ’topskuddet’) ønskede at høre. (Es 9:15; se også 19:15, hvor „siv“ synes at betegne ægypterne i almindelighed.) ’Det knækkede siv’ i Esajas 42:3 og Mattæus 12:20 er behandlet under RØR, RØRKÆP.